Hvert år, når borgmester Thomas Lykke Pedersen (S) er kommet fra sommerferie, har han samlet en lille flok af kommunens øverste ledelse på sit kontor. På mødet har de drøftet hjælp til de unge mennesker, der efter folkeskolen endnu ikke havde meldt sig til en uddannelse.
– Det er så utrolig vigtigt, at unge mennesker får en uddannelse og ikke bliver tabt efter folkeskolen. Da jeg blev borgmester, var det en af mine ambitioner, og jeg har fastholdt den indsats i alle årene. I starten sad vi hvert år og kiggede på over 20-25 navne, men nu er vi nede på under 15, siger Thomas Lykke Pedersen og fortæller, at mødet handler om at finde den hjælp og motivation, der kan puffe og hjælpe de unge i en uddannelse.
Trivsel og det at give unge mennesker en god fremtid er en politisk mærkesag for den socialdemokratiske borgmester, der har siddet på posten i 16 år.
– Det er også derfor, at vi har fundet flere penge til to-lærerordninger, og vi har vedtaget en helt særlig trivselsplan, som vi arbejder meget ambitiøst med frem mod 2030 i dialog med skolerne og institutionerne, fortæller borgmesteren i dette interview, der er en del af præsentationerne af spidskandidater op til kommunalvalget.
Padelbaner eller toiletter på skolerne?
Efter fire byrådsperioder er han den ”forsvarende borgmester”, der står over for en borgerlig fløj, der endnu engang mener, at der er behov for nye vinde og forandring, og ligesom de andre spidskandidater får Thomas Lykke Pedersen her mulighed for at fortælle om sine politiske visioner, men der skal også være lidt modspil.
For når eleverne i folkeskolen udfylder trivselsmålingerne, er toiletforholdene noget af det, der er forbundet med mistrivsel, og eleverne giver kommunens folkeskoler dårlige karakter.
Det er jeg jo ikke alene om at bestemme. Det er en del af budgetforligene
Det skyldes ikke alene, at børnene selv tisser ved siden af – senest har politikerne i Børne- og Skoleudvalget fordelt det årlige beløb på omkring 700.000 kroner til renovering af de toiletter, hvor der var størst behov, og pengene rakte slet ikke til at nå i mål.
Men hvis borgmesteren vil børnenes trivsel så meget, hvorfor ikke renovere toiletter og først derefter bruge millioner på padelbaner i bysamfundene? Noget som andre kommuner lader private om at investere i?
– Jo. Det kan du godt have ret i, men det er jeg jo ikke alene om at bestemme. Det er en del af budgetforligene, siger borgmesteren, og hvis man spørger, om padelbanerne ikke er opstået som ide hos Socialdemokraterne, lyder svaret, at mange andre partier også presser på for at bygge padelbaner.
Tilhænger af en kultur, hvor der samarbejdes
Og sådan er det, når man laver brede budgetforlig, og det har igennem alle årene været vigtigt for Thomas Lykke Pedersen, at byrådet samarbejder om at løse opgaverne.
– Det giver en kontinuitet i det politiske arbejde, og det er også værdsat på rådhuset, at vi stræber efter de brede budgetforlig og det gode samarbejde. Det er til gavn for alle på sigt, forklarer Thomas Lykke Pedersen, der er helt med på, at det også sætter nogle begrænsninger.
Jeg er altså tilhænger af den kultur, hvor vi samarbejder
– Vi har ikke fået bygget den svømmehal endnu, griner han, og han anerkender også, at budgetforliget for 2026 ikke har de store forandringer eller flytter rundt på særlig mange penge, hverken i nye initiativer eller besparelser.
– Jeg kom fra den gamle Fredensborg-Humlebæk Kommune, hvor der altid har været tradition for bredt samarbejde. Det gjorde man ikke i den gamle Karlebo Kommune, og… jeg er altså tilhænger af den kultur, hvor vi samarbejder, fastslår borgmesteren og fremhæver, at han har stået i spidsen for kommunen i 16 år, hvor der er sket mange forbedringer.
Frivillighed nytænkes som politisk vision
Gælden er væk, og der er kommet styr på økonomien, så kommunen ikke hvert andet år skal igennem store spareøvelser, understreger han.
– Vi står i en meget bedre situation som kommune nu end for 16 år siden. Vi er ude af de mærkelige schweiziske swapaftaler, og nå vi måler os op mod andre kommuner, står vi flot. Min ambition er, at vi skal være blandt de fem bedste kommuner i landet, siger borgmesteren, der i den sammenhæng fremhæver de mange dygtige ansatte, der er med til at løfte den opgave.
Naturligvis kræver det tilpasninger og nye politiske visioner. Selvom Socialdemokratiet i valgkampen slår sig op på at være ”det sikre valg”, er det langt fra så sikkert, at det er blottet for ambitioner eller nye ideer. Tværtimod, og her spiller Fredensborg-modellen en rolle som et af de nye initiativer.
– Her er vi altså helt med fremme, og det bliver noget, som hvor andre kommuner kommer til at kigge mod os for at lade sig inspirere, indleder borgmesteren med begejstring i stemmen og forklarer, at det er født ud af en nødvendighed.
