I en urolig verden vil vi alle sammen gerne kunne forsvare os, og virksomheden Weibel Scientific er med sine radarer verdensførende.
Det er teknologi, der kan hjælpe med at spotte væmmelige droner eller afværge angreb, men hvad nytter det, hvis udstyret skal testes på en måde, så dyre konkurrenceheste i landområderne opfatter udstyret som bisværme?
For ikke at tale om tre af kommunens idylliske landsbymiljøer, hvor tilflytterne de seneste år er de attraktive børnefamilier, der tilmed også er veluddannede, for ellers har de ikke råd til at købe ejendomme i området.
Og nej, det er ikke nogle af de 500 medarbejdere hos forsvarsvirksomheden Weibel Scientific, selvom mange af medarbejderne bor i nærområdet. Ude på landet protesterer de over at blive nabo til et testscenter for militært forsvarsudstyr.
Der er med andre ord tale om, at den geopolitiske virkelighed møder et naturskønt bakket morænelandskab fra istiden, hvor køer og heste græsser til stor glæde for deres ejere.
Netop i det område er landskabet perfekt til at teste den teknologi og de radarer, som forsvarsvirksomheden Weibel Scientific er så dygtig til at producere.
Søde småkager og kritik af troværdighed
Tæt på Isterødvejens støj kan radarerne testes fra den tidligere DMI vejrstation, håber virksomheden, der har en ansøgning om landzonetilladelse liggende hos Fredensborg Kommune.
Men knap 50 beboere i området har sat deres underskrift på en protestskrivelse, og størstedelen af dem var tirsdag eftermiddag samlet til informationsmøde på rådhuset i Kokkedal.
50 store småkager, cookies, havde Fredensborg Kommune sat frem som vært, og der var 12 tilbage på fadene, da mødet var slut. Beboerne havde fået svar på mange af deres spørgsmål, imens enkelte stadig var ubesvarede.
Tonen var til tider hård, for den nu afdøde stifter af forsvarsvirksomheden var ikke kendt for at være en mand, der tog sig tid til at søge tilladelser eller overholde dem, og det smittede af på tilliden til virksomhedens ord.
Nu er ledelsen en anden, virksomhedens succes endnu større og dermed også behovet for at finde egnede arealer til at kalibrere de radarer, der sælges til Danmarks allierede rundt om i verden.
I planloven tæller fædres synder ikke…
For beboerne omkring Karlebo, Gunderød og Kirkelte er det imidlertid det helt nære, der betyder noget.
– Jeg bor i fugleflugtslinje 200 meter derfra, og jeg har to spørgsmål. Hvis vi betragter det her som en jobsamtale og indhenter en straffeattest og med vores kendskab til Weibels holdning til ejendomsret, lige fra grundlæggerens tid og op til nu, hvilke overvejelser gør man sig, spurgte Anders, en af de fremmødte og tilføjede, at området jo ligger i Transportkorridoren, så hvordan kan Weibel Scientific få lov til at opsætte udstyr?
Her svarede planchef Jens Ulrik Romose ganske kort, at Weibel Scientific ikke opsætter permanente installationer, og at kommunale myndigheder ikke må sagsbehandle på baggrund af historisk i andre sager.
– Hvad man har med i arv fra sine forældre eller andre, kan vi ikke tage stilling til som myndighed. Vi har altid som forudsætning, at I alle overholder loven. Hver gang, fastslog Jens Ulrik Romose, men det var ikke nok til at lægge låg på den del af de kritiske spørgsmål.
Ny lov er ikke adgangsbillet til andres arealer
May-Britt Kattrup, tidligere folketingsmedlem for Liberal Alliance, bor mellem Weibels testcenter i Hørsholm Kommune og det planlagte site på Gunderødvej 33.
Hun bed også mærke i, at Weibel Scientifics direktør Peter Røpke i sit oplæg sagde, at virksomheden selvfølgelig overholder loven – men hvordan hænger det sammen med de ulovlige udvidelser igennem mange år ved Hørsholm?
Sådan fungerer det desværre ikke. Den lov indebærer ikke, at de kan give os et stykke land
– Er det at overholde loven noget man har tænkt sig at gøre fremover, spurgte hun og tilføjede:
– Det er det ene spørgsmål. Det andet er, at I siger, at I har en tæt kontakt til Forsvarsministeriet allerede for at bruge loven om, at I har en virksomhed, der er vigtig for landets sikkerhed. Men så vil det da være meget naturligt at lægge jeres aktiviteter i landets forsvarsområder?
Med det henviste hun til den lov, der giver Forsvarsministeriet muligheden for at overtrumfe et planmæssigt nej til driften af en virksomhed, der skønnes essentielt for rigets forsvar og sikkerhed.
– Sådan fungerer det desværre ikke. Den lov indebærer ikke, at de kan give os et stykke land. Vi har stor interesse i at bruge et sted, der er egnet, men det er uden for vores kontrol at bruge forsvarets arealer, svarede direktør Peter Røpke.
Nej til at låne arealer af forsvaret
En anden af områdets beboere, Nicklas Panzio, spurgte direkte, om Weibel Scientific havde været i konkret dialog om at låne arealer.
