De fysiske butikker er udfordret af det moderne menneskes købsvaner, men hvis butikkerne samarbejder og nytænker, har de også en række muligheder for at tilbyde noget, som kunderne ikke kan få ved at bestille varen online og tilbringe ulidelige minutter i køen ved en pakkeshop.
– Det drejer sig om at være relevant som bymidte, og derfor er man nødt til at tilbyde noget, som kunderne ikke kan erstatte derhjemme ved at købe tingene online. Bymidterne skal tilbyde noget, hvor kroppen skal med, og det sker allerede derude, fortæller Per Thye Rasmussen, der er chefkonsulent i Dansk Erhverv, og fortsætter:
– Engang var 90 procent af butikkerne i en bymidte detailhandel, men nu er det overordnet set 60 procent detailhandel, og de 40 procent er serviceerhverv som restauranter og fx neglebutikker.
Per Thye Rasmussen har en årelang ekspertise inden for detailhandel og udviklingen af attraktive bymidter, og han understreger, at udviklingen i øjeblikket samlet set er positiv med flere beskæftigede inden for detailhandelen, men motoren i den udvikling er nogle store butikker og aktører.
Væksten ses ikke hos de mindre butikslejemål, der typisk skaber livet i små og mellemstore provinsbyer.
Derfor er det korrekt, at julehandelen i 2024 var hård ved mange små butikker, der havde forventet en større omsætning. Når det er sagt, er slaget langt fra tabt for bymidterne, som især mange yngre mennesker værdsætter, når de skal vælge bopæl.
Tag hele paletten i brug, også blomsterne
En del handler om at få kunderne til at vænne sig til at komme i bymidterne og dermed opleve, hvad der rent faktisk kan ske i mødte med mennesker, butiksejerne og de naboer og bekendte, man møder.
– Det er vigtigt at balancere den indsats, da man kan ikke alene satse på fx restaurantliv, fordi de har deres bedste tid fra klokken 18.00 og resten af aftenen. Man skal helst have spredt aktiviteterne mere ud over hele dagen.
Ligesom familierne kigger på, om der er gode skoler i en kommune, kigger de også på bymidterne
– Mange steder ude i kommunerne er bymidten i en by faktisk det største erhvervsområde, og derfor skal det både tænkes ind som erhvervsområde og som et sted, hvor det er hyggeligt og sjovt at komme. Man skal have hele paletten i brug, også blomsterkummerne, forklarer Per Thye Rasmussen og tilføjer:
– Tendensen er til, at folk gerne vil have en bymidte, og det ville da også være fattigt, hvis juletræstændingen foregik på en skærm. Derfor skal vi putte nogle flere elementer ind i bymidterne, noget for børn og voksne og legepladser, men desværre er der i mange år sket det modsatte – en funktionsudtømning. Bankerne er væk, kommunerne har fjernet borgerservice, uddannelsesinstitutioner er lagt uden for byen.
Ud af snakken med Per Thye Rasmussen er der kommet seks gode råd, som kan inspirere såvel kunder, butiksejere og politikere i Fredensborg Kommune til arbejdet med at styrke bymidterne.
Læs herunder seks gode råd til at styrke bymidterne:
Drop det med at lade butiksejerne vande blomsterne
Hvis man som kommune vil tiltrække skatteborgere i den erhvervsaktive alder, måske endda de yngre, som ikke er på vej på plejehjem, skal man som politiker skabe levende bymidter.
Dansk Erhverv har undersøgelser, der viser, at specielt de unge prioriterer at bosætte sig i områder, hvor der er levende bymidter. Over 60 procent af de unge lægger vægt på den faktor.
– Man kan ikke som politiker tage bymidterne ud af ligningen og sige, at det må erhvervslivet og detailhandelen selv klare. Det er en offentlig privat opgave at sikre den sammenhængskraft, som bymidterne skaber, og derfor er man som byråd nødt til at investere. Investere i blomsterkummer, en forgrønning af bymidterne, og i tilskud til at skabe de signaturarrangementer, som trækker folk til bymidterne og gør, at de er attraktive, fastslår Per Thye Rasmussen, chefkonsulent i Dansk Erhverv.
– Hvis ikke man har en levende bymidte, gider folk ikke at bo og arbejde der. Ligesom familierne kigger på, om der er gode skoler i en kommune, kigger de også på bymidterne, og kommunerne bør sidestille bymidterne som en del af de kommunale opgaver, ligesom de klipper græsset i parkerne og vedligeholder idrætsanlæg, siger han.
Udnyt at god service kan give impulskøb
Det er en myte, at kunderne bruger de fysiske butikker som showroom og derefter køber online. En halvanden år gammel undersøgelse viser, at det er ganske få procent af kunderne, der går hjem og bestiller et produkt billigere online.
– Det interessante i den undersøgelse var, at 40 procent af indkøbene var impulskøb. Derfor skal kunderne mødes af fagfolk og ikke kun ungarbejdere, fordi ved at skærpe den gode service, kan butikkerne inspirere til flere impulskøb. Men forudsætningen er, at der er en trafik af kunder. Hvis de ikke er inde i butikkerne, laver de ikke impulskøbene, forklarer Per Thye Rasmussen og tilføjer:
– Og så skal man selvfølgelig kigge på fordelingen af butikker og se på det udbud, man har.
