Socialdemokratiet vil indføre en regel om 14 elever i folkeskolen. Det lyder handlekraftigt. Men det er i virkeligheden en dyr standardløsning, der ikke løser de reelle problemer.
For udfordringen er ikke bare antallet af voksne i klasselokalet.
Udfordringen er, at flere og flere børn har særlige behov – og at lærere og pædagoger mangler tid, specialviden og kompetencer til at hjælpe dem ordentligt.
I 2025 har Fredensborg Kommune modtaget 1299 underretninger – det højeste antal nogensinde. Det er meget bekymrende, som kræver en langt mere målrettet indsats.
En ekstra lærer i alle klasser hjælper ikke det barn med autisme, angst eller massive faglige vanskeligheder, hvis ingen har den rette specialpædagogiske viden. Det er symbolpolitik forklædt som løsning.
Vi skal bruge pengene klogere.
I stedet for at sprede midlerne tyndt ud vil vi målrette dem dér, hvor behovet er størst:
To-lærer-ordning i indskolingen. Flere ressourcer til specialområdet. Mere støtte til børn med særlige behov. Og systematisk efter- og videreuddannelse af lærere og pædagoger – også i fritidstilbuddene.
Samtidig skal fagligheden styrkes. Børn skal lære det, de faktisk får brug for: privatøkonomi, digitale kompetencer og stærke grundfærdigheder,
Folkeskolen har ikke brug for flere standardløsninger. Den har brug for kvalitet, faglighed og målrettet hjælp, hvor fagligheden er del af politikudvikling.
Det skylder vi både eleverne og lærerne – og ikke mindst forældrene.




