Efteråret har slet ikke udviklet sig så katastrofalt, som det kunne have gjort med ventelisten på plejeboliger. Tværtimod er der sket et markant dyk, så kun én i øjeblikket står på den akutte venteliste og under 15 er på den totale venteliste.
Det er udtryk for en virkelighed, der er svær at forudsige, men bag tallene er der mennesker, og bag tallene er også en række ”håndtag”, som medarbejdere og ledere i Fredensborg Kommune kan dreje på. Og et af de håndtag har politikerne med dette års budgetforlig faktisk smurt til i klistret slim, hvis man vover at benytte et lidt malerisk billede.
Status er, at der i øjeblikket ikke er et akut problem med borgere, der venter på en plejebolig, men hvis tallene igen går den forkerte vej, er der færre muligheder for at gøre noget på kort sigt, imens politikerne venter på byggeriet af et friplejehjem og deres eget byggeri i 2033.
Forstå tallene i denne gennemgang, der baserer sig på et notat fra politikerne og perspektiv fra Louise Mehnke (S), formand for Social- og Seniorudvalget. Artiklen har formen fire spørgsmål og svar.
Hvor mange står på den akutte venteliste i øjeblikket?
I begyndelsen af oktober stod én borger på den akutte venteliste, den såkaldte garantiventeliste, hvor kommunen har pligt til at finde en plejebolig inden for to måneder. Antallet kan variere meget fra måned til måned. 13 borgere stod i begyndelsen af oktober på den generelle venteliste.
For tre-fire måneder siden stod 35 borgere i kommunen på en venteliste til at få en plejebolig, og de 15 af borgerne stod på den akutte liste, hvor kommunen er forpligtet til at tilbyde en plads inden for to måneder. Men det kunne ikke lade sig gøre i august, hvor fristen allerede var overskredet for tre borgere, hvilket udløste en større debat om plejeboliger.
Hvordan skal man forstå, at 52 borgere er i plejeboliger uden for kommunegrænsen?
Det er plejeboliger, som kommunen ikke selv har til rådighed og kan tilbyde sine borgere. De er dermed mindre fleksible, når garantien for plejeboliger skal overholdes.
Men reelt set er det ikke alle de 52 borgere, der bor uden for kommunegrænsen, eftersom 10 af plejeboligerne tilkøbes på Else Mariehjemmet i Humlebæk. Kommunen forhandler med Else Mariehjemmet om at kunne øge den andel. Desuden sælger Fredensborg Kommune selv plejeboliger til borgere, der kommer fra andre kommuner. Tallet er 35 ifølge plejeboligprognosen.
I dag bruger Fredensborg Kommune 36,4 millioner kroner årligt på køb af plejeboliger uden for kommunen eller på friplejehjem i kommunen, og det ventes at stige til 78,9 millioner kroner i 2030.
Louise Mehnke (S), formand for Social- og Seniorudvalget, understreger, at det ikke nødvendigvis er dårligt, at borgere er i pleje uden for kommunegrænsen. Hvis familiemedlemmer bor i en nabokommune og fx ønsker at være tættere på en plejebolig, er det jo udtryk for fleksibilitet til glæde for alle parter.
Hvad er problemet så?
Udfordringen er, at kommunen ikke har særlig stor bufferkapacitet, og prognoserne viser, at en stor gruppe borgere i de kommende år bliver mere plejekrævende. Forebyggelse og rehabilitering har udskudt plejehjemsbehovet, men stigende kompleksitet gør, at den indsats ikke er tilstrækkelig til at løse udfordringerne, fremgår det af notatet.
Hvis byggeriet af friplejehjemmet Fribo i Nivå går som planlagt, vil der være forventeligt 44 pladser i første omgang. I notatet fra forvaltningen står netop ”forventeligt”, fordi kommunen ikke direkte har råderet, selvom det politiske synspunkt er, at et friplejehjem næppe bygger i Nivå uden at tilbyde en stor andel af pladserne til det lokale behov.
De kommende 44 pladser i Nivå, muligvis dobbelt så mange et par år senere, skal sættes op imod, at prognosen viser behov for køb af 113 pladser uden for kommunale plejehjem allerede om fem år, altså i 2030.
Heraf tilkøbes de 52 allerede i dag andre steder, men de er i bedste fald knyttet til hensigtserklæringer og kan dermed være usikre i de kommende år.
Jamen, det ser jo fornuftigt ud – er alt så godt?
Det vil vise sig. I dag bruger kommunen pladser på det nye plejecenter Skovgården til at aflaste borgere i eget hjem, inden de kommer på plejehjem. Det er rehabiliteringspladser, der bruges til at lægge et mindre pres på plejeboligerne.
”Vi overholder… plejeboliggarantien for nu. Dog er rehabiliteringscenteret igen fyldt helt op med borgere. Det betyder, at der er færre muligheder for at kompensere for et øget pres på plejeboligerne, da borgerne ikke kan vente på en plejebolig på Skovgårdens rehabiliteringscenter”, fremgår det af et notat til politikerne.
Med andre ord: Den buffer, som ældreplejen har, er fuldt udnyttet, så det ”håndtag” kan der ikke drejes på i øjeblikket, hvor vinteren er på vej. Tilmed gør forvaltningen politikerne opmærksomme på en ekstra udfordring.
De har budgetteret med at bygge et kommunalt plejehjem om otte år, og de har med årets budgetforlig besluttet at spare på antallet af rehabiliteringspladserne på Skovgården i 2026.
Vi tager den lige igen. Der er historisk stort pres på plejeboligerne, men kommunen har en buffer. Men den sparer man på. Hvorfor den besparelse? Spørgsmålet går i første omgang til udvalgsformand Louise Mehnke (S).
– Det var ikke et forslag, jeg kom med i budgetforhandlingerne, indleder Louise Mehnke (S), og dermed er vi inde i det med, at det med brede budgetforlig kan være svært at få politikerne til at tage ansvar for knasterne, fordi besparelserne er sjældent deres forslag.
Hun maner dog også til besindighed, fordi rehabiliteringspladserne er noget, man kan skrue op og ned for. Og selv et budgetforlig kan jo ændres, hvis der er enighed om at løse et akut problem i budgetforligskredsen.
– Der er også yderligere kapacitet på Skovgården i form af nogle værelser, der i dag bruges til andre formål, og som vi kan inddrage, hvis der opstår et behov, siger Louise Mehnke, der først og fremmest glæder sig over, at kommunen med de seneste tal kan leve op til garantien for plejeboliger.
Fakta
- 298 borgere har behov for plejebolig her i 2025, og på papiret har kommunen 291 plejeboliger. Men ligesom Fredensborg Kommune tilkøber pladser uden for kommunen, har andre kommuner også en vis mulighed for at købe pladser i Fredensborg Kommune.
- Desuden er der perioder med tomme pladser ved ind- og udflytning, som der står i notatet. I praksis er det nok først og fremmest udflytning ved dødsfald. Derfor er der reelt 246 plejeboliger til rådighed i kommunen.
- Man kan kun komme på den akutte venteliste, hvis man accepterer den første ledige plejebolig, som kommunen kan tilbyde, og det kan godt være en plejebolig væk fra det bysamfund, hvor man bor.
