I minutter op til søndagens koncert på Øresundshjemmet i Humlebæk sad Keld og Hilda på centerlederens kontor med to kopper kaffe og 45 flotte, hvide roser, som de netop havde fået af en fan.
– Da Bente hørte, at vi ville stoppe med at spille, spurgte hun, om vi kunne kommer her i februar. Jeg kiggede i kalenderen. Så skal det være første søndag i februar…, fortalte Hilda om det særlige forhold, som parret har haft til plejecentret i Humlebæk i de seneste 20 år.
Og dermed kunne Øresundshjemmets Venner søndag eftermiddag sætte lækre kager på bordene og stolt åbne dansegulvet for en helt særlig koncert. Den sidste optræden inden parrets officielle afskedskoncert på Portalen i Greve fredag den 6. februar.
Kontakten opstod til kræmmermarked i regnvejr
Det sker, at arrangørerne har sagt “I kan bare klæde om, hvor I gjorde sidst”, men det kan Keld og Hilda nogle gange ikke huske, fordi de har været tusindvis af steder rundt omkring i Danmark.
Men Øresundshjemmet har de kendt, siden det møde Bente Prehn på kræmmermarked i Ålsgårde for over 20 år siden.
Det var regnfuld sommerdag, hvor vandet løb over jorden i teltet, og da Keld og Hilda havde spillet, kom Bente over til dem og fortalte, at hun altid blev så glad, når hun hørte parrets musik i radioen – også når hun var i lidt trist humør.
Og så spurgte hun, om Keld og Hilda ville komme og spille, når Øresundshjemmets Venner lavede aktiviteter på plejecentret i Humlebæk, og de seneste 20 år har svaret altid været ja.
Faktisk har Keld og Hilda nogle gange svært ved at sige nej, når folk fra hele landet ringer eller skriver, fortalte de smilende og nævnte en kontrakt med en pris, som de i mange år ikke nænnede at genforhandle, selvom inflationen havde ædt parrets fortjeneste…
Et liv med plads til at udleve drømmene
I et interview har Hilda engang fortalt, at hun i sine yngre år med Keld håbede på en mere rolig tilværelse, måske endda med Keld som skolelærer, men da han i en periode slet ikke var musiker og spillede, blev han så trist – han var slet ikke den glade mand, hun forelskede sig i.
Er parret bange for, at Keld bliver trist nu han går på pension? På centerlederens kontor med opslagstavler fyldt med papirer omkring sig rystede de to smilende på hovedet.
– Ja, det var før, vi blev gift, at du holdt en pause. Men nu har du fået levet din drøm ud, sagde Hilda, og Keld tilføjede:
– Nu fylder jeg snart 80, og vi ved jo ikke, om vi bliver ved med at være friske. Hvis vi fortsatte, indtil vi var 85 år, er det ikke sikkert, at vi vil kunne nå alt det, som vi også vil.
– Min stemme er også faldet en tone, og hvis vi har holdt en uges ferie, går det virkelig ud over stemmen, der skal trænes hele tiden, tilføjede Hilda, inden Keld med et endnu større smil bemærkede, at det blot kræver en ekstra dygtig guitarist ved hendes side…
Ostemadder blev smurt midt om natten
Scenen på Øresundshjemmet bestod af højtalere og musikanlæg sat op ved indgangen til cafeen, der er et lokale i en vinkel, og denne søndag var der opsat borde, kaffe og kage til over 100 mennesker.
I midten var der plads til at danse, og der gik ikke lang tid, før Øresundshjemmets Venner og plejehjemmets personale fik budt herrer og damer op til en dans – og selv hvis man sidder i kørestol, kan man sagtens igen opleve beruselsen ved at bevæge sig over et dansegulv til god musik.
Imellem numrene fik publikum anekdoter fra de 45 år, hvor Keld og Hilda har optrådt sammen og skrevet tekster til kendte danske sange. En af dem var Tommy Seebach, der ofte bankede på døren til deres hjem midt om natten.
– Sov I, spurgte han altid, indledte Keld anekdoten, og Hilda fortsatte:
– Og ja, det gjorde vi, men så var det bare at få lavet noget kaffe og smurt nogle ostemadder, når Tommy kom.
En nat var det med en nyskrevet melodi, som alle kender.
– Han ville have mig til at skrive teksten, der skulle være til hans datter. Men jeg kendte hende jo ikke særlig godt, og jeg tænkte noget over, hvordan jeg skulle klare det. Men så fandt jeg på, at jeg jo bare kunne skrive den til Anette, vores egen datter. Og det gjorde jeg. Da Tommy læste teksten, sagde han “Det er lige hende”.
– Altså Marie, ikke Anette, tilføjede Hilda.
De dansede under stjernerne
Det var melodien og teksten til “Under Stjernerne på Himlen”, som Tommy Seebach vandt det danske Melodi Grand Prix med.
Men til det europæiske Grand Prix floppede den totalt og blev først et kæmpehit, da sønnen Rasmus tog den op igen for godt 10 år siden, mindede de publikum om, inden de spillede den for publikum den næstsidste gang på en scene.
Og da journalisten under koncerten gik rundt for at fotografere, blev der skubbet til ham, for nu skulle han gøre plads. En af herrerne, der sjældent – ja måske aldrig – havde været med ude på dansegulvet, var pludselig på vej.
Klik herunder og se et lille videoklip fra søndag eftermiddag på Øresundshjemmet.
