Der er igen coliforme bakterier i vores vand, og Fredensborg Forsyning har i en SMS skrevet til os, at vi skal koge drikkevandet. Helt ok, men det er ikke ok at forsyningen skriver, “hvis du bliver dårlig søg egen læge”.
Hvis du bliver syg i weekenden eller om aftenen og natten, skal du selvfølgelig ringe 1813.
Forestil dig en ældre person som lørdag får diarrhea pga. det forurenede vand, og så først ringer til lægen mandag morgen. Det kunne nemt gå rigtig galt og ende i en alvorlig tilstand med både infektion og dehydrering.
Så har du ældre eller svage i din familie og omgangskreds, så sig at en maveforgiftning kan være en akut tilstand, som kræver hurtig lægehjælp og at 1813 er nummeret de skal ringe til.
Nu er det gået galt igen: Kogeanbefaling og bakterier i vandet

Det er ikke de fækale E, coli bakterier, der er fundet i drikkevandet, men derimod de coliforme bakterier. De kan stamme fra organisk materiale som blade eller jord. Læs mere




