Tag ud på jeres børn eller børnebørns skoler og kig jer omkring. Er der plads til at have indskolingsklasser, hvor der kun er 14 børn? Nej, vel? De fleste steder er der ikke plads, og der er behov for bare almindelig vedligeholdelse, og det er blot et af mange eksempler på den virkelighed, som borgerne møder – og den helt anden virkelighed, som politikerne på Christiansborg agerer i.
Det mener Katarina Ammitzbøll, der er folketingskandidat for Venstre i Fredensborgkredsen, og som en af sine mærkesager vil tilføre Christiansborg evnen til at eksekvere med afsæt i den virkelige verden. Hun er enig i det synspunkt, at trivslen og læringen skal styrkes for børnene – det skal bare løses på en smart måde og ikke med politiske udmeldinger, som hun ser som signalpolitik.
Socialdemokratiets forslag om et loft på 14 elever i de små klasser er netop den type politik, som Katarina Ammitzbøll ikke bryder sig om.
– Når den type politiske ambitioner og udmeldinger støder på virkeligheden, bliver det svært. Fordi hvis der kun må være 14 elever i hver klasse, skal mange skoler til at bygge til, fordi de ikke har ledige klasselokaler. Hvor skal de penge komme fra, og hvorfra skal håndværkerne komme? Med små klasser skal vi også have flere lærere ansat, og dem mangler vi også, påpeger Katarina Ammitzbøll og fortsætter:
– Desuden taler jeg med lærere og fagfolk, der påpeger, at det sociale i en klasse med 14 elever hviler på et skrøbeligt fundament. Vi kan komme til at bruge en masse penge på at udbygge de fysiske rammer, uden at vi på en klog måde løser de problemer, som vi skal have løst.
– I stedet skal vi have tillid til, at dem der har en faglighed, rent faktisk også får lov og har midler til at løse udfordringerne, lyder det fra folketingskandidaten, der i et debatindlæg for nylig argumenterede for at målrette midlerne dér, hvor der er største behov i stedet for at sprede midlerne tyndt ud.
Politikere skal skabe sikkerhed, ikke varm luft
Det er lige præcis det, som hun mener med ”erfaring i at eksekvere”. Hun er træt af politiske udmeldinger og beslutninger, som reelt set ikke har hold i virkeligheden, og hvor politikere på Christiansborg ikke lytter til de berettigede indvendinger, der kommer.
En af Katarina Ammitzbølls mærkesager er energisektoren og grøn omstilling, hvor hun argumenterer for, at den røde fløj i alt for ringe grad har blik for langsigtede strategier, og at erhvervslivet skal have sikkerhed om økonomien i et projekt, før erhvervslivet tør investere.
Derfor nytter det ikke noget at lave store udbud eller planer om grøn omstilling, hvis økonomien og tilskudsordningerne ikke er forhandlet på plads og afgjort på forhånd.
Her ser hun fx et stort uforløst potentiale i vindmøller til havs, hvor interessen fra investorerne har været lille, ifølge Katarina Ammitzbøll af den grund, at økonomien i projekterne var for usikre.
Samme mekanismer har mange steder bremset udbygningen af fjernvarme, hvor borgerne står rådvilde tilbage efter de bombastiske politiske udmeldinger om, at vi som samfund skal løsrive os fra afhængigheden af gas – men når der fra politisk side ikke sikres rentabilitet i fjernvarmen, sker det ikke.
Resultatet er politiske udmeldinger, der ikke reelt set fører til handlinger ude i samfundet, og det vil Katarina Ammitzbøll ændre på, hvis hun bliver valgt.
Her skal der færre politikere og mere faglighed
En helt konkret mærkesag, der også har været debatteret lokalt, er forsyningssektoren.
Katarina Ammitzbøll ser et stort behov for at styrke kompetencerne i bestyrelserne, og hun ser også gerne, at de meget små forsyningsselskaber indgår et samarbejde eller fusionerer med de større.
