Da hun forlod Humlebækhallen på valgaftenen for at tage til valgcafeen på rådhuset, vidste hun, at hun havde fået 58 personlige stemmer i den østlige del af Humlebæk. Det tænkte hun ikke særlig meget over, helt ny som hun var som kandidat.
Få timer senere stod det klart, at hun havde fået et fantastisk flot valg med 521 personlige stemmer. Hvem er hun, og hvad har Karina V. Jensen ramt i tidsånden ude hos vælgerne? Hun ryster let på hovedet og ved det ikke selv, men en ting er nu sikkert – hun bliver den nye forkvinde for Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget.
En mandag to dage før byrådets konstituerende møde sidder hun ved sit stuebord med en lav bogreol bag sig. Reolen har været endnu større, da hun med sin mand Christian flyttede ind på Langebjergvej i Humlebæk tilbage i 2010, men siden har parret ryddet ud i ungdommens bøger, så der i dag fortrinsvis står nyere politiske biografier og kriminalromaner.
Karina V. Jensen har været SF’er siden sin ungdom, dog med en pause fra partimedlemskabet, da Villy Søvndal blev valgt som formand. Allerede dengang syntes hun, at det skulle have været Pia Olsen Dyhr. Hvorfor endnu en halvgammel mand, som hun siger. Hun var tilhænger af fornyelse efter en periode, hvor hun havde været stor fan af Holger K. Nielsen.
Smilende viser hun en t-shirt frem fra slutningen af 1990’erne, hvor Holger K. Nielsen har skrevet tillykke Karina.
– Min mand, der dengang var meget nyforelsket, gav mig den i en fødselsdagsgave, fortæller hun og tilføjer, at hun i mange år har kendt SF’s tidligere spidskandidat og byrådsmedlem igennem 20 år, Hanne Berg.
De har lært hinanden at kende som jurister, der har arbejdet med miljølovgivning igennem årene, og da Karina V. Jensen og manden flyttede til Humlebæk, blev hun efter nogle år aktiv i SF’s lokale partiforening.
– Da Hanne valgte ikke at genopstille, skulle vi sætte et nyt hold. Det var vigtigt for mig, at vi i SF fortsætter Hannes linje med ordentlighed, saglighed og faglighed, og derfor endte det med, at jeg også stillede op, fortæller Karina V. Jensen.
Mange fejl er gemt derude i mørket
Undervejs i interviewet tager hun sig tid til at tænke over sine svar. Troværdighed var afgørende for den valgkamp, som hun førte, fortæller hun.
– Jeg ville stå for noget, som jeg vidste, at jeg ville arbejde for at forbedre, hvis jeg blev valgt, og det er retssikkerheden for alle borgere, der møder systemet, forklarer hun.
I valgkampen var hun ude med et skarpt opråb over de årlige statistikker fra Ankestyrelsen, der viser, at de danske kommuner laver fejl i næsten halvdelen af de sager, der bliver anket.
Den seneste debat om emnet i byrådssalen endte med, at flertallet talte om, at ankesagerne typisk er de mest komplicerede, og at der i langt størstedelen af kommunens tusindvis af årlige afgørelser ikke er nær så mange fejl.
Men her bliver Karina V. Jensen lidt juridisk skrap, som hun siger…
– Stikprøver på landsplan i de sager, der ikke bliver påklaget, viser en fejlprocent på mellem 40 og 50 procent i nogle af de store kategorier, og det er nogenlunde det samme som den statistik, vi i Fredensborg har fra de sager, der er forbi Ankestyrelsen. Fredensborg Kommune ligger ikke dårligst på landsplan, men vi ligger heller ikke godt, pointerer hun med henvisning til materiale, der er frit tilgængeligt på Kommunernes Landsforenings hjemmeside.
Dagen efter interviewet, altså tirsdag i denne uge, kom Ankestyrelsen med endnu et nedslag baseret på 385 sager om tabt arbejdsfortjeneste, og konklusionen er, at 48 procent af sagerne ville være blevet omstødt.
Medarbejdere skal fritages for at vogte pengekassen
For Karina V. Jensen er det ingen undskyldning, at Ankestyrelsen hjemviser en sag til fornyet behandling, fordi der mangler oplysninger.
– Borgerne har også et retskrav på, at deres sager er ordentligt belyst, når der træffes en afgørelse. Det er en helt grundlæggende ting, som skal være på plads, og som man kan forvente i et retssamfund, og det kan vi gøre noget ved, pointerer Karina V. Jensen, hvis grundlæggende pointe er, at sagsbehandlingen i en kommune skal ske upåvirket af økonomiske motiver.
At sager går i Ankestyrelsen og kommer retur, fordi der mangler oplysninger i sagen, synes jeg faktisk er de værste sager
Sådan er det ikke derude i den offentlige forvaltning, viser undersøgelser, hvor mange medarbejdere og ledere fortæller, at de føler et pres til at lave afgørelser baseret på økonomiske hensyn.
