Maden til de ældre er endnu en gang til debat i Fredensborg Kommune, og denne gang er der åbnet mulighed for, at maden kan blive tilberedt på de enkelte plejehjem.
Jeg mener, at der er en stor fordel ved at hvert plejehjem selv står for maden. Dels fordi der så altid vil være frisklavet mad at sætte på bordet og dels fordi køkkenledelsen kan være del af den daglige ledelse på plejehjemmet, således at mad og drikke på naturlig vis indgår i hele omsorgen for de ældre beboere.
Og så synes jeg, at vi skal vægte livskvalitet. Når livet lakker mod slutningen for vores ældre demente medborgere, så bliver måltiderne et af de lyspunkter, som er med til at give livskvalitet. Vi skylder vores ældre medborgere at de får serveret frisklavet, lækkert udseende, personligt tilpasset og velduftende mad i den rigtige portionsstørrelse både til hovedmåltider og mellemmåltider i hele resten af deres liv. Alt andet kan vi ikke være bekendt.
Det bliver ofte drøftet hvorvidt det varme måltid skal serveres kl 12 eller kl 18. Hvis man vælger selv at lave maden på plejehjemmet, så er man samtidig fri til at bestemme på hvilket tidspunkt på dagen, at den skal serveres, ligesom man er fri til at ændre menuen med kort varsel fx når det pludselig bliver koldt i vejret så vil være dejligt med en varm suppe, eller på en hed sommerdag bare at nøjes med salat og is.
Og igen at tilpasse maden efter de småt spisende og svage patienter og deres individuelle behov.
Menuen skal selvfølgelig ikke fastlægges alt for stramt, og beboerne skal heller ikke beslutte lang tid i forvejen hvad de vil spise. De fleste beboere på vores plejehjem er demente, og kan ikke huske hvad de fik til middag i går.
Så selvfølgelig kan de heller ikke huske hvad de har bestemt mange dage efter de har truffet valget. Det vil være meget bedre at kunne tilbyde lidt forskelligt varmt og spørge fx vil du have ris eller kartofler, vil du have fisk eller kød dvs simple her og nu spørgsmål.
Jeg vil gerne anbefale, at man arbejder videre med den model, som Fredensborg Kommune har beskrevet model 1, og som er modellen med køkkener på alle plejehjem. Det vil give mulighed for at servere frisklavet mad ved hvert eneste måltid, mulighed for at tilrettelægge menuen efter de aktuelle beboeres tilstand og mulighed for at ernæringen bliver en del af helhedsplejen på vores plejehjem.
Nogle vil mene at det bliver dyrt, fordi fire køkkener skal udbygges til også at kunne lave varm mad. Men på den lange bane vil det være billigere end løsningen med centralkøkken, fordi man sparer de store udgifter til biler og chauffører, som vil være der hver eneste dag året rundt i mange, mange år, når maden laves centralt.
Kort sagt, så er de ældres mad ikke kun et spørgsmål om ernæring og økonomi, men i høj grad også om livskvalitet. Og når livet lakker mod slutningen og glæderne er få og små, så kan måltiderne være en vigtig og positiv del af tilværelsen.
Lad os derfor i fællesskab være enige om, at vores ældre har fortjent den allerbedste pleje, omsorg og livskvalitet i den sidste tid af deres liv, og at frisklavet indbydende mad og drikke skal være en væsentlig del heraf. At give de ældre noget vi kan være bekendt, – den bedste mulige livskvalitet lige til det sidste.
