18. marts 2026

Tre måneder med vejarbejde: Her er planen og prisen

Når lyskrydset er færdigbygget vil hastighedsgrænsen sandsynligvis blive 50 kilometer i timen.

Del artiklen

Et større vejarbejde er i gang ud for McDonalds og NGG i Kokkedal, og det skyldes, at det vigepligtsregulerede kryds skal ombygges til et signalanlæg.

Forbedringerne er en del af byudviklingen omkring Cirkelhuset, og det er kommunen som vejmyndighed, der står for den fysiske ombygning. Men det er ikke kommunen, der betaler.

Annoncer

Ombygningen finansieres af udvikleren for området og er en del af en udbygningsaftale, oplyser Fredensborg Kommune i en mail til Tjek Fredensborg. Den fortsætter:

”Der bliver ikke lavet væsentlige fysiske ændringer bortset fra nogle kantsten og heller, som bliver flyttet for at overholde reglerne om signalregulerede kryds.

Samtidig med ombygningen forventes hastighedsgrænsen på strækningen at blive nedsat fra de nuværende 60 km/t til 50 km/t. Det afventer dog politiets godkendelse. Som en del af projektet bliver der også lavet ændringer i krydset ved Egevangen/Usserød Kongevej. Her bliver signalanlægget forsynet med venstresvingspiletil de venstresvingende fra Kongevejen”.

Opgaven har været i udbud, og det samlede arbejde ventes at koste udvikleren omkring tre millioner kroner. I løbet af februar 2026 er anlægsarbejdet færdigt, oplyser Fredensborg Kommune.

Der laves ikke de store fysiske ændringer bortset fra opsætning af et lyskryds samt flytninger af nogle kantsten Her ses skitsen for det kommende lyskryds. Skitse: Fredensborg Kommune

Investor vil bygge 350 boliger og risikerer for meget støj og for lidt lys

De færreste ønsker spøgelsesbygninger, der står forladt og forsømt i årtier. Derfor er der opbakning til at øge andelen af boliger i projektet Kokkedal Bymidte syd, men der er også udfordringer. Læs mere

Annoncer
Steffen Slot
Steffen Slot
Siden 2006 har jeg som journalist skrevet om Fredensborg Kommune - nu som stifter af Tjekfredensborg. I 2010 var jeg Cavlingnomineret for sagen om Blok 5 i Fredensborg. Kontakt via skrivtil@tjekfredensborg.dk eller telefon 40826851.

Læs mere

Lokale nyheder