På blot en uge var det blevet værre og værre. Blomsterbutikken var kortvarigt lukket, og hun gik derhjemme med kaffekopper, der gled ud af hænderne på hende. Og nej, hun kunne ikke vente tre-fire uger på en MR-scanning, der kunne vise, hvad der var galt med hende.
Derfor bad hun om at blive indlagt og udredt akut, men inden hun tog på Hillerød Sygehus, var hun lige forbi sin butik i Jernbanegade, Marias Blomster, for med sine langsomme fingre at binde to bårebuketter, som hun havde lovet til en kunde.
På det tidspunkt var der gået knap en uge. Torsdag i efterårsferien, hvor hun holdt fri, var hun vågnet med en mærkelig fornemmelse i sine fingre og tæer.
– Fornemmelsen var lidt som når ens fingre og tæer sover, og jeg tænkte, at det nok ville blive bedre. Men det gjorde det ikke, og dagen efter gik jeg til lægen, og vi aftalte, at jeg lige skulle se det an. I weekenden blev det værre, fingrene føltes sådan … læderagtige, og hele kroppen føltes som om, at den var spændt op i et meget stramt korset. Jeg gik og spildte kaffe hele tiden, fortæller Maria.
Det blev en anderledes årsdag end planlagt
Om tirsdagen blev hun indlagt første gang, fordi der var mistanke om en aggressiv nervebetændelse eller Borelia, men der var pres på MR-scanneren, og hun blev udskrevet igen og henvist til en tid om nogle uger. Få dage senere var det så slemt, at hun ikke kunne vente.
Maria Dam Bjerkensjø fortæller historien i baglokalet i sin butik Marias Blomster, som hun åbnede i Jernbanegade den 23. oktober sidste år.
Denne dag i begyndelsen af december har hun lige været på Grønttorvet for at hende blomster til butikken og i minutter op til klokken 9.30 parkerede hun varebilen foran butikkens lokale med selvbetjening.
Jeg blev ked af det. Måske jeg ikke var så overrasket, for der var jo mistanke om, at jeg kunne have sclerose
For et år siden ville hun have været endnu tidligere på Grønttorvet. Allerede ved 3-tiden om natten stod hun op for at få de bedste varer til butikken. Hun smiler og fortæller, at den 23. oktober i år skulle have været en festdag om aftenen med kollegaerne, hvor de havde planlagt at fejre butikkens 1 årsdag ved at spise på Restaurant Skipperhuset.
I stedet bandt hun de to bårebuketter og kørte på Hillerød Sygehus, blev MR-scannet ved middagstid og modtog en halv time senere resultatet i sin sundhedsapp, hvor man kan se sine patientjournaler.
– Jeg kan godt min latin, og jeg har læst til bandagist. Og jeg blev ked af det. Måske jeg ikke var så overrasket, for der var jo mistanke om, at jeg kunne have sclerose, og jeg var blevet udredt for det for 14 år siden, hvor lægerne konkluderede, at jeg ikke havde det. Men jeg har nok haft det under udvikling allerede dengang, fortæller Maria, der lå i hospitalssengen i de efterfølgende timer og bearbejdede diagnosen i sine tanker.
– Det er meget individuelt, hvordan sclerose udvikler sig, og jeg ved jo, at det kan ende med, at man sidder i kørestol. Men jeg skal nok klare det, tænkte jeg – for jeg er jo et godt tilfælde, håber jeg. Efter nogle timer kom en læge ind for at tale med mig. Er du alene, spurgte han? Er der nogle på vej? Ja, min søster er på vej, fortalte jeg. Så lad os lige vente, til hun er kommet, sagde han.
Ned i tempo, iltmasken skal på
Men Maria Dam Bjerkensjø vidste jo godt, hvad lægen ville fortælle. I ugerne efter fik hun stærke doser af binyrebarkhormon for at dæmpe immunforsvaret, der angriber det raske og det lag, der beskytter de nervefibre, der sender signaler rundt i kroppen.