Kommunerne er nødt til at tænke nyt for at kunne levere velfærd af samme høje kvalitet i de kommende år, forklarer han, og derfor skal frivillige inddrages på en måde, der giver livsglæde og mening for både de frivillige og samtidig er en hjælp ude på skoler, i daginstitutioner og i ældreplejen. Det sker med Fredensborg-Modellen, varsler han.
– Humlebæk Skole har været rollemodellen, og nu skal vi bruge de erfaringer til at skabe værdi flere steder, fordi det skal det selvfølgelig være – det skal give noget til både de frivillige og medarbejderne, fastslår borgmesteren.
Et samarbejdende byråd afgør tempoet
Han har lagt mærke til, at modspillet fra oppositionen op til dette valg går på, at kommunen favner over for store og for ambitiøse projekter. Hurtigt får han indskudt, at han jo glæder sig til at se Nivås nye bymidte blive gjort færdigt, ambitiøst og gennemtænkt.
Men kritikken går også mere på, at fx Fremtidens Folkeskoler blev sat i gang som projekt for otte år siden, og indtil har kun Kokkedal Skole set moderniseringer – for ikke at nævne helhedsplanen for Nivå Strandpark, der kom i de samme år, intet realiseret. Byfornyelsen i Fredensborg er heller ikke afsluttet her 13 år efter opstarten.
Thomas Lykke Pedersen understreger, at de store projekter jo er støttet af brede flertal og har været det igennem alle årene.
– Når vi samles i det nye byråd efter valget, må vi have en diskussion og afgøre, om vi vil have store projekter, der går langsommere frem i alle bysamfund – eller om vi vil have enkelte projekter, som vi håndterer hurtigere. Det er jo en fælles beslutning, siger Thomas Lykke Pedersen og tilføjer, at han glæder sig, når projekterne kommer i mål efter god borgerinddragelse – som nu arbejdet med Nivå Bymidte.
Bekymret for den politiske fødekæde
Selvfølgelig har der også været bump på vejen i de seneste 16 år som borgmester, og særlig opstarten på plejeentret Skovgården for fire år siden var en turbulent periode op til en valgkamp.
Kritikken kan være hård, borgmesterposten i visse situationer en anelse ensom, når det blæser omkring en, fortæller Thomas Lykke Pedersen, der har lagt mærke til, at det også kan være hårdt for medarbejderne at modtage vedvarende kritik fra borgerne.
Især hvis den ikke er berettiget.
– Hvis det bliver for meget, tager jeg et møde med borgerne. Jeg lytter, og det sker også, at der er pointer, som jeg går tilbage med, men der er også situationer, hvor jeg må sige, at nu kan kommunen ikke bruge flere ressourcer på en enkelt sag, fastslår borgmesteren med henvisning til, at der er nogle kerneopgaver, der skal løses.
Og så er han oprigtigt bekymret for fødekæderne i det politiske arbejde.
– Jeg har ikke oplevet et valg, hvor det var så svært at få nye kandidater, og jeg er fuld af beundring for det politiske arbejde, som partiorganisationerne laver. Det er et kæmpe arbejde, som blandt andre vores formand Lasse Lynæs laver, og ude i partiorganisationerne får de jo hverken løn eller honorarer. Jeg tror, at vi på et tidspunkt er nødt til at kigge på den del, fordi partiarbejdet er så vigtigt for lokaldemokratiet, siger han.
Ny serie – mød partiernes spidskandidater
- I en ny serie præsenterer TjekFredensborg de spidskandidater, der stiller op til byrådet i Fredensborg Kommune. De får mulighed for at fortælle om deres politiske visioner, og de får lidt modspil, men formålet er først og fremmest at lytte til, hvad de vil politisk. Derefter er debatten fri, og tirsdag den 18. november sætter vælgerne deres kryds.
- Thomas Lykke Pedersen (S) blev første gang valgt til byrådet i 1985, og han blev borgmester ved valget i 2009, hvor opløbet var mellem ham og Carsten Wulff (V). Udfordreren fik 1.374 personlige stemmer, Thomas Lykke Pedersen fik 1.337 personlige stemmer til valget, hvor Venstre fik et mandat mindre end Socialdemokratiet og manglede støtten fra Dansk Folkeparti.
- Den 63-årige borgmester har aldrig haft ambitioner om at gå ind i landspolitik. Han bor i Humlebæk og har datteren Sarah Lykke Pedersen fra et tidligere forhold. Hun sidder i byrådet for Socialdemokratiet, hvortil hun blev valgt i 2021, og hun genopstiller. Socialdemokratiet er i et teknisk valgforbund med Radikale Venstre og Moderaterne.
Fik I læst? Mødet med virkeligheden har vist hende, hvad hun vil vælge før svømmehal og lavere skat
På valgnatten kan Soma Mayel stå i en position, hvor hun og Det Radikale Venstre kan afgøre, hvem der får borgmesterposten. Få her et indblik i det, der betyder mest for den radikale spidskandidat.
