18. marts 2026

Nu er der nye skitser: Se hvordan de vil styre lys og farver omkring ladestation

Del artiklen

For tre måneder siden skabte det uventede protester, da skitserne til en lynladestation syd for Nybo Planteskole blev præsenteret for borgerne. Nu har ansøgerne arbejdet på tilpasninger, der skal få lokalplanen til at glide lettere igennem.

Det handler om at skabe mere grønt omkring den nye ladestation og samtidig sikre, at den ikke skæmmer området med for voldsomt lys i aften og nattetimerne. Desuden viser en ny visualisering, hvordan ladestationen kommer til at se ud, når man kører fra motorvejen ind mod Humlebæk.

Annoncer

Debatten i september og oktober handlede netop om, hvorvidt borgerne ønsker en lynladestation med en restaurant på indfaldsvejene til Humlebæk.

Med det nye forslag til en lokalplan er der lavet regler om, at en pylon med skilte og reklamer højest må være otte meter inde på selve området, og at belysningen skal være i varme farver med en lav kelvin-værdi.

Desuden er der lagt op til at beklæde flere af facaderne med beplantning, fremgår det af ændringsforslagene, der skal diskuteres på det første møde i Plan-, Trafik- og Klimaudvalget den 8. januar.

På billederne herunder ses nogle af de seneste skitser, der er med i forslaget til lokalplan. Selve lokalplanen skal i høring med et borgermøde, hvis politikerne går videre med projektet.

Først vises den forrige skitse i kombination med den nye skitse, hvor der er grøn beplantning på facaderne ud mod Hørsholmvej. Ved at “trække” i den lodrette streg på midten kan I se forskellen på de to skitser.

Her kan I se området, som det ser ud i dag – og en skitse over planerne for området.
  • Har denne artikel værdi for dig som læser? Bliv medlem og støt god lokaljournalistik.

Fakta

  • En lynlader kan typisk lade fra +100 kilowatt, hvilke betyder at det ofte tager kortere tid at lade de eldrevne køretøjer op sammenlignet med de mere almindelige opladere ved 22kW, fremgår det af sagsfremstillingen.
  • I de senere år er der etableret en del lynladeparker rundt om i Danmark ofte ved motorveje i forbindelse med erhvervsområder eller områder udlagt til teknisk anlæg.
  • Overkørslen fra Nybo planteskole til Hørsholmvej nord for lokalplanområdet bibeholdes, da planteskolen fortsætter som erhverv. Ny overkørsel fra lynladeparken til Hørsholmvej etableres ca. 65 meter syd for.
  • Det skal ske som et prioriteret T-kryds med primær venstresvingskanalisering og sekundær helle og finansieres af bygherre efter Vejlovens regler for nødvendig vejadgang. Selve lynladeparken etableres med en stamvej til områdets ladepladser, ligesom der skabes en gang- og cykelsti ved rundkørslen.

Fik I læst? Fastfood og lynladere kommer til at sætte fut i det nye byråd

Lad os få flere skitser, lød et før kommunalvalget, da sagen om en lokalplan for en lynladepark syd for Nybo Planteskole var ved at sætte godt fut i den politiske debat. Læs mere

Annoncer
Steffen Slot
Steffen Slot
Siden 2006 har jeg som journalist skrevet om Fredensborg Kommune - nu som stifter af Tjekfredensborg. I 2010 var jeg Cavlingnomineret for sagen om Blok 5 i Fredensborg. Kontakt via skrivtil@tjekfredensborg.dk eller telefon 40826851.

Læs mere

Lokale nyheder