18. marts 2026

Kort guide: Din genvej til weekendens store oplevelser med kunst

Del artiklen

Hvis man ikke er bortrejst i vinterferien, er der historisk gode kunstoplevelser at hente i lokalområdet – særligt indtil søndag, hvor det er sidste chance for at se udstillingen med kendte og ukendte værker af tegneren Des Asmussen.

Men også på kommunens to store kunstmuseer, Louisiana og Nivaagaards Malerisamling, har de skruet op for charmen i disse uger.

Annoncer

Begge steder har de aktiviteter for børn, og på Nivaagaards Malerisamling slutter de ugen med fastelavn og maskeværksted. Malerisamlingen viser i øjeblikket udstillingen “Skovens Tid”.

For de voksne er det ved at være sidste chance for at se udstillingen om den venezuelanskfødte kunstner Marisol, og det kan anbefales at bruge aftentimerne på at se de 45 menneskelige hoveder malet af Jean-Michel Basquiat, for det ser ud til helt fra start at være en populær udstilling.

Se herunder en oversigt over de aktuelle udstillinger på kunstmuseet Louisiana, Nivaagaards Malerisamling og Kulturhuset Fredensborg Gl. Bio. God fornøjelse.


Frem til den 17. maj: Måske vi kan komme endnu tættere på Jean-Michel Basquiat ved at studere de hoveder, som han skjulte for offentligheden? Læs mere


Frem til den 19. april: Hvor der har været skov, har der også været trolde. Sådan har det altid været – og nu er den vilde skov på vej tilbage. Læs mere


Frem til den 15. februar: Afdød tegner er et tilløbsstykke. Des Asmussen kunne styre mørk magi og fange gadens liv. Læs mere


Frem til den 26. februar: . En skønhed af venezuelansk afstamning med et drilsk smil inde bag masken, inden glemslen først krøb rundt om hende – og mange år senere ind i hende. Læs mere


Til den 17. maj: I en tid, hvor livet i de små bymidter ændrer sig som følge af øget onlinehandel, er det værd at hente inspiration hos kinesiske Xu Tiantian. Læs mere

Steffen Slot
Steffen Slot
Siden 2006 har jeg som journalist skrevet om Fredensborg Kommune - nu som stifter af Tjekfredensborg. I 2010 var jeg Cavlingnomineret for sagen om Blok 5 i Fredensborg. Kontakt via skrivtil@tjekfredensborg.dk eller telefon 40826851.

Læs mere

Lokale nyheder