Med forårets komme giver naturen masser af muligheder for at bruge sanserne: at se, lytte, mærke, smage og dufte.
Derfor tilbyder Gang i Fredensborg et tilbud til voksne som er udfordret med stress, angst og/eller depression. Det er et forløb, der handler om at finde ro og restitution i naturen, lyder det i en pressemeddelelse.
Sund i naturen-RO starter op allerede den 25. februar, og indholdet er varieret og byder på naturoplevelser og praktiske øvelser til ro og fokus.
”Du får ny viden om natur og ideer til egne hverdagsture efter forløbet. Derudover er der introduktion til enkelte foreningsaktiviteter mm. Mødegangene afsluttes med en kop kaffe eller te rundt om bålet”, fortæller Gang i Fredensborg.
Fakta
- Forløbet løber fra den 25. februar til og med onsdag den 24. juni. Hver gang fra klokken 10.00 – 12.15. Der er flere forskellige mødesteder undervejs i forløbet, men alle ligger indenfor Fredensborgs kommunegrænse.
- Deltagelse er gratis og kræver ikke henvisning, men tilmelding er nødvendig.
- Efter tilmelding vil du blive inviteret til en kort forsamtale for at sikre at tilbuddet passer til dit behov. Se mere og tilmeld dig via dette link.






