HURRAH! Nu skal der skal igen være mere liv i vores GÅGADE!
For et par år siden kårede man gaden til en ”SIVEGADE”, da man igen tillod bilkørsel igennem gaden. At SIVE betyder at noget får lov til stille at sive ind, men nu oversvømmes vi af biler.
Hvad er vores smukke hovedgade designet til? BØRN eller BILER?
Vores julebelysning var rigtigt flot, men havde svært ved at konkurrere med alle billygterne. Der skulle hentes pakker.
P-båsene bliver ikke respekteret og hvad værre er, vores svagtseende eller blinde medborgere støder ofte stokken mod en bil, parkeret hen over blinde-striben.
Der er mange p-pladser og P-huse i nærheden, hvorfra man kan tælle nogle sunde skridt op til pakkeshop eller forretning og samtidig spare nogle dyre kilometer på løbebåndet i fitnesscentret. Altså: en win-win situation.
Vi skal have mere liv i gaden, og heldigvis er der flere dejlige caféer med udendørs servering. Men hvem har lyst til at nyde den gode, dyre kaffe og super-romkuglerne i en diesel- eller benzin-sky? Det er hverken lækkert eller sundt.
Vælger man at gå en lille hundetur om aftenen efter lukketid i gaden, skal man atter springe for livet. For mange bilister er det jo meget lettere at suse igennem ned til lyskrydset i stedet for at køre udenom. Nogen kører ovenikøbet i den forkerte retning for at hente deres take-away.
Lad de store biler med varer begrænse deres levering af varer til formiddag mellem klokken 10.00-11.00 og lav nogle fornuftige handikappladser på de allerede afmærkede båse.
Prøv at tage en stille slentretur ad Hørsholm hovedgade, hvor børnene kan slå vejrmøller, rollatorfolket gå trygt og luften er rimelig frisk.
Sådan drømmer jeg om en fredelig GÅ-GADE i Fredensborg, hvor jeg kan møde mennesker i alle aldre med sjippetov eller rollator, som jeg kan sludre med uden at få KOL.
Seks gode råd til at styrke bylivet – og det bedste argument for at gøre det

For unge mennesker, der flytter ud fra storbyerne, er det vigtigt at flytte til en by med et aktivt byliv, fortæller Dansk Erhverv. Læs mere




