Den gamle kuppel på DMI’s vejrstation opfattes af nogle som ikonisk i landskabet, men den er ikke registreret som bevaringsværdig, og det skyldes flere forhold.
Først og fremmest at den rent arkitektonisk ikke er bevaringsværdig ud fra de kriterier, som Fredensborg Kommune har.
– I Fredensborg Kommune har vi som i mange andre kommuner alene SAVE kortlagt og udpeget byggeri opført før 2. verdenskrig. Den er derfor ikke gammel nok, skriver Jens Ulrik Romose, planchef, i et svar til TjekFredensborg.
Han oplyser, at kommunen var på ejendommen for et par år siden og konstaterede, at bygningen er en betonskal med en glasfiberkapsel.
– Den arkitektoniske værdi er derfor lav eller ikke eksisterende og den ville ikke kunne komme i betragtning som bevaringsværdig, forklarer han.
I BRR-registret vil man formentlig, ved at bruge lidt tid, kunne læse, hvornår bygningen præcist er opført. Den var der ikke i 1954, men den var der i 1995, oplyser han overordnet.
Kuplen kan ses langt derfra. Snart kan den være væk

River de den gamle vejrstation/kuppel ned?! Den er jo ikonisk for området, lyder det i en kommentar. Læs mere
Tjek og forstå: Hvad vil stor forsvarsvirksomhed på områdets højeste bakke?

Herunder får I et overblik over artikler og debatindlæg i sagen om forsvarsvirksomheden Weibel Scientific, der vil lave testcenter ved den gamle DMI vejrstation. Læs mere






