OPDATERING: Per Stig Møller er blevet forhindret på grund af sygdom, men der er fundet en afløser – en anden tidligere udenrigsminister, fortæller Fredensborg Museum onsdag den 25. februar om aftenen.
Demokratiet er i fokus, når Fredensborg Museum laver sit første arrangement i år og har indbudt tidligere udenrigsminister Per Stig Møller til at holde et foredrag.
Han vil tale over sin bog: ”Talen er fri, men sandheden ilde hørt”, når han søndag den 1. marts klokken 14.00 gæster Sognegården i Nivå.
Per Stig Møller analyserer ytringsfrihedens historie, og i en tid med misinformation og desinformation er det en yderst aktuel bog, fortæller arrangørerne i en kort pressemeddelelse og fortsætter:
”Vi skal bestræbe os på at holde tanken fri, sige sandheden og bekæmpe løgnen” er budskabet.
Der bliver lejlighed til at købe bogen. Efter foredraget serveres kaffe og kage, inden foreningen bag Fredensborg Museum holder generalforsamling klokken 15.00.
– Har nogle lyst til at deltage i arbejdet med museet, har vi en enkelt ledig plads i bestyrelsen, lyder det fra formand Nina Dolriis.
Adressen er Rantzausvej 2, 2990 Nivå. Der er fri adgang og alle er meget velkomne.




