I mange år har politikerne sparet penge ved at skabe en glidende overgang fra børnehaver til skolerne, men reelt set ved man ikke, om det er godt for børnene eller skaber et unødigt ekstra skift. Nu skal det undersøges, og hvorvidt resultatet bliver brugbart, afhænger af modet til at stille de åbne og nysgerrige spørgsmål.
Det mener Annette Hansen-Jacobsen, der er kredslærerformand for Danmarks Lærerforening i Fredensborg-Kredsen.
For det første bemærker Annette Hansen-Jacobsen, at der er en indbygget udfordring i at have mini-sfo’er, fordi lærerne i børnehaveklasserne rent praktisk ikke kan være to steder i foråret op til sommerferien.
De kan ikke både være hos de nye børn mini-sfo’erne og ude hos deres “rigtige” elever i 0. klasserne eller en anden klasse. Som formand for lærerkredsen er Annette Hansen-Jacobsen oprigtigt nysgerrig og interesseret i at høre, hvordan det håndteres ude på skolerne. Hvad er de bedste erfaringer?
Når vi taler faglighed, hvad går så tabt der?
– Hvis mini-sfo’erne skal være et godt tilbud til børnene, skal lærerne jo flyttes en del rundt. For børnene skal i mini-sfo’en møde de lærere, som de senere skal have i 0. klasse, men lærerne kan jo ikke sige farvel til deres andre elever allerede i maj måned, siger hun med henvisning til, at lærerne får travlt op til sommerferien, hvis de både skal tage imod de kommende børn og sikre fagligheden og trivslen i de klasser, som de allerede har.
– Når vi taler faglighed, hvad går så tabt der, spørger hun nysgerrigt og påpeger, at mini-sfo’er jo ikke skal skabe et tomrum på andre årgange af skolens årgange.
Hun tilføjer, at det har de enkelte skoler helt sikkert nogle erfaringer med – fx at børnehaveklasselederne selv følger eleverne videre op i indskolingen.
– Det er helt lovligt men giver naturligvis en anden baggrund for den undervisning, der foregår og udfordrer reglen om, at der på en skole må ansættes én børnehaveklasseleder per børnehaveklasse.
Tal tyder på at kun få udskyder skolestart
Desuden understreger hun, at børnene går fra en normering på 1:6 i børnehaverne til 1:18 i mini-sfo’erne og derefter ud i skoleklasser med op til 26 børn.
Med andre ord – der er tale om, at der er færre ressourcer til at skabe overgangen. Hvis pengene fulgte børnene, ville det være anderledes, men det gør de sparede penge jo ikke.
– For mange børn er det en voldsom forandring at begynde i skole, og vi ved jo, at hvis det ikke fungerer, går det mest ud over de sårbare børn. Det er de børn, som måske ikke engang er klar til at begynde i skole til august, siger Annette Hansen-Jacobsen og gør opmærksom på to yderligere ting, der også er vigtige for diskussionen.
– Hvor mange forældre fravælger mini-sfo’en? Er der nogle, der siger, at deres barn skal have lov til at være lidt længere i børnehaven og derefter begynde direkte i skole i august? Kan vi få tal på det, og hvordan virker det?
– Vi ved jo, at hvis man misser kursus på aftenskoleholdet, er det lidt sværere at komme ind i fællesskabet, siger hun og bemærker, at der umiddelbart ikke er særlig mange børn i Fredensborg Kommune, der får udskudt skolestart set i forhold til landstallene.
– Hvad er de mulige forklaringer på det? Er der mange, der søger og får afslag? Eller?
Husk at spørge hvordan vi gør det bedst
Derudover er der endnu et fjerde aspekt, som kredslærerformanden har bemærket om den undersøgelse, der nu skal laves.
Hun er glad for, at lærere, forældre og faglige organisationer senere bliver hørt, men hun havde gerne set, at erfaringer fra ”gulvet” blev inddraget mere i selve undersøgelsen.
– Jeg lagde mærke til, at arbejdsgruppen traditionen tro består af ledere og konsulenter. Hvorfor er der ikke medarbejdere med? Hvorfor ikke nogle fra gulvet. Jeg er sikker på, at når vi får resultatet, vil vi høre, at de har været spurgt og er enige i konklusionerne, men …
Annette Hansen-Jacobsen understreger behovet for nysgerrighed og at spørgsmålene bliver stillet på den rigtige måde, fordi hvis der alene spørges til, om opgaven løses – ja, så vil de fleste medarbejdere loyalt svare, at den opgave løser de selvfølgelig.
Men hvis spørgsmålene fx er, hvordan man skaber den bedste overgang fra børnehave til skole, vil dialogen og debatten blive langt mere åben, vurderer hun. Annette Hansen-Jacobsen opfordrer til at politikere og ledelse har modet til også at åbne for det aspekt.
Tidslinje i sagen
- For tre år siden offentliggjorde VIVE – det nationale forsknings- og analysecenter for Velfærd – en rapport, der påviste en svag negativ effekt for trivslen for børn i 0. klasse, hvis de har været i førskoletilbud. Datagrundlaget er nu over fem år gammelt.
- I forlængelse af et dialogmøde mellem politikere, skoler og forældrebestyrelser blev mini-sfo’er i 2025 taget op som et emne og delvist problematiseret. Et enigt Børne- og Skoleudvalg besluttede sidste år at kigge nærmere på erfaringerne med mini-sfo’er.
- Under budgetforhandlingerne foreslog DF helt konkret, at mini-sfo’er blev afskaffet, men det afviste flertallet med henvisning til, at fordele og ulemper først skal undersøges, ligesom fagpersoner og forældre skal inddrages og høres.
Tre måneders tryghed eller bare uro for børnene? Nu sættes følsomt emne under lup
Er mini-sfo’er et ekstra skift i børnenes hverdag, der skubber deres udvikling bagud for at spare millioner? Nu skal de lokale erfaringer grundigt undersøges. Læs mere
