”Hvis man en dag i sommeren 1945 stod af toget på Humlebæk Station ved den flotte stationsbygning fra 1897 og kiggede sig omkring mod nord og øst, så man stort set kun marker og skove. Der var dog også den sparsomt trafikerede nye strandvej.”
Sådan står der i et afsnit på den første side af årbogen fra Fredensborg-Humlebæk Lokalhistoriske Forening, og denne artikel bliver en balancegang mellem at fortælle alle de skønne historier, som årbogen indeholder – uden at røbe det hele, fordi årbogen er virkelig værd at læse.
Afsnittet fortsætter:
”Længere borte kunne man se en række villaer på kanten af Øresund, og mod nordøst landstedet Louisianas hvide hovedbygning. Man så også det græsklædte trekantede anlæg, som er et markant træk i byplanen, og som blev besluttet af Krogerups daværende ejer, Oscar Brun, allerede i 1921”.
Billige lån kom med krav om kvalitet
Årbogen ”Ny Humlebæk 1945-1970 – da byggeriet tog fart” fortæller historien om, at det gik ret godt med udbygningen af Humlebæk, og den fortæller historierne om de mennesker, der byggede utrolig mange af Humlebæks villaer og huse på den østlige side af banen.
Det er ret fascinerende, og at det ikke gik galt, skyldes tre ting.
For det første blev alle kommuner pålagt ved lov i 1938 at udarbejde byplaner for nye boligområder. Jamen altså – selvom politikere nogle gange kan vedtage mærkelige ting, var det en tæt på genial lov i Folketinget, der forhindrede det rene Klondyke i efterkrigstiden, hvor der var boligmanglen og til dels også et økonomisk opsving.
Den anden afgørende beslutning var loven om, at borgerne kunne få attraktive statslån, hvis de opførte huse i en kvalitet, der kunne godkendes at ministeriets lokale, tekniske konsulenter. Man fik ganske enkelt kun det attraktive lån, hvis man opførte huse i god kvalitet, og husene fik en bedømmelse.
Den tredje afgørende faktor for udviklingen af Humlebæk var de lokale entreprenører og arkitekter, der havde deres virke i årtier. Arkitekten Asger Schmelling lavede i 1943 den bebyggelsesplan for boligområderne nord for stationen op mod Hejreskoven, der stort set blev gennemført efter krigen.
Entreprenørerne Ole V. Nielsen og Tage Andreasen byggede og tegnede mange af de huse, der blev opført i årtierne efter 2. Verdenskrig, og det samme gjorde Tage Christensen og Tage Andreasen.
Selv når de solgte jord, påtog de sig et ansvar
Mange af villaerne fra den periode kan med nutidens øjne synes små og umoderne, men årbogen understreger villaernes grundlæggende gode kvalitet og sætter dem ind i en interessant sammenhæng, både historisk og arkitektonisk.
Årbogen fortæller også historien de røde etageejendomme, der nu er Hejrevangens Boligselskab. Da de blev bygget, havde de langt flere moderne bekvemmeligheder end andre lejeboliger, og de fremstår stadig i dag arkitektonisk smukke, selvom man kan argumentere for, at de mangler elevatorer for at leve op til nutidens behov.
Under læsning af de afsnit opstår en vis spænding, selvom man kender historien og udfaldet. For det var ikke givet, at resultatet med etageejendommene øst for stationen ville blive så harmonisk, og som ofte i historien er det enkeltpersoner, der gør den positive forskel.
I de år var det blandt andre murermester Jens Christensen og arkitekt Leif Hartmann, der i forbindelse med et salg af jord i området stillede som betingelse, at nye bygninger skulle opføres med samme facader og bygningsprofil som den allerede opførte bebyggelse.
Ny Humlebæk 1945-1970 – da byggeriet tog fart. Skrevet af Henrik Madsen, Annette Engelstoft og Lars Trudsø.
Fakta
- Årbogen er rigt illustreret med billeder og særdeles velskrevet, ligesom den også indeholder historier om såvel datidens toneangivende personer samt nedslag i en murers hverdag i de år, hvor Humlebæks østlige del blev bygget.
- Fredensborg-Humlebæk Lokalhistoriske Forening har udgivet årbogen, der sendes til medlemmerne. Hvis man blot vil købe den, kan man bestille bogen for 160 kroner + 75 kroner i forsendelse via mailadressen fredhumlelokalhist@gmail.com
Fik I læst? Normalt var de konkurrenter, men en sommer byggede de i fællesskab en hal
Normalt var de konkurrenter, men en sommer byggede de i fællesskab en hal. Læs mere
