Jeg tror ikke, der er nogen, som ikke ønsker, at vi renser vores spildevand bedre. Det skal vi – for at redde vores vandmiljø i Øresund, i åerne og i vores søer. Det er et fælles ansvar, som vi naturligvis skal løfte. Men spørgsmålet er, hvordan vi gør det på den bedste og mest ansvarlige måde.
Med planerne om et stort tværkommunalt rensningsanlæg for fem kommuner, ser vi ind i takststigninger på mellem 20 og 25 kroner pr. kubikmeter vand. For en familie på fire betyder det over 4.000 kroner mere om året i afledningstakster. Det er en markant merudgift, som mange vil mærke – og som rejser spørgsmålet, om projektet overhovedet er den mest økonomisk fornuftige løsning.
De anslåede takststigninger er beregnet ud fra en anlægspris på 1,7 milliarder kroner. Men byrådet ønsker et “state of the art”-anlæg, som nu vurderes at koste omkring 2,2 milliarder – altså 500 millioner mere end først antaget. Og hvad sker der, hvis der kommer budgetoverskridelser oveni? Det kan i værste fald betyde en eksplosion i taksterne som kan blive helt uoverskuelige for den enkelte familie.
I en tid med stigende leveomkostninger tror jeg, at mange ikke har brug for en stor ekstra udgift til stigende takster på spildevand. Derimod har vi brug for at holde taksterne i bero eller på et minimum i stigning.
Hvordan holder vi så taksterne på et minimum? Erfaringer fra andre steder i landet viser, at nye rensningsanlæg kan bygges langt billigere, eller at modernisering af eksisterende anlæg kan gøres til en brøkdel af prisen.
Derfor bør kommunen tage et skridt tilbage, inden man binder sig til et så stort og dyrt projekt. Vi er alle enige om målet – et renere vandmiljø – men vejen dertil skal bygge på åbenhed, fornuft og respekt for både borgernes penge og vores fælles natur.
De færreste politikere vil have fingre i lorten. Men er det bedre at lade borgerne bade i den?
Planerne om et fælles tværkommunalt rensningsanlæg satte sig præg på Danmarks Naturfredningsforenings vælgermøde onsdag aften på Kulturstationen i Humlebæk.
