Man må ikke grave et engareal op og nedlægge dræn, hvis det er groet til med den biodiversitet, vi som samfund i disse år ønsker at bevare.
Det er kernen i en langvarig strid mellem Fredensborg Kommune og ejeren af 1300 kvadratmeter fersk eng, der ligger som en del af et større sammenhængende engareal. Den private lodsejer har indtil videre tabt i alle klageinstanser og to retsinstanser, efter at han for fem år siden lagde 40-70 meters plastikrør i jorden som nye dræn.
Østre Landsret har givet kommunen og Miljø- og Fødeklagenævnet medhold i, at det var helt korrekt at se arealet som fersk eng efter naturbeskyttelseslovens §3 tilbage i 2020, hvor arealet havde en artsrigdom stor nok til at opfylde betingelserne for beskyttet natur.
Og hvorfor er det så vigtigt at beskytte de ferske enge?
Det forklarer den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening her ganske kort uden at forholde sig til den aktuelle sag, men alene det principielle:
– Ferske enge er et af de allervigtigste naturområder, som vi har i Danmark, og hvorfra en stor del af vores biodiversitet kommer. De er en del af vores ådale, og engene ligger langs vores åer, og når de ligger længere væk fra ådalene og åerne og bliver mere tørre, kalder vi dem overdrev, fortæller Bent Kjær Hansen, formand for Danmarks Naturfredningsforening i Fredensborg Kommune.
En pløjning kan nulstille naturværdien
Han tilføjer, at engarealerne har en stor artsrigdom af planter, herunder mange orkideer, og de er også vigtige levesteder for sommerfugle.
Hvis de drænes og pløjes, forsvinder de som naturarealer, og igennem årtier har der været modsatrettede interesser mellem landbrug og natur.
Landmændene har ofte set en mulighed for at dyrke de ferske enge mere intensivt, men det kræver typisk dræn.
– Vi har igennem årene set, hvordan arealerne gror ind i naturbeskyttelse eller ud igen, og det er derfor, at landmænd igennem årene har strittet imod, hvis de lavtliggende arealer skulle ligge brak i for mange år, forklarer Bent Kjær Hansen om de grænsetilfælde, der også ligger i lovgivningen og naturbeskyttelsen.
– For pludselig er der igen kommet en artsrigdom på brakarealerne, der definerer dem som ferske enge under naturbeskyttelsesloven.
– Derfor har landmændene ofte ønsket at pløje nogle af den type arealer med års mellemrum for at fjerne artsrigdommen, imens vi i Naturfredningsforeningen har opfordret til, at man engang for alle lod arealerne ligge, fordi de har så stor naturmæssig værdi, forklarer Bent Kjær Hansen om de modsatrettede hensyn og interesser.
Bestyrelsesmedlemmet Martin Stausholm Knudsen fortæller uddybende, at de ferske enge ofte ligger langs offentlige stier, som borgerne bruger til gåture og cykelture.
Et godt eksempel er Langstrupstien, der begynder i Nivå Bugt Strandenge og derfra bevæger sig mod vest ind over Nivå ådal under Kongevejen og motorvejen til Langstrup Mose.
Her kommer man forbi adskillige arealer med de ferske enge med rigt fugle- og dyreliv, inden man senere bevæger sig igennem Knurrenborg Vang og når til Fredensborg.
To opfattelser af forløbet af hændelser
Derfor er der i Danmarks Naturfredningsforening stor tilfredshed med, at Fredensborg Kommune kæmper for at beskytte de ferske enge mod at blive drænet og lagt ind som landbrugsjord.
I den aktuelle sag var en medarbejder fra Fredensborg Kommune på uvarslet tilsynsbesøg den 12. oktober 2020 om eftermiddagen, da kommunen havde modtaget en anmeldelse om muligt gravearbejde i beskyttet natur.
Der holdt en gravemaskine på arealet, men ifølge kommunen var der endnu ikke foretaget gravearbejdet.
Kommunen sendte en mail til entreprenøren om, at der under ingen omstændigheder måtte graves på arealet, eftersom det blev regnet som beskyttet natur efter naturbeskyttelseslovens §3.
11 dage senere var der ifølge kommunen foretaget en grov jordbehandling af arealet, og da et standsningsforbud fortsat ikke blev overholdt, var kommunen på arealet den 16. november i selskab med politiet for at få stoppet gravearbejdet.
Ejeren af arealet har en anden forklaring – at det tog halvanden dag at lægge nye drænrør, og at arbejdet var færdigt, da kommunen kom på sit første tilsynsbesøg. Østre Landsret tager ikke stilling til sandheden i de to mulige forklaringer, men konkluderer blot i dommen, at byretten i Helsingør havde ret i sin dom.
Og dommen fra byretten var en stadfæstelse af afgørelsen i Miljø- og Fødevareklagenævnet, der har fastslået, at engarealet er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens §3, eftersom der i årene fra 2011 til 2020 ikke på luftfotografier ses tegn på jordbearbejdning eller intensiv drift.
Afgørelsen faldt i Østre Landsret selvom en maskinstationsejer på tro og love har erklæret, at der er sket jordbehandling og tilsåning af arealerne igennem de 10 år, fremgår det af dommen.
Navnet på ejeren er streget over
Sagen er nu fem år gammel, men den er endnu ikke afsluttet. Fredensborg Kommune har afvist at give aktindsigt i de oplysninger, der viser engarealets beliggenhed og ejerforhold.
”Dommen vedrører alene spørgsmålet om det pågældende areal er en type natur, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Det er sagsøgerens synspunkt, at arealet ikke er af en type natur, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3”, forklarer Fredensborg Kommune og fortsætter:
”Kommunen har på baggrund af arealets karakter og de planter, der gror på arealet vurderet at arealet var omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Dette gav Miljø- og Fødevareklagenævnet kommunen ret i, og den vurdering er nu stadfæstet af domstolene”
Sagen fortsætter i retssystemet, eftersom kommunen har krævet, at arealet føres tilbage til den tilstand, som det var i før nedlæggelse af dræn.
”Spørgsmålet om, hvorvidt kommunen herefter med rette har kunnet kræve markarbejdet standset og arealet retableret, er ikke behandlet i dommen. Dette spørgsmål er under behandling i en anden sag, som fortsat er under behandling i retten i Helsingør”, oplyser Fredensborg Kommune.
Politikerne har for nylig diskuteret en sag om netop beskyttelse af lavtliggende arealer, eftersom ejeren af et areal langs Nivåen sidste år ønskede at bruge arealet til jorddeponi for at styrke muligheden for at bruge arealet til landbrugsdrift.
Sagen er beskrevet i den ene af de tilknyttede artikler – i den anden kan man læse om Langstrupstien, der passerer forbi nogle af kommunens ferske engarealer.
- Har denne artikel værdi for dig som læser? Bliv medlem og støt god lokaljournalistik.
Nu har lodsejeren fået svar om halv meters jord på mark. Men måske…
Arealet, der udgør en stor del af den øvre blå markering på dette kort, har samfundsmæssig værdi som et lavbundsareal og har aldrig tidligere været dyrket intensivt, vurderer politikerne og forvaltningen. Læs mere
Landmænd har altid gravet i jorden. I 1879 endte historien lykkeligt
Der er nogle ting, der ender på et museum, imens andre ting gror derude i virkeligheden og kan opleves af os alle på en gåtur eller en cykeltur. Læs mere