Det holdt hende vågen samtidig med, at hun skulle hvile sig, og derfor fik hun også sovepiller. Børnene på otte og 12 år undrede sig over pludselig at have en mor, der lå på sofaen. Hun blev kontaktet af kommunens hjerneskadekoordinator, som lavede et forløb med genoptræning.
Husk, ligesom når du er ude at flyve, er du den første, der skal tage iltmasken på
– Hjerneskadekoordinator – det lød jo voldsomt, men sclerose er også en kritisk sygdom, der ikke forsvinder igen. Men man kan forebygge et anfald, et attak, ved at få god kost, motion, ikke være stresset og få god søvn, og det med stress og søvn havde jeg været udfordret på i butikken, konstaterer hun.
– Jeg er begyndt at gå til yoga, og underviseren kom med et godt råd. Husk, ligesom når du er ude at flyve, er du den første, der skal tage iltmasken på. Ellers kan du ikke hjælpe de andre. Men sådan havde jeg ikke været, jeg har altid haft fuld fart på og ikke skånet mig selv. Jeg har tit været i butikken på mine fridage for at binde en buket til en kunde, og jeg tog ned i butikken om aftenen for lige at ordne nogle ting og hurtigt blev klokken 23.30…
Siden slutningen af oktober har Maria Dam Bjerkensøe bundet mange buketter og kranse, og det kan hun godt, om end det går langsommere end tidligere. Hun har skåret i åbningstiderne og fået flere til at hjælpe sig i butikken, og hun tager en dag ad gangen.
Der er intet hemmeligt ved hendes diagnose. Denne skribent hørte om det til juletræstændingen, da han stak hovedet ind i butikken for at høre, hvordan det gik, underforstået med selvbetjeningsbutikken. Maria tøvede en anelse og sagde, at hun havde fået konstateret sclerose.
Jo flere kunder, jo bedre råd til ekstra hjælp
Midt i dagene med genoptræning, ro og praktiske gøremål er der også lyspunkter. De er med til at holde modet oppe i en tid, hvor der skal findes en nye balance imellem engagementet, hjælpsomheden på andres vegne og det nødvendige i også at passe på sig selv.
– Min mand og jeg har fået et gavekort til Hotel Marienlyst, hvor vi kan tage op for at blive forkælet. De andre i butikkerne her i byen har samlet ind til gavekortet, og jeg blev så glad – der var navne på kortet, som jeg slet ikke har mødt endnu, fx fra dyreklinikken dernede, fortæller Maria og peger i retning af stationen.
Selvom det kan lyde mærkeligt, er jeg også ramt af en taknemmelighed. For jeg passede ikke på mig selv tidligere, og jeg var ikke nok hjemme ved familien
Hvor andre ville få en stor pengesum udbetalt af deres sundhedsforsikring, får Maria intet, for den blev sparet væk under åbningen af butikken. Men der er ingen bitterhed i hendes stemme, selvom alt nu er blevet vanskeligere.
– Jeg kunne fejle mange andre ting, der er værre – en svær kræftdiagnose. Selvom det kan lyde mærkeligt, er jeg også ramt af en taknemmelighed. For jeg passede ikke på mig selv tidligere, og jeg var ikke nok hjemme ved familien. Nu er jeg tvunget til at tage den mere med ro.
Men hun vil samtidig kæmpe for, at hun kan beholde ”Marias Blomster” i Jernbanegade i Fredensborg. Inden hun blev syg nåede hun heldigvis at åbne en selvbetjeningsbutik i det tilstødende lokale, hvor kunderne kan handle uden for åbningstiden.
Og nej, man skal ikke skåne hende og butikken ved at tænke, at hun har brug for en pause. Den del skal hun nok selv styre, så tværtimod. Jo flere kunder jo bedre.
– Jeg håber, at kunderne vil komme og købe de smukkeste buketter, så butikken kan overleve, og jeg har råd til at ansætte flere til at hjælpe, siger hun.
