18. marts 2026

Efter 11 dage med kogeanbefaling: Her er det nye tappested

Del artiklen

Halvanden uge efter vandforureningen blev konstateret, er den eneste gode nyhed til borgerne i Nivå og Humlebæk, at de nu også kan køre til Kokkedal for selv at tappe vand ved indgang A, Egedalshallen på Holmegårdsvej 3.

– De daglige vandprøver viser, at der fortsat er vandforurening i Nivå og Humlebæk. På formiddagens beredskabsmøde har vi derfor vurderet, at kogeanbefalingen endnu ikke kan ophæves, lyder onsdagens melding ved 11-tiden fra Fredensborg Forsyning og Fredensborg Kommune.

Annoncer

– Vi har stor forståelse for, at situationen kan være frustrerende, og vi beklager de gener, det medfører, tilføjer Fredensborg Forsyning.

Man skal selv medbringe dunke til tappestederne, der nu er ved Egedalshallen og Højvangen 3 i Fredensborg. At der ikke er tappesteder i Nivå og Humlebæk skyldes, at vandet ikke er fri for bakterier i de berørte områder. Desuden skal det være et sted med ordentlige parkeringsforhold.

I meddelelsen understreger Fredensborg Forsyning, at der stadig er tilknyttet eksterne eksperter, der rådgiver om den bedste strategi for at få skyllet ledningsnettet godt igennem. Der tages daglige prøver, der skal sikre et solidt og opdateret beslutningsgrundlag.

Fakta

  • Kogeanbefalingen ophæves først for områder, når der er to prøver i forlængelse af hinanden, der er under grænseværdierne.
  • Man kan følge de seneste nyheder via Fredensborg Forsynings hjemmeside via dette link og her på forsiden af TjekFredensborg.
  • Direkte link til kortet over forureningens udbredelse kommer her. På kortet kan man i øvrigt se de seneste værdier for coliforme bakterier.
  • Denne nyhed er fra onsdag den 17. december klokken 11.10. Hvis man bor i det berørte område og ikke har fået en besked om vandforureningen fra Fredensborg Forsyning per sms, kan man tilmelde sig den service via dette link.

Efter ni dages kogeanbefaling svarer forsyningen på fem selvvalgte spørgsmål

Der er mange spørgsmål om vandforureningen, og nu giver Fredensborg Forsyning svar på fem typiske spørgsmål fra forbrugerne. Læs mere

Annoncer
Steffen Slot
Steffen Slot
Siden 2006 har jeg som journalist skrevet om Fredensborg Kommune - nu som stifter af Tjekfredensborg. I 2010 var jeg Cavlingnomineret for sagen om Blok 5 i Fredensborg. Kontakt via skrivtil@tjekfredensborg.dk eller telefon 40826851.

Læs mere

Lokale nyheder