Sørg for at få nogle større ankerbutikker
En bymidte bliver ikke reddet af soloprojekter, selvom det er livsbekræftende, at enkelte mennesker udlever en drøm om at åbne en butik med tøj, italiensk vin eller keramik. Der skal også være nogle butikker, der har et markedsføringsbudget og trækker en kundestrøm.
Per Thye Rasmussen kalder dem ankerbutikker, og det er fx butikker som Matas og Normal, som stadig er gode til at ligge ude i de mindre handelsbyer. Når handelsforeninger eller erhvervsforeninger taler om at tiltrække nye butikker, skal de lade være med at kæmpe imod det, som Per Thye Rasmussen kalder megatrends.
– Vi har ikke pladebutikker, vi har ikke fotobutikker, og det er svært at få kæder med herretøj til at åbne i de små handelsbyer. Der er nogle ting, som man må leve med – lade dem slippe og kigge på det mix, som man faktisk kan skabe, og prøve at finde lejemål, hvor det er attraktivt for de butikker at komme ind i bybilledet, siger han.
Rid med på kundernes ønske om hastighed
Internettet har flyttet handelen af nogle varer væk fra de fysiske butikker, men det har også flyttet forventninger til at handle, fastslår Per Thye Rasmussen.
– Vi forventer, at det går hurtigt, og at butikkerne hurtigt kan levere, siger Per Thye Rasmussen, der et øjeblik forestiller sig, at han står som ekspedient i en delikatessebutik.
– Nej, jeg har ikke den ost, men jeg får den igen i eftermiddag, og jeg kan lige bringe den ud på vej hjem fra arbejde. Det er den forbrugertendens, som butikkerne også skal være en del af, argumenterer Per Thye Rasmussen.
Husk parkering. Bymidterne dør, hvis folk skal cykle
Salget af elbiler er nu engang stadig mange gange større end salget af elcykler. Bilerne forsvinder ikke de næste årtier, og derfor er mobilitet et stort emne for de erhvervsdrivende, der i nogle kommuner oplever et fokus på, at bilerne skal ud af bymidterne.
Det er ikke en holdning, som Dansk Erhverv støtter.
– Mange kløjs i parkeringsforholdene, og hvis man ikke kan finde en parkeringsplads eller skal betale dyrt for at parkere, slår man hurtigt handlen ihjel, vurderer Per Thye Rasmussen og tilføjer:
– Og man kan ikke rigtig bruge til noget, at der er ledige pladser mandag, tirsdag og onsdag, når folk vil handle om torsdagen og resten af ugen. Hvis man i den grønne omstillings navn har en romantisk forestilling om, at folk kører på cykel i op til 18 kilometer for at handle, tager man fejl. Se på alle de elbiler, der bliver solgt – kig på virkeligheden, opfordrer Per Thye Rasmussen.
Vær fleksibel – både som nabo, ejer og politiker
Jo flere boliger, der kommer i bymidterne, jo større udfordringer kan der opstå i mødet mellem beboere og erhvervsdrivende. Beboerne vil typisk gerne have bylivet, men de vil ikke vækkes klokken fem om morgenen, når lastbilen med varer bakker ind med hylende biplyde i flere minutter.
– Det er kompliceret, og nogle gange tillader lokalplanerne heller ikke den plads eller det koncept, som ankerbutikkerne har brug for. Ofte er der udlejere af erhvervslejemål, der er sure på kommunerne, fordi de ikke føler, at kommunen og politikerne er interesseret i en dialog, men det kan faktisk godt betale sig, at parterne – inklusive udlejerne – har den dialog. Og udlejerne er jo typisk også interesseret i at sikre deres investering i en lang periode fremover, understreger Per Thye Rasmussen, chefkonsulent i Dansk Erhverv.
Tema – tænk på din bymidte, når du køber julegaver
- I december måned laver TjekFredensborg en julekalender, hvor I hver dag kan møde en butik, der ligger derude i bymidterne i Fredensborg, Humlebæk, Nivå og Kokkedal. Hver dag er således en lille hyldest til de mennesker, der skaber liv i gaden.
- Hvad sker der, hvis vi kun siger ”hvor der det godt, fedt”, men ikke bruger penge i de selvsamme butikker? Og hvordan kan butikkerne blive endnu bedre?
- I december måneds tema fortæller TjekFredensborg om det, der sker, hvis man bevæger sig ud i den fysiske verden og ikke ”sviper” sig til det, der skal gives i julegave.
- Temaet tager afsæt i, at en del butikker sidste år oplevede en nedgang i den forventede omsætning i den vigtige julehandel.
Låge nummer 2: Stedet der sælger det, der gør os klogere på mennesker
Bag hver en låge gemmer sig en butik, som I kan opleve ude i virkeligheden. I dag med en opfordring til at finde den læsehest, man som kunde bedst kan lade sig inspirere af. Læs mere
