18. marts 2026

S begejstret over bred konstituering med K

Af Per Frost Henriksen (S), gruppeformand og med i forhandlingerne.

Del artiklen

Socialdemokratiet er meget tilfredse med, at Det Konservative Folkeparti søndag aften har tilsluttet sig konstitueringen i Fredensborg Byråd, så der nu er 23 ud af 27 mandater repræsenteret i aftalen.

Det glæder os, at Det Konservative Folkeparti nu er en del af det brede flertal på 23 mandater fordelt på partierne Radikale Venstre, Venstre, Enhedslisten, Konservative, SF og Socialdemokratiet. Det giver ro og mulighed for brede forlig om både budget og udvikling af Fredensborg Kommune i de kommende fire år.

Annoncer

Det sender et godt signal til borgerne, at vi samarbejder og at der fra start igen er bred opbakning til borgmester Thomas Lykke Pedersen (S), der jo netop er kendt for brede aftaler.

Socialdemokratiet håber også at de to sidste partier Liberal Alliance og Dansk Folkeparti kan se sig selv i fordeling af poster og vi er meget åbne over for, at få dem med i en fælles aftale.

Debat - indholdet er skribentens egen holdning
Debat - indholdet er skribentens egen holdning
Deltag i debatten med dine synspunkter. Skriv op til 400 ord og vedhæft gerne et billede eller en illustration, der skal fylde minimum 300 kb. Mailadressen er debat@tjekfredensborg.dk

Læs mere

Lokale nyheder