18. marts 2026

Efter ophold i udlandet blev de genforenet. Oplev dem i kirken

Del artiklen

Nysgerrighed på musikken, og en fælles inspiration i søgen efter et bevægeligt sammenspil blev omdrejningspunktet i bandets lyd. Nu kan I opleve HØK jazz-trio i Asminderød Kirke.

Det sker tirsdag den 27. januar fra klokken 16.30 til 17.15 til den fjerde skumringskoncert arrangeret af Fredensborg Kirkerne.

Annoncer

I 2024 udgav bandet HØK jazz-trie debutalbummet “Ud Af Byen” med originale numre, der tilsammen udgør et organisk og eftertænksomt lydunivers.

– Musikken ligger i et grænseland mellem moderne jazz og sange, der leder tankerne hen på højskolesangbogen. Det er fortællende og i øjenhøjde. Der er plads til undersøgende sammenspil og improvisation, der tager numrene i nye retninger, fortæller Fredensborg Kirkerne i en kort pressemeddelelse og fortsætter:

– Musikken sætter lyd på forskellige temaer – fx naturens vekslende stemninger eller refleksioner over oplevelser, som har gjort særligt indtryk. 

Skumringskoncerterne arrangeres af Fredensborgkirkerne, er gratis og varer 45 minutter. Døren åbnes 30 minutter inden koncerten.

Steffen Slot
Steffen Slot
Siden 2006 har jeg som journalist skrevet om Fredensborg Kommune - nu som stifter af Tjekfredensborg. I 2010 var jeg Cavlingnomineret for sagen om Blok 5 i Fredensborg. Kontakt via skrivtil@tjekfredensborg.dk eller telefon 40826851.

Læs mere

Lokale nyheder