På billedet kan I se Mette og Vivi, der begge bor i Humlebæk. De sorterer og afleverer deres affald i store affaldscontainere, som de selv har betalt via deres husleje – en udgift som parcelhusejerne ikke har haft.
Ligesom halvdelen af kommunens boliger har de for egen regning investeret dyrt i nye og effektive beholdere til affald, men de slipper ikke billigere i de årlige affaldsgebyrer, selvom de og deres ligestillede i andre områder med fælles affaldsopsamling har en række argumenter for, at de burde slippe billigere.
Tværtimod har de over tre år betalt en større andel af Norfors restgæld end beboere i parcelhuse, og selv når den ekstraordinære betaling til gælden slutter, betaler de samlet set mere end parcelhusejerne i affaldsgebyr for at komme af med deres affald.
Den i deres øjne ulige fordelingsnøgle rammer både private boliger og lejeboliger. De samme ugunstige vilkår gælder for alle boligtyper, der har fælles affaldsindsamling, påpeger de.
Forleden var Mette Hartig, forperson i Hejrevangens Boligselskab, samlet i bebyggelsens fælleslokaler sammen med bestyrelsesmedlemmet Vivi Krog Hansen.
De havde også indbudt Finn Zøllner, formand for organisationsbestyrelsen i Fredensborg Boligselskab, og Marianne Lundberg Andersen, formand for Andelsboligforeningen Hørsholm-Kokkedal.
Kritikerne savner gennemsigtighed og logik
Formålet var at fortælle om den konkrete virkelighed, der ender i affaldsgebyrer, der i deres øjne er uretfærdig og skævvrider betalingen, så de omkring 9000 boliger med fælles affaldsindsamling i fx nedgravede containere betaler langt mere årligt end det tilsvarende antal parcelhuse.
De støtter dermed det tidligere bestyrelsesmedlem i Fredensborg Forsyning, Finn Langgaard, der i mange år har beskrevet, at hvordan der i hans øjne flyttes store summer fra rækkehuse og etageejendomme til parcelhusejerne i et gebyrsystem, der egentlig bør afspejle, at det er forureneren, der skal betale sin rette andel.
Med et konkret eksempel betyder den skæve fordeling, at hver bolig med fælles opsamling har betalt 3650 kroner for at reducere Norfors gæld, imens hver bolig med individuel opsamling, parcelhusene, har betalt 2105 kroner. Selvom der ifølge statistikkerne bor flere mennesker ude i parcelhusene.
Emnet er kompliceret, og netop derfor er det fristende at falde fra og ikke engagere sig i emnet, men reelt set er der tale om mange penge, der flyttes mellem befolkningsgrupper i et system, hvor der ifølge loven skal være gennemsigtighed, således at udgifterne kan dokumenteres.
Kritikken går overordnet på disse aspekter:
- Når en stor fælles container i en rækkehusbebyggelse eller en etageejendom tømmes for affald, er det ikke billigere for beboerne, end hvis affaldet blev hentet individuelt fra de enkelte boliger. Hvad er logikken og regnskabet bag det?
- Beboerne med fælles opsamling har selv betalt for de store containere, bortset fra et mindre tilskud, og de betaler selv for rengøring og løbende skader, hvilket samlet set løber op i store beløb årligt. Hvad er logikken og retfærdigheden i det, når parcelhusejerne får deres udstyr betalt?
- Volumen på selve beholderne indgår til at beregne taksterne, og det betyder, at beboere med fælles opsamling har tilmeldt større volumen. Men statistisk set bor der færre beboere per husstand i boliger med fælles opsamling. Bliver der reelt set målt på vægten af affald, der skal bortskaffes? Det er svært at få indsigt i de tal.
Regning til hver beboer: 8000 kroner
Finn Zøllner, der er formand for organisationsbestyrelsen i Fredensborg Boligselskab, bor privat under boligafdelingen Niverød IV i Nivå.
