14. november 2025

Hun skabte verdenskendte trolde – og meget mere

Mumitroldenes skaber, Tove Jansson, skrev også litteratur for voksne. Hør mere om det på Fredensborg Bibliotek.

Share

I disse år udkommer Tove Janssons noveller, fortællinger og romaner for voksne for første gang på dansk. Samtidig kan bøgerne om Mumitroldene fejre 80-års fødselsdag i år og bliver i den anledning genudgivet.

Men hvorfor er der pludselig så stor interesse blandt de danske læsere anno 2025 for Tove Janssons bøger for både børn og voksne?

Annoncer

Det kan man få en forklaring på ved et foredrag 20. november klokken 18.30-20 på Fredensborg Bibliotek, fortæller Fredensborg Bibliotekerne i en pressemeddelelse.

Her vil litterat og litteraturformidler Lea Fløe Christensen dykke ned i Tove Janssons kunstneriske virke og forklare, hvordan hendes livssyn og tone taler ind i den tid, vi i dag lever og læser i.

Hun arbejder som litteraturformidler og er kendt som en levende foredragsholder. I efteråret 2025 er hun aktuel med bogen ‘En mand med en ged på side 251’ om læsebehov, læsesmag og læsesnak på forlaget Turbine.

Billetter til foredraget koster 50 kroner og kan købes via Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside.

Steffen Slot
Steffen Slot
Siden 2006 har jeg som journalist skrevet om Fredensborg Kommune - nu som stifter af Tjekfredensborg. I 2010 var jeg Cavlingnomineret for sagen om Blok 5 i Fredensborg. Kontakt via skrivtil@tjekfredensborg.dk eller telefon 40826851.

Læs mere

Lokale nyheder