Når Marianne Bigum går tur ved Nivå Havn, går hun altid og kigger ned i vandet. Det ser rent ud, men der er ikke rigtig noget liv dernede, og det er en af hendes største mærkesager som folketingspolitiker og kandidat at ændre det.
Derfor har hun lavet nogle bingoplader med de ni ting, som man burde kunne se i et sundt havmiljø, for på den måde at få folk til selv at se efter og kræve politisk handling, og derfor er hun stolt af, at miljøminister Magnus Heunicke på opfordring til sidst begyndte at kalde sig vandets minister – selvom han brugte nogle andre ord…
– Jeg har brugt en del af min tid i Folketinget på at få styrket indsatsen for at rense spildevandet bedre. Landbruget skal også levere, og det har vi Grøn Treprat til at sikre, og vi skal stramme til – men vi skal også have styr på spildevandet og på de miljøfremmede stoffer, den kemiske forurening, siger Marianne Bigum og forklarer:
– Den forurening kommer fra industrien, og hele den her ide om, at vi kan blande os og fortynde os ud af den forurening, er helt forkert. Især når vi har opdaget, at den kemiske forurening af vores havmijø står værre til end forventet, fordi vi ikke får stillet krav til virksomhederne. De arbejder efter nogle meget gamle miljøgodkendelser, som vi har forsømt at opdatere.
Politiske krav styrker innovationen
Det er en af de sager, som Marianne Bigum har taget op i Folketinget og med politisk pres og samråd fået opbakning til, at miljøgodkendelserne skal bringes i orden. Der er nedsat en taskforce, og der skal puljes ressourcer, således at det også sker – for det er et meget kompliceret arbejde.
Hun vil ikke hænge enkelte virksomheder ud, men hun kender helt konkret til en større virksomhed i den østlige del af Nordsjælland, der opererer ud fra en miljøgodkendelse, der ikke er opdateret siden 2009.
Her skal vi kildeopspore og finde de virksomheder, der forurener
– De vejledninger, der bruges til at lave miljøgodkendelser, er i mine øjne alt for lempelige for erhvervslivet, og det er ikke kun et synspunkt, som kun jeg har – det deles af mange forsker, siger Marianne Bigum, der glæder sig over, at hun har fået sat fokus på revisionen af miljøgodkendelser med fokus på en national handlingsplan og fornyede krav til virksomhederne.
– Vi kan godt som samfund rense mere, og selvom Øresund er i bedre tilstand end mange andre steder i Danmark, er der stadig problemer med den kemiske forurening. Her skal vi kildeopspore og finde de virksomheder, der forurener og stille krav om, at de bruger andre stoffer, siger hun og afviser, at det vil gå ud over vores økonomiske velstand.
Tværtimod.
– Vi ved af erfaring, at stærke politiske krav skaber innovation og udvikling inden for den måde, man producerer på og renser på, siger hun.
Anlæg stenrev hvor det giver mening
Flere gange i interviewet gentager hun, at der er det forunderlige ved havmiljøet, at hvis man lader områder i fred uden at forstyrre det og tilføre forurening, kommer livet selv tilbage under havoverfladen.
Ikke hurtigt, men det sker. Men kan man øge tempoet en anelse med initiativer? Stenrev fx som har været omtalt som en mulighed langs Øresundskysten i Fredensborg Kommune?
På den ene bingoplade er der ni ting, som du burde finde under vandet, når du snorkler
– I 2022 fik SF sat penge af til at etablere Hunderevet oppe ved Hundested, og det har jeg i denne Folketingsperiode været med til at sikre blev til virkelighed. Det skulle udlægges for at skabe mere liv, og man kan dykke og svømme ved det. Ved Taarbæk er der også etableret stenrev, men vi er nødt til at tænke de initiativer som en helhedsplan, siger hun for at sikre, at initiativerne rent faktisk virker og passer de enkelte lokaliteter:
Hun uddyber:
– Vi skal reservere områder af havet, hvor naturen har forrang – såkaldt strengbeskyttelse som vi kender fra land. Og så er der er nogle steder, hvor vi kan genopbygge noget, og hvor det giver god mening at lave et rev – andre steder er der sandbundsnatur, hvor det ikke giver mening at lægge et rev.
En bingo-version af insekter på forruden
Når emnet er havmiljø, taler Marianne Bigum ret hurtigt, men hun sænker tempoet en anelse, når hun fortæller om sine hjemmelavede plader med havbingo. For hende handler det at gøre problemet synligt, så folk ikke alene glæder sig over, at det er rart at bade og at vandet ser rent ud.
– Jeg er ved at få mine bingoplader trykt, og på den ene bingoplade er der ni ting, som du burde finde under vandet, når du snorkler, hvis havet er i god økologisk tilstand. På den anden plade er de ni typiske plastaffald, som du finder på en strand.
– Ideen er at visualisere de udfordringer vi har med forurening af vores havmiljø – ligesom det skabte så meget debat, da vi visuelt kunne snakke om, at insekterne var væk fra bilernes forruder.
Og så holder hun igen en kort pause og fastslår, at hun som en af sine andre politiske mærkesager også vil kæmpe imod den systematiske nedskæring af velfærden, der fører til, at mange melder sig ud for at benytte private løsninger, og hvor alt for mange simpelthen ikke får den hjælpe de har brug for.
Hvorefter hun igen vender tilbage til havmiljøet…
– I mit første samråd med miljøminister Magnus Heunicke foreslog jeg, at han skulle blive vandets minister. Nu er han begyndt at kalde sig havets minister, men politikken er ikke helt fulgt med, som jeg kunne have ønsket det…, siger hun.
Ny serie – mød de lokale kandidater til Folketinget
- I en ny serie præsenterer TjekFredensborg de kandidater, der stiller op til Folketinget i Fredensborg Kredsen. De får mulighed for at fortælle om deres politiske visioner og de mærkesager, som de vil kæmpe for, hvis de bliver valgt til Folketinget. Folketingsvalget er udskrevet til tirsdag den 24. marts.
- Marianne Bigum er opstillet for SF i Fredensborgkredsen, og hun fik ved det seneste valg 2.823 personlige stemmer og blev valgt til Folketinget.
- Hun er opvokset i Tikøb, har gået på Espergærde Gymnasium og nu bor i København med sin mand og tre børn.
- Den 42-årige Marianne Bigum har arbejdet som miljøingeniør i årene op til, at hun i 2022 blev valgt til Folketinget.
Hun fremhæver faglighed og løn som løftestang under besøg på byens lille skole
Klasseloftet skal være lavere end de nuværende 26 elever – men der er også andre vigtige ting at kæmpe for på børne- og skoleområdet, påpegede Sinem Dybvad Demir (EL). Læs mere
