Når vi taler om vores børn, burde diskussionen ikke først og fremmest handle om tal i et regneark. Den burde handle om noget langt vigtigere: tryghed, nærvær og tid til det enkelte barn.
Forældre skal kunne aflevere deres børn om morgenen med ro i maven og vide, at der er voksne nok til at se, høre og hjælpe hvert eneste barn. Pædagoger og medarbejdere skal have mulighed for at gøre det, de brænder for – nemlig at give børn en tryg hverdag med omsorg, leg og udvikling.
Derfor er ambitionen om bedre normeringer og bedre forhold i daginstitutionerne i sig selv en god ting. Vores børn fortjener voksne omkring sig, der har tid til at trøste, lytte, lære fra sig og skabe de rammer, hvor børn kan vokse op i tryghed.
Men gode intentioner er ikke nok i sig selv. Hvis ambitionerne ikke følges af de nødvendige rammer og den nødvendige finansiering, risikerer vi, at ansvaret i sidste ende lander hos kommunerne.
Og det er netop det, vi ser i flere nordsjællandske kommuner.
I Fredensborg Kommune skal der eksempelvis findes omkring 7 millioner kroner i de kommende budgetforhandlinger.
I Furesø Kommune mangler der omkring 9,7 millioner kroner, mens Frederikssund Kommune er underkompenseret med 4,8 millioner kroner.
I Helsingør Kommune mangler der omkring 5,5 millioner kroner, og Allerød Kommune vurderer, at der kommer til at mangle omkring 5 millioner kroner.
Derudover forventer man i Egedal Kommune, at pengene ikke rækker, mens der i Hillerød Kommune allerede er tegn på, at midlerne ikke slår til, blandt andet i forhold til den aftalte sænkelse af forældrebetalingen.
Samlet står de nordsjællandske kommuner dermed med merudgifter på over 32 millioner kroner – og det er endda uden tal fra flere kommuner endnu.
Når beslutninger træffes langt væk fra hverdagen i institutionerne, er det afgørende, at man også tager ansvar for konsekvenserne. Ellers risikerer vi, at de flotte ord ikke mærkes i børnenes hverdag.
For mig handler det her i sidste ende ikke kun om politik, men om værdier. Om respekt for familierne. Om tillid til de mennesker, der hver dag passer på vores børn. Og om at sikre, at vores samfund prioriterer det vigtigste, vi har – nemlig den næste generation.
For et samfund, der passer godt på sine børn, passer også på sin fremtid.
