Men kvalitet kommer ikke nødvendigvis af de minimumsnormeringer, som Christiansborg har vedtaget, uanset de gode intentioner. Et nyt arbejdspapir fra CEPOS gennemgår international og skandinavisk forskning, og konklusionen er klarere, end mange politikere ønsker: Der findes ikke solid evidens for, at minimumsnormeringer i sig selv skaber markant bedre udvikling eller trivsel for børn. Effekten er lille, upræcis og stærkt afhængig af lokale forhold.
Til gengæld peger forskningen igen og igen på, at pædagogernes faglighed, kvaliteten i det pædagogiske arbejde og ledelsen af institutionerne betyder langt mere end det rå tal for, hvor mange børn der er pr. voksen.
Minimumsnormeringer er lette at kommunikere politisk. “Flere hænder giver bedre kvalitet” lyder godt, men det er ikke det, forskningen samlet viser. Når centralt fastsatte tal bliver styrende, risikerer vi, at beslutninger træffes i et excel-ark frem for i børnenes hverdag. Daginstitutionerne reduceres til en regneøvelse, hvor et bestemt tal gøres til universel sandhed – uanset lokale forskelle.
Forskningen peger tydeligst på betydningen af:
- Pædagogernes uddannelse og kompetencer
- Den daglige pædagogiske praksis og læringsmiljøet
- Stærk faglig ledelse
Disse faktorer betyder mere for børnenes udvikling end selve normeringen. Det bør være styrende for, hvordan vi indretter dagtilbudsområdet – også i Fredensborg.
Et liberalt alternativ: Frihed, faglighed og ansvarlighed
Hvis jeg bliver valgt til byrådet, vil jeg arbejde for en ny retning, hvor kvalitet kommer før symbolpolitik.
Mere frihed til institutionerne: Lederne og medarbejderne ved bedst, hvordan de skaber en god hverdag. De bør have større råderum til at tilrettelægge ressourcer og bemanding efter lokale behov – i stedet for at blive låst fast af nationale tal.
Investér i det, der virker: Når forskningen viser, at faglighed og læringsmiljø vejer tungere end normeringstal, må vi turde prioritere derefter: efteruddannelse, faglig sparring, bedre ledelse og mere tid til pædagogisk arbejde.
Gennemsigtighed for forældrene: Forældre skal ikke blot have at vide, at “normeringerne er i orden”. De skal have reel indsigt i kvaliteten: trivsel, sprogmiljø og pædagogisk tilgang.
Kritik af minimumsnormeringer er ikke det samme som at mene, at alt er godt. Men når de første år ar barnets liv er afgørende, må vi fokusere på det, der virker:
- Frihed til institutionerne
- Faglighed frem for symbollovgivning
- Ansvarlighed over for borgerne
Det skylder vi børn, forældre og pædagoger.