Når han går ud med sit restaffald, kan han lægge affaldet i fem delvist nedgravede opsamlingssteder for affald, som beboerne selv har betalt for at få etableret.
Det har været dyrt, fordi der er krav til adgangsforhold og belysning, og det har beboerne selv betalt. I boligafdelingen, hvor Finn Zøllner bor, har hver bolig betalt ekstraordinært 8000 kroner, der er lagt ind over huslejen.
Heri er endnu en ubalance, fordi beboerne i parcelhusene uden beregning har beholdere til at håndtere de skærpede krav til håndtering af affald.
Efter opsætningen af de fem fælles affaldsstationer slipper skraldemændene for at hente affald individuelt ved alle de omkring 250 boliger i Mariehøj, men det har ikke udløst et lavere gebyr. Tværtimod.
Turen tog præcis en time, og det var alle 10 beholdere
Og det er den del, som Finn Zøllner og dusinvis af andre aktive bestyrelsesmedlemmer rundt omkring grundejerforeninger og afdelingsbestyrelser har svært ved at forstå: Hvordan kan det være lige så omkostningstung at tømme fx fem containere for affald i stedet for beholdere ved 250 individuelle boliger?
– En dag valgte jeg at køre med rundt for at se, hvor lang tid vognmanden brugte på at køre rundt i vores bebyggelse. Det var tømning af én af affaldsfraktionerne, vist nok plastikaffaldet som jeg lige husker det, men princippet er jo det samme. Turen tog præcis en time, og det var alle 10 beholdere. Altså fem hos os i Mariehøj og fem beholdere i Kvarterne, fortæller Finn Zøllner, imens de fremmødte i fælleslokalet laver et hurtigt regnestykke.
Det svarer til fem boliger i minuttet…
Hvis man fordobler tiden for at tømme de 10 beholdere og siger to timer for at tømme metalaffald fra de samlet 580 boliger, svarer det til, at det har taget 20 sekunder at opsamle plastikaffaldet for hver bolig.
Hvordan kan man forestille sig, at vognmændene ude på villavejene kan tømme en affaldsfraktion fra fem boliger i minuttet?
Vi vil gerne have, at systemet og gebyrerne bliver bare 80 procent retfærdige
Finn Zøllner vurderer, at samme fordeling gør sig gældende, når der skal hentes affald fra de andre fraktioner som fx restaffald, og han mener tilmed, at det er langt billigere at holde renovationsbilerne kørende til opsamling af fælles affald.
– Jeg har set de rustne lastbiler med en container og en kran, der kører rundt for at opsamle vores affald, og de må simpelthen være billigere end de mere avancerede renovationsbiler, der kører til opsamling ude i enkelthusene, siger han og tilføjer endnu et par argumenter.
– Vi er nødt til at sætte 80.000 kroner af årligt for at vedligeholde vores containere, og det er udgifter, som parcelhusene ikke har. Hvis renovationsfolk ødelægger noget, kommer forsyningsselskabet med en ny beholder. Vi skal selv stå for det og får en dyr regning.
– I bund og grund er det ren politik, fordi man ikke ønsker, at parcelhusejerne betaler den andel, der egentlig er deres. Vi er med på, at vi ikke kan få millimeterretfærdighed, og det er heller ikke vores mål. Vi vil gerne have, at systemet og gebyrerne bliver bare 80 procent retfærdige, siger Finn Zøllner
De bor statistisk set færre, men har større containere
Derudover er der et andet aspekt, som flokken omkring bordet heller ikke forstår, og det er ikke lykkedes dem at få indsigt i beregningerne bag fordelingsmodellen.
Det handler om volumen, som er en central del af affaldsgebyrerne for restaffald.
Typisk har beboere med fælles opsamling tilmeldt en større samlet volumen per beboere, men det er pålagt og skyldes ofte også forhold, der ikke har noget med mængden af affald at gøre.
