For et par måneder siden var Mikkel Hartwich til KL topmøde på børneområdet, der traditionen tro blev holdt i Aalborg, og der skete to ting, der rørte ham.
Han sad i salen som byrådsmedlem for Dansk Folkeparti og lyttede til en pige, der holdt et oplæg om at have været anbragt og de vilkår, som hun oplevede, især med at blive tabt mellem to stole. Og i en af pauserne mødte han en person, der for 13-14 år siden betød meget for ham.
– Det var en af pædagogerne på Strandridergården i Vedbæk, hvor jeg boede, da jeg var anbragt. Hun er SF’er nu, valgt i Glostrup, og selvom vi ikke politisk står det samme sted, ved jeg, at vi har de samme grundlæggende værdier – at gøre en forskel for børn og unge, fortæller folketingskandidat Mikkel Hartwich og fortsætter:
– Hun var en af de her voksne, som jeg oplevede som var rebelsk, men på en god måde – en voksen, som man både kunne lave sjov med og være fortrolig med.
Møderne på topmødet var med til at bekræfte Mikkel Hartwich i, at han går den rigtige vej ved at være politisk aktiv og særligt brænde for børn og unges vilkår – også som folketingskandidat.
Unge skal ikke opleve at være sofasurfere
Det er nemlig det område, som Mikkel Hartwich igen og igen fremhæver politisk. For ham handler det om at sikre, at børn og unge ikke falder ned mellem to stole, når de fx bevæger sig væk fra familierne og ud til pædagogerne.
Hvem har forældreansvaret, når forældre ikke selv magter det? Her må myndighederne træde til og påtage sig et større ansvar, mener folketingskandidaten.
– Du bliver nogle gange sluppet midt i det hele. Da mit opholdssted lukkede og slukkede i 2013, var jeg ved at afslutte grundforløbet på min uddannelse. En anden kommune valgte at nedlægge stedet, og det resulterede det i, at jeg reelt set stod uden tag over hovedet.
– Den behandling, jeg i den periode fik af kommunen, var under al kritik, og jeg blev sofasurfer – reelt set hjemløs, indtil jeg fik min egen lejlighed, fortæller Mikkel Hartwich.
Hjulene skal rulle, og forventninger skal op i gear
Dermed er folketingskandidaten en af de få politikere, der på egen krop har oplevet at blive hjulpet igennem turbulente barndoms- og ungdomsår.
– Det giver mig noget robusthed. Jeg har oplevet min del af nederlag, og jeg er ikke så bange for at møde modstand. Desuden har jeg noget viden på området, og jeg har gjort mig egne erfaringer, der giver mig en anden forståelse for det her område, en anden forståelse for hele inklusionsdebatten. For jeg har selv været et af de kære inklusionsbørn, fortæller han.
Flere af de her børn og unge skal mødes af nogle forventninger af de voksne, som de møder
Hvis han bliver valgt til Folketinget, vil han det første år kæmpe for, at politikerne styrker hjælpen til børn og unge med ar på sjælen.
– Jeg vil gerne kigge på anbringelsesområdet, og selvfølgelig skal kommunerne og staten tage mere ansvar. Min holdning er, at flere af de her børn og unge skal mødes af nogle forventninger af de voksne, som de møder, og det nytter ikke noget hele tiden at sige, at det er synd for den ene eller den anden.
– Nogle gange er det mere nødvendigt, at en lærer sætter sig ned og hjælper med at få hjulene til at rulle, mener Mikkel Hartwich, der argumenterer for, at børn ikke bare skal være tal i et system.
– Derfor er jeg ikke fan af ordet minimumsnormeringer, men vil hellere gerne give noget mere frihed til at lave den velfærd, der skal til, uden at man lige måler det på den måde, tilføjer han og understreger, at han også gerne ser flere voksne omkring børnene.
Men det snævre blik på normeringer må ikke betyde, at mere kvalitative parametre trækkes ud af debatten, lyder det.
Pengene skal følge med magtens fokus
Hele diskussionen om inklusion optager ham også meget, og her ser han et potentiale for politisk at blive bedre til at sætte rammerne for inklusionen, så den rent faktisk også fungerer ude i virkeligheden.
– Alle børn vil gerne passe ind, men de kommer til at passe dårligt ind, fordi de proppes ind i klasser. Alt for mange bliver inkluderet, mener han.
Inklusion ikke er nemt, men at hjælpen skal til bedre og hurtigere
Men er det ikke politik for et byråd? Hvad vil Mikkel Hartwich i Folketinget? Jo, det handler om, at kommunernes gode arbejde ikke kan finansieres, hvis initiativer og regler fra Folketinget vedtages uden at der følger penge med.
Desuden understreger Mikkel Hartwich, at den virkelig betydningsfulde politik – de store rammer, de store satsninger – de begynder i Folketinget, hvor magten til at ændre noget er størst.
– Det handler om de overordnede retningslinjer, og at Folketinget får sat mere fokus på de her ting – at inklusion ikke er nemt, men at hjælpen skal til bedre og hurtigere, siger han.
Ny serie – mød de lokale kandidater til Folketinget
- I en ny serie præsenterer TjekFredensborg de kandidater, der stiller op til Folketinget i Fredensborg Kredsen. De får mulighed for at fortælle om deres politiske visioner og de mærkesager, som de vil kæmpe for, hvis de bliver valgt til Folketinget. Folketingsvalget er udskrevet til tirsdag den 24. marts.
- Mikkel Harwich er 31 år gammel og bor i Humlebæk med sin kæreste og to børn. Han blev i 2021 valgt til byrådet i Fredensborg Kommune for Konservative, blev sendt i byrådsperioden løsgænger og kort efter medlem af Dansk Folkeparti.
- Ved valget i november sidste år fik han 471 personlige stemmer og sikrede sig det andet mandat, som Dansk Folkeparti fik i byrådet.
- Efter nytår kom det frem, at han også opstiller til Folketinget i Nordsjællands Storkreds, hvor kandidaterne for Dansk Folkeparti ikke er opstillet i kredse, men har Mette Thiesen fra Hillerød som spidskandidat.
Hun vil skabe moderne landsbyer, så vi ældes i sundhed og glæde
Lad os gentænke måden at bo på, så vi bliver gamle i ”landsbyer” tæt på hjælp og fællesskaber, opfordrer folketingskandidat Louise Mehnke (S). Læs mere
.
