Andelen af personer på offentlig forsørgelse er på landsplan faldet til det laveste niveau siden 1976, men tallene dækker over store geografiske forskelle.
Fredensborg Kommune ligger en anelse under landsgennemsnittet, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Bedre end Helsingør og Gribskov Kommuner, men ikke helt så godt som Hillerød og Hørsholm Kommuner.
Den største stigning har været i Lemvig Kommune, hvor andelen på overførselsindkomst er steget med 3,0 procentpoint fra 2015 til 2025, efterfulgt af kommuner som Langeland, Norddjurs og Frederikshavn.
– Analysen viser et paradoks. Selvom der har været fremgang i dansk økonomi over det seneste årti, og historisk få danskere er på offentlig forsørgelse, er andelen af personer på offentlig forsørgelse steget i hver tredje kommune. Det skubber yderligere til de geografiske forskelle, der udvikler sig i disse år, udtaler Frederik Olsen, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, i en pressemeddelelse.
Det er særligt de store byområder, der oplever en positiv udvikling, imens landområderne får flere borgere på offentlig forsørgelse. Selv i Nordsjælland er der forskelle.
Tallene viser andelen af befolkningen i alderen 16–66 år, der i 2025 er offentligt forsørgede.
- Fredensborg Kommune: Andelen er faldet fra 16,2 procent i 2015 til 14,6 procent i 2025, et fald på 1,6 procentpoint.
- Gribskov Kommune: Andelen er faldet fra 18,4 procent i 2015 til 18,0 procent i 2025, et fald på 0,4 procentpoint.
- Helsingør Kommune: Andelen er faldet fra 19,2 procent i 2015 til 17,8 procent i 2025, et fald på 1,4 procentpoint.
- Hillerød Kommune: Andelen er faldet fra 15,1 procent i 2015 til 13,9 procent i 2025, et fald på 1,2 procentpoint.
- Hørsholm Kommune: Andelen er faldet fra 11,9 procent i 2015 til 10,8 procent i 2025, et fald på 1,1 procentpoint.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd argumenterer i pressemeddelelsen for, at det dermed er blevet nemmere at være kommune, når andelen af borgere på offentlig forsørgelse falder.
– Vilkårene for at drive kommune bliver tungere, når en større andel af befolkningen ikke er i arbejde. Det går ud over skatteindtægterne. Så det er blevet sværere at drive kommune på Langeland, mens det er blevet endnu nemmere i Gentofte. Desværre kompenserer det kommunale udligningssystem kun delvist for den ulighed, uddyber Frederik Olsen og fortsætter:
– Et af problemerne er, at det er blevet så dyrt at bo i de store byer, at overførselsmodtagere søger mod de kommuner, hvor det er billigst at bo. Omvendt søger mange af de ressourcestærke i landkommunerne mod storbyerne,” siger Frederik Olsen.

Fakta om undersøgelsen
- Andelen af danskerne mellem 16 og 64 år, der modtager offentlig forsørgelse, er faldet til 15,5 procent i 2024. Det er et fald på 0,2 procentpoint ift. 2023 og den laveste andel siden 1976. Analysen er lavet med data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).
- Der er 82.000 færre 16-64-årige på offentlig forsørgelse end for ti år siden. Udviklingen dækker over store forskydninger i sammensætningen af ydelser. Bl.a. er der ca. 69.000 færre personer på kontanthjælp og cirka 72.000 færre personer på efterløn, mens der er knap 36.000 flere personer i fleksjob.
- På tværs af kommunerne er der store forskelle i andelen af overførselsmodtagere. I Lolland Kommune er 32,4 procent på overførselsindkomst, mens det er 9,3 procent i Gentofte Kommune. Derudover er andelen steget i mange landkommuner, mens den er faldet i byområder.
- Overførselsmodtagere, der indgår i analysen, modtager en af følgende ydelser: kontanthjælp, ressourceforløb, førtidspension, revalidering, fleksydelse, sygedagpenge, forrevalidering, jobafklaringsforløb, fleksjob, ledighedsydelse, a-dagpenge, ydelser efter opbrugt dagpengeret, efterløn, tidlig pension, seniorpension.