– Det pres må vi som politikere tage væk fra medarbejderne og sige, at det er vores ansvar at finde pengene, hvis de ikke er der. Hvis Folketinget har lavet lovgivning, der ikke er finansieret, må vi som politikere stå sammen om at få flere penge. Det er ikke medarbejderne, der skal agere som pengekassevogtere – de skal træffe afgørelser, der er baseret på lovgivningen, fastslår hun og tilføjer, at hun vurderer, at det vil give bedre arbejdsmiljø ude hos medarbejdere og dermed måske også en lavere personaleomsætning, mindre sygefravær og gøre det lettere at rekruttere.
– I enkelte sager, hvor man er i tvivl om retspraksis og fortolkningen, kan det være i orden at lade en sag gå i Ankestyrelsen, men at sager går i Ankestyrelsen og kommer retur, fordi der mangler oplysninger i sagen, synes jeg faktisk er de værste sager, fordi det er helt grundlæggende retssikkerhed, og en ankesag giver en utrolig lang ventetid for de berørte borgere.
At få et nej skal være en bedre oplevelse
Når der træffes afgørelser, hvor borgernes forventninger ikke imødekommes, er der et element, der er lige så vigtig som retssikkerheden. Det er selve processen, borgernes oplevelse af at få tingene forklaret.
– Jeg har hørt fra mange de seneste måneder, at de slår sig på mødet med kommunen. Man kan godt få et afslag på noget og gå derfra med fornemmelsen af, at man havde ønsket en anden afgørelse, men at man alligevel kan forstå den, fortæller Karina V. Jensen og varsler, at det er noget af det, som hun også kommer til at arbejde med politisk.
Her i december 2025 er der omkring et halvt år til de kommende budgetforhandlinger, og omtrent samtidig vil de første budgetopfølgninger lande på Karina V. Jensen og byrådskollegernes bord.
Til den tid kan hun og de andre i byrådet meget vel stå med en budgetoverskridelse på det specialiserede område og en serviceramme, der er under pres – pengene skal findes et sted.
Har Karina V. Jensen lagt mærke til ting på socialområdet, hvor der kan spares penge eller hvor ting kan gøres smartere? Det er ikke på det punkt, at Karina V. Jensen kan give konkrete ideer.
Tværtimod nævner hun et eksempel fra Fredensborg Kommune, hvor der i tildelingskriteriet for at få en nødalarm blandt andet lægges vægt på, om man kan bruge en mobiltelefon.
Hun er valgt for at repræsentere mennesker i en sårbar situation og kæmpe for procesretfærdighed for dem, og det er hendes primære fokus, selvom hun understreger, at hun som formand for Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget også vil arbejde for at styrke ældreområdet.
SF lader de personlige stemmer tale
Naturligvis har det vakt en vis opsigt, at Karina V. Jensen som helt ny kandidat kom i byrådet med 521 stemmer, hvilket er 86 flere personlige stemmer end spidskandidat Bent Fischer-Nielsens 435.
SF har tradition for at stemme personligt, og SF’s tidligere spidskandidat Hanne Berg har altid haft flotte personlige stemmetal og fik ved det seneste valg i for fire år siden 887 personlige stemmer. Ved valgene i 2013 og 2017, hvor SF kun fik et mandat, var hendes personlige stemmetal 378 og 530.
At Karina V. Jensen fik formandsposten i Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget forklarer hun med, at SF har tradition for at lade de personlige stemmer tale, når posterne fordeles.
Hun hviskede til mig ”Ja ja, men hvad med knallertdrengene”.
– Jeg mener, at det fineste mandat, man kan få, er fra vælgerne, når de stemmer personligt. Med mit valg, som jeg stadig er overrasket over, er der 521 derude, mennesker som jeg slet ikke kender, som ønsker, at jeg kæmper for det, som jeg har sagt i valgkampen. Og det kæmper jeg selvfølgelig for, forklarer det nyvalgte byrådsmedlem.
Hun overtager ledelsen af Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget efter byrådsmedlemmet Louise Mehnke (S), og hun ser frem til samarbejdet på tværs i byrådssalen, og hun nævner i forbifarten, at hun har bemærket byrådsmedlemmet Helle Abild Hansens (LA) ligeledes juridiske baggrund og at hun tidligere har været daglig leder af Gadejuristen.
Kontakten til de mennesker, hun har mødt i valgkampen, tager hun også med sig. De giver perspektiv, som hun ellers ikke ville få, forklarer hun.
– Jeg sad som tilhører til en paneldebat, hvor der blev talt om tilbud, koncerter og aktiviteter til de unge, hvad jeg tænkte var en god ide. Men ved siden af mig sad en, som jeg havde mødt og lært at kende, og hun hviskede til mig ”Ja ja, men hvad med knallertdrengene”. Og det er jo en god pointe, fordi de andre, der vil til koncert, de klarer sig nok, siger Karina V. Jensen.
Fik I læst? Sådan blev de magtfulde poster fordelt
Byrådets yngste medlem, den 24-årige Celine Jakobsen (K) bliver ny næstformand i Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget, der samtidig får SF’s nye stemmesluger, Karina V. Jensen, som forkvinde. Læs mere
