Når samtalen i valgkampen falder på almene boliger, bliver den alt for ofte lukket ned med argumentet om, at kommunen allerede har “nok”. Det ærgrer mig som formand for Humlebæk Boligselskab. For sandheden er, at andelen af almene boliger falder, fordi der ikke bygges nye i takt med de mange private leje- og ejerboliger.
Hvorfor denne berøringsangst? Måske hænger nogle politikere stadig fast i fortællingen om, at almene boliger er socialt boligbyggeri. Det er en forældet forestilling. Almene boliger huser ganske almindelige borgere, som bidrager til fællesskabet på lige fod med alle andre.
Det er ingen hemmelighed, at jeg er en varm fortaler for den almene sektor – for hvad den kan og står for. Vi forener fællesskab, social ansvarlighed og sund fornuft. Vi driver ”virksomhed” uden profitkrav – huslejen fastsættes efter balance mellem indtægter og udgifter. I en tid med stigende leveomkostninger burde det være en politisk ambition at give flere borgere mulighed for at bo godt og betale en rimelig husleje. Hvorfor er det ikke en politisk ambition, at flere borgere skal kunne beholde flere penge til sig selv i stedet for at betale en højere husleje?
Hvorfor forholder man sig ikke til ventelisterne i boligselskaberne? Alene i Humlebæk Boligselskab, som administrerer ca. 1.200 boliger, udgør ventelisten 13.000 opskrivninger – heraf 6.200 aktive. Når ventelisterne er så lange – som også ses i andre boligselskaber i kommunen – hvorfor så blankt afvise, at der kan være et behov for flere almene boliger i kommunen?
Hvor det er muligt, skal kommunen påvirke, at der planlægges klogt og der bygges blandet – almene og ejerboliger side om side. Det skaber sunde, velfungerende boligområder og en kommune i øjenhøjde med borgerne.
Almene boliger er ikke et socialt sikkerhedsnet. De er en del af løsningen på fremtidens boligudfordringer – og et udtryk for, at vi tager ansvar for hinanden.
