Når Grethe Troensegaard møder mennesker, som hun ikke før har mødt, har hun en standardreplik, fortæller hun.
”Goddag, jeg hedder Grethe – berømt eller berygtet, vælg selv”, siger hun i de situationer. Men selvom hun er et aktivt og udadvendt menneske, er hun ikke speciel åben om sin private person.
Nu fylder hun 95 år og åbner i den anledning en dør på klem, selvom hun grundlæggende mener, at den der ”lever ubemærket, lever lykkeligt”.
I anledning af sin kommende fødselsdag lørdag den 14. februar svarer hun her på seks spørgsmål.
Det gør hun på opfordring, for når man har en 95-årig, der stadig er skarp til at formulere sig – hvorfor så ikke lade fødselaren selv være pennefører på sine svar?
Her kommer de seks spørgsmål til den 95-årige
– Var der nogle i din barndom eller ungdomsår, der inspirerede dig? Hvis ja – beskriv hvem de var og hvad de gav dig med i bagagen.
– Hvis du spørger, hvilken person, der har haft den største indflydelse på mit liv, så siger jeg uden tøven: Min ægtemand nummer to, som jeg – trods en aldersforskel på 20 år – fik lov til at beholde i 20 år, indtil han døde i en færdselsulykke.
– Han åbnede mine sanser, blandt andet lærte jeg at læse digte, og jeg holdt allermest af, når han reciterede digte – det var han helt fantastisk til. Han lærte mig også noget om politik, som indtil da havde været som en lukket bog. Hans fader var medlem af Landstinget i 36 år, formand og direktør for Dansk Andels Gødning (med kontor i tårnet på Axelborg). Vi meldte os ind i Radikale på Frederiksberg, svarer Grethe Troensegaard.
– Hvordan holder du dig orienteret? Hvad læser eller hører du i løbet af en uge, og her tænker jeg både på aviser, radio, bøger, tidsskrifter? Og hvad giver de enkelte medier af brugbar viden?
– Jeg læser hver dag to aviser: Politiken og Frederiksborg Amts Avis, og nu også TjekFredensborg, og om fredagen Børsen. Politiken læser jeg, fordi redaktøren er dygtig, selv om jeg ikke altid er enig med ham.
– Børsen er nødvendig for mig, fordi jeg som aktionær i større virksomheder er nødt til at følge med. Jeg hører ikke podcasts (min fejl, men jeg holder meget af at læse biografier – det med mennesker, you know).
– Jeg gør mig umage for hver dag at løse krydsorden i Frederiksborg Amts Avis. Det siges at være godt med lidt hjernegymnastik. Jeg er ikke flink til at læse ugeblade (spild af tid efter min mening), konstaterer Grethe Troensegaard.
Hvilken forfatter – hvis nogen – har inspireret dig mest og hvorfor?
– Hvis jeg skal nævne en forfatter, må det være Hemingway med ”Den gamle mand og havet”. Den giver mig kuldegysninger. Men også Øverlands “Misantropen”. Den kunne min mand udenad. Men ellers kan jeg ikke sige, at jeg har en yndlingsforfatter, bemærker Grethe Troensegaard, og for de, der ikke kender Øverlands “Misantropen”, kommer her et par vers.
“En times omhu for en ensom venn/har aldri nogen gitt forgjeves hen;/et lite ord til den som er din make,/får du i glansen av et smil tilbake”.
Og senere i digtet:
“Søk ikke sorgen; la den komme selv!/Men bær den, hvis du kan det, uten sprell!”
– Hvilke menneskelige kvaliteter sætter du højest og hvorfor?
– Menneskelige kvaliteter… Interesse for mennesker – men måske mest troværdighed. Hvis et menneske skuffer mig, bliver de slettet af ”listen” Hvis jeg derimod har tillid til et menneske, kan jeg gå meget langt for at hjælpe. Hvis nogen lyver over for mig, kan jeg ikke fortsætte. Jeg lyver aldrig, ikke bare fordi det ikke er en del af mit moralkodex, men fordi jeg blandt andet ikke vil kunne huske en løgn. Jeg lægger stor vægt på at være redelig, til at stole på.
– Nogen siger, at jeg har en knivskarp hukommelse – det er ikke helt forkert, men på den anden side ikke altid populært.
– Hvilke situationer gør dig utålmodig?
– Jeg mener ikke, at jeg er utålmodig – og jeg vil hellere sige, at jeg foretrækker at tie frem for at fortælle, at jeg er utilfreds med den pågældende.
– Og så en ting, hvor jeg er lidt i tvivl. For er du egentlig en god kok? Hvis ja – hvad er din kongsret?
– Jeg er vist ikke specielt en god kok. Jeg holder af god mad, holder meget af at gå ud at spise på gode restauranter. Referencer gives gerne…. Hjemme serverer jeg helt traditionel mad, fortæller Grethe Troensegaard, og referencerne til de gode restauranter – ja, dem må man få, når man næste gang møder hende.
Her kommer de 95 år genfortalt ganske kort
Grethe Troensegaard blev født den 14. februar 1931 og voksede op som enebarn, da hendes storebror døde, vist nok af vuggedød, blot et halvt år gammel.
Hun blev af sine forældre og bedsteforældre set som ”verdens ottende vidunder”, men der blev også stillet krav til hende. ”Det ordner Grethe”, sagde moderen altid.
I sin barndom havde hun fritidsjob allerede som 12-13-årig, både før og efter skoletid, og når hun passede børn i aftentimerne, satte hun pris på at læse husstandens bøger, når børnene var faldet i søvn, husker hun.
Irmas vej til Humlebæk blev delvist fikset ved stuebordet
Det Kjøbenhavnske Reassurance-Compagni blev hendes først job, hvor hun blev udnævnt til prokurist og fik ansvaret for en del medarbejdere. I samme periode blev hun gravid og fik datteren Birgitte, men i sit første ægteskab gled hun og manden fra hinanden, og de blev skilt.
Nogle år senere blev hun gift med sin anden mand, Carl Jeppesen-Drusebjerg, der var 20 år ældre, og de havde lykkelige år, indtil han døde i en trafikulykke. Senere traf hun Rudolf Troensegaard, og de flyttede sammen til Frederikkevej i Humlebæk, hvor Grethe Troensegaard stadig bor i dag.
Igennem årene har hun været aktiv i såvel menighedsrådet, Seniorrådet og med en del kaffemøder omkring bordet i stuen på Frederikkevej, hvor såvel Irmas placering og indtog i Humlebæk og en del andre ting er blevet diskuteret og løst igennem årene.
For ”Det ordner Grethe” har fulgt hende igennem alle årene.
Fik I læst? To livsråd fra en 90-årig: Husk at smile til dig selv og at gå ud
Når man er ude imellem mennesker, falder man i snak. Om biler og om at synge sange – både de sange, der allerede er skrevet og de, der kan digtes. Læs mere
