18. marts 2026

Tillykke til de ni nye gazellevirksomheder

Af Suzan Daoud (S), byrådsmedlem, Fredensborg Kommune

Del artiklen

Hvert år kårer Børsen landets hurtigst voksende virksomheder. Når en privat virksomhed har haft vækst i fire år i træk og mindst fordoblet sin omsætning, kan den kåres som gazellevirksomhed. Det er en præstation, der vidner om innovation, vedholdenhed og stærk ledelse.

Gazellevirksomhederne blev offentliggjort i november 2025, og i Fredensborg Kommune kan vi glæde os over, at ni lokale virksomheder har opnået denne flotte anerkendelse. Det fortjener både ros og tydelig opbakning.

Annoncer

I socialdemokratiet arbejder vi for at skabe de bedst mulige rammer for vores lokale erhvervsliv. Politisk skal vi sikre, at Fredensborg Kommune er en attraktiv kommune at drive virksomhed i. Vi skal kunne tiltrække og fastholde innovative virksomheder i vækst – præcis som vores gazellevirksomheder.

Erhvervssucceser som disse skaber lokale arbejdspladser og styrker vores kommune. Fredensborg skal ikke kun være et godt sted at bo – det skal også være et stærkt sted at arbejde og drive virksomhed. Et sundt og dynamisk erhvervsliv er afgørende for vores fælles velfærd.

Den officielle markering finder sted den 26. februar, hvor vi samles for at hylde virksomhederne og deres imponerende resultater. Lad os inspireres af deres succes og fortsætte arbejdet for gode vækstvilkår i hele kommunen.

Stort tillykke til følgende virksomheder, som nu kan kalde sig gazeller:

IiTreatAir ApS, Fredensborg; Aktuarbaseret Forsikrings- og Pensionsrådgivning ApS, Fredensborg; EMR Group ApS, Fredensborg; Damsgaard Service 2020, Nivå; Henriksholm A/S, Lyngebækgård, Nivå; PME Elrådgivning ApS, Nivå; Scanomat UK ApS, Kokkedal; Eilersen Electric Digital System, Kokkedal; og Pro Network Consult ApS, Kirkelte.

Debat - indholdet er skribentens egen holdning
Debat - indholdet er skribentens egen holdning
Deltag i debatten med dine synspunkter. Skriv op til 400 ord og vedhæft gerne et billede eller en illustration, der skal fylde minimum 300 kb. Mailadressen er debat@tjekfredensborg.dk

Læs mere

Lokale nyheder