Der er nogle gange, hvor man skal følge sin mors råd – også selvom man er forelsket, og det gjorde den unge Margaret tilbage i 1843, hvor hun overvejede at rejse tilbage til Sankt Croix for at gifte sig med en Mr. Lewis.
Hendes mor Lucretia, der i datidens samfund blev regnet for 25 procent sort, advarede hende i adskillige breve sendt fra Sankt Croix til Skotland. Heldigvis lyttede datteren og rejste i stedet til København, hvor hun forelskede sig i en ung læge og kunne tilbringe sine alderdoms somre i Fredensborg ved sønnen Francis Zachariaes muntre bord.
Fortællingen om Margeret Zachariae er en historie om et samfund, der var i forandring igennem hele 1800-tallet, og hvor det lykkes Margeret at navigere klogt igennem en tid, der dengang var præget af, at den stærkeste tager det, han kan – hvad end det er slavegjorte kvinder, den danske flåde eller De Vestindiske Øer.
Historien kan fortælles på mange måder, men en god begyndelse er 1818, hvor den unge kvinde Lucretia lever som husslave på plantagen Paradise på Sankt Croix. Hun er i det racedelte samfund en mustee, 25 procent sort, fortælles det i kapitlet ”Den forkætrede arv” i bogen Slavernes Slægt.
Lægen reddede liv og forelskede sig
De Vestindiske Øer var dengang danske og havde netop revet sig løs af næsten otte års besættelse, eftersom englænderne havde kontrollen over øerne fra juledagene i 1807 til april 1815.
For øens slavegjorte og frikulørte var det gode år, eftersom besættelsesmagten i de år var langt mere liberale i synet på sorte og slavegjorte end mange andre lande, herunder også Danmark.
I det samfund kom den skotske læge Hugh Morris Lang for at føre lægeligt tilsyn med slaverne på plantagerne, og han endte på de danske øer, fordi han havde taget en tillægsuddannelse i København.
Hugh Lang var med til at udrydde en koppeepidemi ved at vaccinere den sorte befolkning, og han fik også nedbragt børnedødeligheden på øerne ved at sikre frisk luft omkring de nyfødte børn og ved at stoppe traditionen med at binde stramme klude om børnenes kroppe, hvilket gav infektion i navlestrengen.
På plantagen Paradise forelskede han sig i den unge Lucretia og købte hende fri, således at hun fik status af frikulørt, og i årene fra 1818 til 1829 var hun hans elskerinde og fødte ham fem børn, hvor Margaret var et af børnene.
Ingen fremgang, ej heller hos de religiøse
Da lægen senere tog til Skotland for at indgå et ægteskab, der forblev barnløst, fastholdt han kontakten til sine børn på Sankt Croix, og det var i den anledning, at Margaret i 1843 opholdt sig i Skotland som en ung kvinde på en dannelsesrejse.
Hun var lys i huden og 1/8 sort, hvilket på ingen måde vakte opsigt i Skotland på det tidspunkt.
Men hendes midaldrende mor Lucretia på Sankt Croix vidste i 1843 godt, hvad der ville ske, hvis Margeret vendte tilbage til øerne for at stifte familie. Hun skrev det i breve, som er bevaret og senere gengivet i avisartikler af Margarets danske efterkommere i 1978’erne.
For det var en skæbnestund for den unge kvinde, hvis breve vi ikke har kendskab til. Men moderens breve til datteren er ikke til at misforstå.
”Lad mig sige dig det helt ærligt og oprigtigt, at hvad der end kan være indtruffet af forbedringer med hensyn til racefordomme på de britiske øer, så er disse så rodfæstede som nogensinde her hos os”, skrev moderen i februar 1843 og forsatte i december:
”Mit kære barn, vor verden er den samme, som da du forlod den. Der er ingen fremgang, ingen bedre følelser over for os, selv ikke blandt de såkaldte religiøse. Hvis du stadig ønsker at komme og vil dele vor skæbne, selv om du er blevet advaret – så kom, min kære, så skal du blive modtaget med åbne arme”.
Et langt liv endte i Danmark
Margaret valgte en anden vej. Ligesom sin far, den skotske læge, tog hun til København, hvor hun traf en genert ung, dansk læge ved navn George James Zachariae.
De fik tre sønner, hvoraf den ene er Francis Zachariae, der byggede villaen Paradise i Fredensborg, holdt forrygende fester og blandt andet indførte elektriciteten til byen.
En anden af Margarets sønner er oldefar til Christian de Jonquiéres, der i mange år har været byrådsmedlem i Fredensborg Kommune og viceborgmester i den seneste byrådsperiode.
Så ja – nogle gange skal man følge sin mors råd, når man skal træffe valg i livet.
Historien fortæller intet om, hvornår Lucretia døde, men Margaret Zachariae døde som 85-årig i 1909 og blev bisat fra Holmens Kirke og derefter stedt til hvile i det mausoleum, som sønnen Francis Zachariae fik opført på Asminderød Kirkegård.
Fakta
Ugens godnathistorie er tænkt som lokalhistorisk læsestof, der giver et lille smil på læben og slutter dagen med den pointe, at der sker nye ting hver eneste dag – men meget er tematisk det samme. Og ja, de små artikler kan også læses til morgenkaffen…
Fredensborg Arkiverne ligger i den nordlige del af rådhuset i Kokkedal og udgør en enestående lokalhistorisk samling. Materialet til denne artikel er fundet på arkivet, der kan kontaktes via telefon 72 56 33 33 eller arkiverne@fredensborg.dk
Sikke en nytårsfest. Men festede I lige så godt som rigmanden Zachariae?
Årstallet er 1903 eller 1904, og det er netop i de år, hvor en af gæsterne får ideen til julemærket. Til højre sidder værtens mor, der på det tidspunkt er omkring 80 år – hendes 83 års fødselsdag fejres senere i 1907. Læs mere