Det bliver et problem, når de samme politikere både skal udstikke opgaven, udføre den og føre kontrol
– I en tid, der geopolitisk er usikker, er forsyningssektoren vigtig at have styr på, også i relation til fx truslen fra cyberangreb. Det er samtidig et kompliceret område, hvor bestyrelsesmedlemmerne er udpeget politisk uden at de nødvendigvis har de rette kompetencer, siger hun og uddyber:
– Det bliver et problem, når de samme politikere både skal udstikke opgaven, udføre den og føre kontrol med, om den er udført. Bestyrelsesmedlemmerne i forsyningsselskaberne skal i langt højere grad udpeges på deres merit, deres faglige kompetencer, fordi sådan får vi bedst løst de opgaver, der skal løses.
Her lægger Katarina Ammitzbøll ikke skjul på, at politikerne ude i forsyningsselskaberne overordnet set har svigtet deres ansvar for at løse nogle af de mest presserende problemer, der både handler om kvaliteten af vores drikkevand og rensningen af spildevandet, inden det ender i åer, fjorde og Øresund.
Hun er med på, at kvaliteten af grundvandet ikke alene er forsyningsselskabernes ansvar, men hvis der ikke i tilstrækkelig grad bliver mål på vandkvaliteten, er det svært at sætte ind mod for højt niveau af PFAS og andre skadelige stoffer, påpeger hun.
Landbruget er den mindste synder
Størst er hendes kritik af håndteringen af spildevand, hvilket rammer lokalt i Fredensborg Kommune og det meste af Nordsjælland, hvor forsyningsselskaberne ikke renser spildevandet i tilstrækkelig grad.
Netop derfor er der planer om at bygge et nyt vandressourcecenter, og set med de kritiske briller kæmpes der en langsom og bureaukratisk kamp for at nå i mål.
Og ja, det er vi nødt til at opsætte regler for i Folketinget
– Det er ofte landbruget, der får skylden for det dårlige vandmiljø, og landbruget har selvfølgelig en rolle historisk set, men i dag er det faktisk vores spildevand fra husholdninger og industrien, der forurener vandmiljøet med kemikalier, og det er forsyningsselskabernes opgave at rense det vand.
– Jeg mener, at der er behov for flere bestyrelsesmedlemmer, der kommer udefra med et kompetent blik for at løse opgaverne både med beslutninger nu og med langsigtede løsninger. Og ja, det er vi nødt til at opsætte regler for i Folketinget, konstaterer Katarina Ammitzbøll, eftersom hun ikke mener, at kommunerne selv er i stand til at foretage den ændring i bestyrelsernes sammensætning.
Ny serie – mød de lokale kandidater til Folketingsvalget
- I en ny serie præsenterer TjekFredensborg de folketingskandidater, der stiller op til Folketinget i Fredensborg Kredsen. De får mulighed for at fortælle om deres politiske visioner og de mærkesager, som de vil kæmpe for, hvis de bliver valgt til Folketinget. Folketingsvalget er udskrevet til tirsdag den 24. marts.
- Katarina Ammitzbøll er 56 år gammel og sad i Folketinget for Konservative fra 2019 til 2022. Hun blev valgt med 2.261 personlige stemmer opstillet i Falkonerkredsen på Frederiksberg. I 2023 skiftede hun til Moderaterne, derefter i 2024 til Venstre, som hun repræsenterer i byrådet i Gentofte Kommune.
- Hun har en kandidatgrad i Offentlig Driftsøkonomi og International Udvikling fra Roskilde Universitetscenter i 1997 og i Law in International Development Human Rights, Humanitarian Law and Islamic Law fra University of Warwick i England i 2004.
- I 13 år har hun arbejdet uden for Danmark i lande som Afghanistan, Senegal, Sydafrika, Egypten, Kirgisistan, USA og Schweiz. Arbejdsgiverne har blandt andet været FN og Danida, og hun er nu ansat som senior manager for strategi og bæredygtighed i A.P. Møller Mærsk.
