17. marts 2026

De knokler med opsætning af en tegner, der kunne tegne nøgne baller, vinter og verden

Når udstillingen åbnes med en fernisering lørdag den 7. februar klokken 14.00, er alle velkomne til at komme forbi.

Del artiklen

To kloge mænd sad forleden omgivet af stole, papkasser med indrammede tegninger og en montre med udvalgte bøger. Langs væggene stod større og farverige plakater, som tegneren Des Asmussen skabte i sine 90 arbejdsomme leveår.

Det var torsdag formiddag inden snestormen, og Gorm Tortzen og Aksel Bjørke var en del af det mylder, der var i Kulturhuset Fredensborg Gl. Bio før den store reception lørdag den 7. februar klokken 14.00. Så konstaterede Gorm til Aksel:

Annoncer

– Når vi for alvor skal til at hænge op, må vi hellere gå, så der kun er to om det arbejde.

– Ja. Ellers bliver der for meget pjankeri, tilføjede Aksel, hvortil Gorm konstaterede:

– Og det er du jo god til…

Holdet bag den store udstilling med Des Asmussen værker kender efterhånden hinanden godt. I de seneste måneder har de arbejdet intensivt på udstillingen i tæt samarbejde med Des Asmussens datter Souvanni Asmussen.

De to sidste dage op til udstillingsåbningen bød på hektisk aktivitet i Kulturhuset Fredensborg Gl. Bio. Foto: Steffen Slot

Udstillingen “DES Asmussen – et liv i streg” viser en række tegninger og billeder, der aldrig før har været udstillet, fordi de blev givet til Fredensborg Arkiverne op til Des Asmussens død og senere af enken Fleur Brofos.

Desuden har Souvanni Asmussen fundet endnu mere frem af gemmerne fra sit barndomshjem, hvor hun nu selv bor, og hvor Des Asmussen boede de sidste 40 år af sit liv på Dronningens Kovang ned til Esrum Sø.

– I en tid hvor alt er AI, er det vigtigt og interessant at vise, hvordan der engang i alle trykte medier blev brugt tegninger til at fortælle historier – ofte i stedet for fotos, som dengang ikke var så gode og lette at tage som i dag, sagde Souvanni Asmussen tidligere i januar i en artikel her på TjekFredensborg.

Se billederne – få en smagsprøve

Udstillingen har ni temaer, der spænder fra tegninger af byen, slottet, København, mennesker og ikke mindst julemærker og de mange illustrationer til bøger, som Des Asmussen har lavet.

Han var ikke bange for at folde de menneskelige former ud, men oftest var det arkitekturen og landskaber, som han indfangede på blokken.

Vinterens lys og kulde var han også mesterlig til at gengive, og en særlig serie af plakater viser den berejste tegner, der fortolker livet og stemningen i europæiske byer. De plakater sælges i øvrigt, og overskuddet går til et godt formål.

Har denne artikel værdi for dig som læser? Bliv medlem og få ugens nyhedsbrev med overblik over lokale nyheder og inspiration til oplevelser i dit nærområde.

Des Asmussen har illustreret et væld af værker fra Stefan Zweigs “En verden af i går” til de erotiske eventyr fra 1001 nat. Foto: Steffen Slot
Et udvalg af forsider til bøger er lagt i en montre, og for de læseglade er det samtidig et blik ind i den mangfoldighed af værker, der blev udgivet i årene fra 1940’erne og de efterfølgende årtier. Foto: Steffen Slot
I 1980 bed vinteren sig fast i Fredensborg, og Des Asmussen tegnede dette motiv – her affotograferet fra et bord med en masse illustrationer, deraf et let forvrænget perspektiv. Foto: Steffen Slot
“Desværre nej, jeg sidder i et vigtigt møde…”. Mobiltelefonerne blev hvermandseje i midten af 1990’erne, og den godt 80-årige tegner lavede dette motiv som et forstudie til en sektionsforside på Politiken om livet på stranden. Foto: Steffen Slot
Publikum kan studere julemærkerne fra 1987 og 1995, som Des Asmussen tegnede, og som mange købte fra posthuset på Helsingørsvej. Ernst Tursø, den nu afdøde overbibliotekar, købte for at lægge motiverne i det lokalhistoriske arkiv, fordi han ønskede at bevare julemærkerne. Foto: Steffen Slot

Fakta

  • Publikum kan se udstillingen “DES Asmussen – et liv i streg. Ukendte værker af den kendte tegner” i dagene fra søndag den 8. februar til søndag den 15. februar, alle dage klokken 12.00-16.00.
  • Det sker i Kulturhuset Fredensborg Gl. Bio på Jernbanegade 4 i Fredensborg. Gratis adgang. Lørdag den 7. februar klokken 14.00 er der fernisering, hvor alle er velkomne.
  • Udstilllingen er skabt i et samarbejde mellem Bevaringsforeningen Fredensborg, Borgerforeningen Fredensborg, Fredensborg-Humlebæk Lokalhistoriske Forening, Fredensborg ny Kunstforening, Kulturhuset Fredensborg Gl.Bio, Fredensborg Folkeuniversitet og Souvanni Asmussen. Fonden Samlingskraft har givet støtte.

Fik I læst? Han stod på et hjørne eller sad på en klapstol, og derfra fangede han verden

Der sker noget særligt, når en tegner tager sig tid til at indfange virkeligheden omkring sig – med blik for at samle det vigtigste på kornet. Læs mere


Fik I læst? Hver gang han tegnede, følte han, at han gik til eksamen

Des Asmussen var glad som kunstner, når han havde gjort det så godt som muligt – og når andre var glade for resultatet. Læs mere

Annoncer
Steffen Slot
Steffen Slot
Siden 2006 har jeg som journalist skrevet om Fredensborg Kommune - nu som stifter af Tjekfredensborg. I 2010 var jeg Cavlingnomineret for sagen om Blok 5 i Fredensborg. Kontakt via skrivtil@tjekfredensborg.dk eller telefon 40826851.

Læs mere

Lokale nyheder