Vi var til nabo møde med Weibel og kommunen i torsdags. De nærmeste tre naboer var indkaldt.
Weibel opstiller fem radarer og flyver droner over dem i 100-120 meter for at teste dem. De kommer til at flyve også uden for egen matrikel ’efter gældende regler’ dvs. med tilladelse fra luftfartsmyndigheder/forsvaret.
Kommunen forholder sig ikke til droneflyvningerne, men kun til ’landzonetilladelsen’. Der er ingen garantier for at de kun flyver indenfor normal arbejdstid. Weibel påstår at det ikke kommer til at støje mere end ’isterødvejen’.
Da vi påpegede, at sporene fra deres testcenter i Ketting (Hørsholm), hvor de har testet/udvidet ulovligt i årevis, ikke var tillidsvækkende, mente Weibel at medierne havde behandlet dem uretfærdigt. Og at den i øvrigt var ved at bliver lovliggjort via forsvarsministeriet – ikke kommunen.
Grunden herfor er den nye lov som gør at alle normale regler kan tilsidesættes af ’forsvarsmæssige hensyn.’ Vi kan med god ret forvente at testcentret i Karlebo falder ind under samme regler, dvs. at Weibel kan flyve droner og teste radarer som de vil udenfor gældende regler – når først de er etableret.
Jeg vil opfordre alle til at klage, synliggøre sagen i medierne og hos politikerne, da vi ellers kommer til at få massive gener fra test-centret. Og få et militært mål få hundrede meter fra bymæssigbebyggelse og skole/børnehave.
Test-centret kunne i stedet passende bliver placeret på et eksisterende militær test/øvelsesområde, med større afstand til bymæssig bebyggelse.
Anne Sofie Lassen, Gunderøddvej 35 samler underskrifter ind via mailadressen annesofielassen@gmail.com
Tjek og forstå: Hvad vil stor forsvarsvirksomhed på områdets højeste bakke?

Herunder får I et overblik over artikler og debatindlæg i sagen om forsvarsvirksomheden Weibel Scientific, der vil lave testcenter ved den gamle DMI vejrstation. Læs mere