Ja, lød svaret. Men når skytteforeninger kan bruge forsvarets områder, hvorfor kan en stor forsvarsvirksomhed så ikke, lød det ekstra spørgsmål?
– Vi har spurgt, og vi kan heller ikke bruge en løsning, hvor vi får adgang hvert andet skudår. Vi har haft en aktiv dialog, og jeg vil helst have en løsning inden for den eksisterende, gældende lovgivning, forklarede Peter Røpke, inden der efter mødets afslutning i krogene blev snakket om, at fx dobbelt brug af forsvarets arealer også handler om udfordringer med at blande civilister og militærpersoner på fx et øvelsesterræn.
I en ny fase efter mange års gråzone
Emilie Vingtoft Rye-Andersen, der var Weibel Scientifics juridiske repræsentant, forklarede, at Weibel Scientifics testanlæg i Hørsholm Kommune juridisk set er i en lovliggørelsesfase, selvom Hørsholm Kommune har afvist at give dispensationer og landzonetilladelse.
Det afgørende er, om Forsvarsministeriet benytter den ekstra lovmulighed til at lade Weibel Scientific fortsætte aktiviteterne, lød det.
– Der er en kæmpe forskel på at være i en lovliggørelsesfase og drive testsitet på et tidspunkt, hvor det er åbenlyst ulovligt, sagde hun.
Dertil kom juristen med den tilføjelse, at Weibel Scientific igennem årene ifølge firmaet har udvidet langsomt og i god tro, eftersom en afgørelse fra 1995 i Frederiksborg Amt dengang konkluderede, at der ikke skulle landzonetilladelse til firmaets test af radarer.
Stil flere krav og lav tidsbegrænsning
Bent Kjær Hansen, formand for Danmarks Naturfredningsforening, opfordrede Weibel Scientific til at indsende en ny ansøgning med de uddybende oplysninger, der kom frem på informationsmødet.
På den måde er det nemlig virksomheden selv, der pålægger sig nogle begrænsninger og ikke kommunen i en landzonetilladelse, bemærkede han.
Han ønskede også, at tilladelsen til testcentret på bakketoppen blev koblet direkte til tilladelsen til de to master, der skal opsættes som referencepunkter – heraf den ene i et fredet område i Kirkelte.
– Vi skal også bide til bolle på, at det er et anlæg, der kan flyttes og dermed give en tidsbegrænset ansøgning, tre til fire år. Hvis man så får problemer med overholdelse, så løber landzonetilladelsen jo bare ud, sagde han og opfordrede:
– Lav en visualisering. Der står, at man fra toppen kan se Øresund – så kan man også fra Øresund se Saurons øje med lys. Pigtrådet på toppen af hegnet er også en vigtig visuel detalje, sagde han, om end man her godt kunne stille et modspørgsmål, for hvem kan lige se pigtråd et hegn på lang afstand?
Ny ejer vil gerne fjerne den høje mast
Til spørgsmål om lys og visuelle gener forklarede direktør Peter Røpke, at der kun vil være nedadrettet lys mod arbejdspladserne og kun tændt i arbejdstiden. Han undlod at forklare, hvad normal arbejdstid er for Weibel Scientific.
Den eksisterende mast i området, som kan ses på flere kilometers afstand, har Weibel Scientific ikke brug for og vil gerne nedtage, hvis der gives tilladelse til det.
For de fremmødte beboere var forsvarsvirksomhedens troværdighed et emne, der blev italesat flere gange, og det skyldes også den bagvedliggende lov, der giver Forsvarsministeriet mulighed for at trumfe afvisninger og begrænsninger i en tilladelse.
– Hvis I får et nyt behov, kan alt, som vi får at vide i dag, jo blive ophævet af særloven. Giv gerne en begrundelse for, at det I lover faktisk også holder, opfordrede Jens Bjerg Sand.
Efter mødet oplyser Weibel Scientific, at billederne af en dronelandingsplads er fra et tidligt dialogmøde med kommunen, og at materialet med en dronelandingsplads ikke indgår i det ansøgte projekt.
- Har denne artikel værdi for dig som læser? Bliv medlem og støt god lokaljournalistik.
Rettelse
- Artiklen er rettet med den oplysning, at Weibel Scientific på mødet sagde, at testcentret i Hørsholm stadig er i en lovliggørelsesfase.
- I den første version fremgik det synspunkt, at sitet i Hørsholm “juridisk set ikke er ulovligt”, hvilket ikke er korrekt og ikke sagt af Weibel Scientific.
- Det er driften i lovliggørelsesfasen, som virksomheden ikke ser som ulovlig. TjekFredensborg beklager den forkerte formulering den første version.
Stråling, lys og droner? Få svar på fire vigtige spørgsmål
Her kommer der svar på fire af de overordnede spørgsmål, der indtil mødet tirsdag aften har manglet i den offentlige debat. Læs mere
Tjek og forstå: Hvad vil forsvarsvirksomhed på områdets højeste bakke?
Herunder får I et overblik over artikler og debatindlæg i sagen om forsvarsvirksomheden Weibel Scientific, der vil lave testcenter ved den gamle DMI vejrstation. Læs mere