Vi med fælles opsamling har fået pålagt en højere volumen i udgangspunktet, og det forstår vi ikke
Ofte er nogle containere mere populære end andre, hvilket er med til, at grundejerforeninger og afdelingsbestyrelser vælger at have lidt ekstra luft i nogle af containerne.
Dermed er der ofte luft i containerne, ikke affald, og da beboerne med fælles opsamling argumenterer for, at det reelt set er billigere at hente deres affald og at de gennemsnitlig bor færre per bolig i etageejendomme, giver det ikke mening at beregne gebyret med afsæt i volumen, lyder synspunktet.
Sæt vægten af affaldet i spil, ikke volumen
I stedet bør det være andre parametre som fx vægten af affaldet, som Fredensborg Forsyning bør kunne måle.
– Vi bor i et område, hvor 20 procent af beboerne ikke har bil, og hvor 40 procent lever af deres folkepension og bor to pensionister. De har altså ikke råd til et særligt stort forbrug, og de leverer ikke meget affald, fastslår Finn Zøllner og Marianne Lundberg, formand for AAB Hørsholm, uddyber om forholdene i fx Byengen og Skovengen.
– Vi betaler for en volumen, vi ikke altid udnytter, og jeg ved godt, at det også kan ske i parcelhusene. Men vi med fælles opsamling har fået pålagt en højere volumen i udgangspunktet, og det forstår vi ikke. Vi er gået fra at have 647 steder, hvor der individuelt blev hentet affald til at affaldet nu skal hentes 15-17 steder, men det giver os ingen besparelse – tværtimod, siger Marianne Lundberg.
I bunden af denne artikel kan I se tidligere artikler om emnet.
Deltag i debatten om emnet. Send en mail til skrivtil@tjekfredensborg.dk eller ring til journalist Steffen Slot på telefon 40826851.
- Har denne artikel værdi for dig som læser? Bliv medlem og støt god lokaljournalistik.
Et princip i miljølovgivningen – forurener betaler
- Efter affaldsdirektivets art. 14 skal omkostningerne ved affaldshåndtering, herunder den nødvendige infrastruktur og driften heraf, afholdes af den oprindelige affaldsproducent eller de nuværende eller tidligere affaldsindehavere. Det betyder, at kommunens udgifter til affaldshåndtering skal gebyrfinansieres ved opkrævning hos forureneren.
- Gebyrerne skal være kostægte og der er krav om gennemsigtighed i gebyrfastsættelsen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 3. Kommunen skal på anmodning udlevere oplysninger om beregningen af gebyret for hver ordning.
- Kommunen kan fastsætte gebyrerne for de forskellige typer af husholdninger, f.eks. enfamilieshuse og etageejendomme samt ejendomme, der ikke benyttes til helårsbeboelse, jf. § 17 i bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører m.v.4. Det er ikke alle kommuner som benytter sig af muligheden for at differentiere affaldsgebyrerne på denne måde, skriver BL, “Boligselskabernes Landsforening”, i oktober 2024 en status på emnet.
Spirende oprør mod fordeling, der lader parcelhusejere slippe billigere
Beboere med fælles opsamling kommer til at betale en langt større andel af de ekstraordinære bidrag for at nedbringe gælden i Norfors. Intet tyder dog på, at de leverer mere affald – tværtimod. Læs mere
Brev til borgmester: Hvorfor slipper parcelhuse billigere for afdrag på Norfors gæld?
Ifølge Finn Langgaards beregninger vil parcelhusejerne slippe op mod otte millioner kroner billigere end borgere med fælles opsamling i rækkehuse og almene boliger. Læs mere
Det handler ikke kun om tal – det handler om tillid
Forbrugerne har ret til en klar og forståelig redegørelse, der viser sammenhængen mellem beslutninger, investeringer og den regning, vi betaler, skriver Ole Kallenbach. Læs mere
