I et af kommunens bysamfund holdt ledelsen pædagogiske stillinger ubesatte med vilje, fordi den pædagogiske ledelse af politikerne havde fået til opgave at indhente et økonomisk efterslæb. At kommunen i 2024 ikke kunne overholde loven om minimumsnormeringer skyldes således ikke kun, at det var svært at få besat de ledige pædagogstillinger.
For 3-5 års børnene under Børnehusene Humlebæk er realiteten, at ”stillinger har været holdt vakant i genopretningsperioden, hvilket vurderes at være en væsentlig del af forklaringen”. Deri ligger måske noget, som kan gøres bedre, når loven om minimumsnormeringer ikke overholdes?
Oplysningen om, at ledige stillinger under Børnehusene Humlebæk blev ”holdt vakant”, fremgår af sagsfremstillingen til politikerne i Børne- og Skoleudvalget, der mødes onsdag den 5. november.
Der står helt præcist:
”En områdeinstitution (Børnehusene Humlebæk) har i 2024 styret efter den politisk godkendte økonomiske genopretningsplan for at bringe områdeinstitutionen i økonomisk balance, hvilket lykkedes med udgangen af 2024. Det har bl.a. medført, at stillinger har været holdt vakant i genopretningsperioden, hvilket vurderes at være en væsentlig del af forklaringen.”
Skal det forstås på den måde, at stillinger har været holdt bevidst ledige i Humlebæk for at indhente et merforbrug? Således at børn i Humlebæk risikerede at blive passet i dagtilbud, der måske ikke har overholdt loven?
Princippet er, at overforbrug ikke eftergives
For at svare på det spørgsmål må udvalgsformand Per Frost Henriksen (S) lige stikke en finger i jorden på rådhuset for at kunne udrede tingene.
Derefter ringer han tilbage og bekræfter, at der politisk blev vedtaget en genopretningsplan for Børnehusene Humlebæk, som er en af de fire områdeledelser i kommunen.
– Det er jo et princip, som vi har i økonomistyringen. Man kan ikke først bruge for mange penge og derefter få eftergivet pengene. Vi har haft de samme beslutninger om fx genopretning på Kokkedal Skole, der på et tidspunkt havde et merforbrug, siger Per Frost Henriksen, og det samme var gældende for Benediktehjemmet.
Ofte skyldes budgetoverskridelserne ikke, at institutionerne har svælget i luksus og tårnhøje normeringer, men at der har været uforudsete ting som langvarige sygemeldinger eller komplicerede opgaver, men et politisk flertal har stort set altid taget den beslutning, at pengene skal findes over en årrække ved en genopretningsplan.
I al fald skete det for Børnehusene Humlebæk.
Det betyder i praksis, at pædagogstillinger i Humlebæk har stået ledige, uden at der er søgt pædagoger. Men der har også været ledige pædagogstillinger i de andre bysamfund, understreger Per Frost Henriksen og tilføjer, at den del handler om rekrutteringsproblemer, som politikerne arbejder på at løse og efter mødet onsdag vil konkretisere yderligere.
Svært at konkludere entydigt
Men kan man deraf sige, at loven om minimumsnormeringer ikke blev overholdt, fordi politikerne havde pålagt dagsinstitutionerne i Humlebæk – og dermed også børnene – en genopretningsplan?
Nej, det kan man direkte konkludere, fordi loven om minimumsnormeringer er et gennemsnit i hele kommunen.
– Vi skal selvfølgelig holde loven, lige meget hvor lille overtrædelsen er, og om vi har en genopretningsplan for nogle bysamfund, fastslår Per Frost Henriksen.
Han oplyser, at der overordnet set har været penge nok til at overholde loven om minimumsnormeringer i 2024, men en del af pengene blev ikke blev brugt, fordi stillingerne ikke kunne besættes.
Tilbage i 2023 brugte institutionerne samlet set en halv million kroner mere, end de måtte, men fra 2024 til 2025 overførte institutionerne et plus på 3,1 millioner kroner i uforbrugte midler, som kan bruges i 2025.
Humlebæk var også plaget for seks år siden
Lovbruddet på minimumsnormeringer for de 3-5-årige i 2024 svarer samlet set til pædagoger for 1,8 millioner kroner, så man har således haft pengene til at overholde normeringerne.
Undtagen i Humlebæk…? Måske?
Den opgørelse er der umiddelbart ingen, der har, eftersom normeringer regnes som et gennemsnit. Radikale Venstre har netop stillet et borgerforslag om, at normeringer opgøres på institutionsniveau, hvilket forældre i Humlebæk foreslog allerede i årene efter 2019.
Dengang råbte de op efter en periode med færre voksne per barn i institutionerne i Humlebæk.
Hvis man havde normeringstal for de enkelte institutioner, kunne det givetvis hurtigt kortlægges, om loven om normeringer blev brudt i 2024, fordi politikerne bad Humlebæks institutioner om at indhente en tidligere budgetoverskridelse med besparelser.
Rettelse: Det fremgik tidligere, at politikernes møde i Børne- og Skoleudvalget er tirsdag den 4. november. Imidlertid er mødet onsdag den 5. november.
Fakta
- I årene 2021 til 2023 fik kommunerne et øget tilskud øremærket til normeringer på dagtilbudsområdet, og de penge er automatisk videreført ubeskåret til daginstitutionernes budgetter.
- Hvad er der så sket fra 2024, hvor midlerne blev en del af bloktilskuddet? Blev de så tilført som ekstrabevillinger i budgetforligene, har TjekFredensborg spurgt. Nej, er svaret fra Fredensborg Kommune.
- I den forbindelse blev det som led i budgetprocessen besluttet, at midlerne skulle forblive på dagtilbudsområdet for at sikre overholdelse af minimumsnormeringerne, er svaret.
- Børnehusene i kommunen i 2024 samlet set oplevet, at det har været tiltagende svært at rekruttere kvalificeret personale, herunder har der været flere ledige lederstillinger og en ledig vejlederstilling, hvilket har været medvirkende til mindreforbrug i alle fire bysamfund, fremgår det af sagsfremstillingen.
Opråb fra parti: Hjælp os med at bryde dødvande om reelle normeringer
Med borgerforslag ønsker vi at medvirke til, at Fredensborg Kommune opgør den reelle normering på institutionsniveau – det vil sige medarbejdernes tid direkte sammen med børnene, forklarer Marianne Bredgaard Karlsson.
