18. marts 2026

Fire kandidater mødes til valgdyst på højskolen

Del artiklen

Selvom emnerne er alvorlige, lover Krogerup Højskole en levende og forhåbentlig også munter debat, hvor der er plads til både uenighed, nysgerrighed og gode spørgsmål fra publikum.

Målet er ikke nødvendigvis at blive enige – men at blive lidt klogere på de politiske valg, der ligger foran os, og måske også på hvor vi selv har lyst til at sætte vores kryds den 24. marts, lyder det fra Krogerup Højskole forud for en debat med fire folketingskandidater.

Annoncer

Det sker mandag den 9. marts klokken 19.30, hvor man kan møde disse kandidater:

  • Helene Brydensholt (Alternativet)
  • Martin Lidegaard (Radikale Venstre)
  • Emil Nielsen (SF)
  • Christopher Arzrouni (Liberal Alliance)

Vi står i en tid, hvor verden på mange måder føles mere usikker og alvorlig, end den har gjort længe. Krige rykker tættere på Europas grænser, klimaforandringerne presser vores natur, og diskussionerne om landbrug, økonomi, sikkerhed og velfærd fylder bl.a. i valgdebatten i disse uger, lyder det i omtalen af valgdebatten.

Alle er velkomne (entré er gratis). Adressen er Krogerupvej 13 i Humlebæk. Tilmelding er dog nødvendig via dette link.

Steffen Slot
Steffen Slot
Siden 2006 har jeg som journalist skrevet om Fredensborg Kommune - nu som stifter af Tjekfredensborg. I 2010 var jeg Cavlingnomineret for sagen om Blok 5 i Fredensborg. Kontakt via skrivtil@tjekfredensborg.dk eller telefon 40826851.

Læs mere

Lokale nyheder