De sidste dages hellige står nu og taler, lød det fra Bjørn Svensson til det store vælgermøde i rådhuskælderen, hvor han allerede før mødets start var fortørnet over udsigten til at skulle bruge tid på at diskutere en svømmehal, der først er budgetlagt til efter næste valg.
Enhedslistens spidskandidat ville hellere diskutere kernevelfærd og ældrepolitik, hvor han kan sige, at han gentagne gange har stemt imod budgettet, når der var besparelser på området. Imens stod resten af panelet omkring ham og glædede sig over de ekstra penge, der er tilført velfærden til næste år. Men der er også paradokser, for inden Bjørn Svensson afslutningsvis fik sagt, at borgmester Thomas Lykke Pedersen (S) er den bedst kvalificerede til at være borgmester, kunne vælgerne høre, at de har to forskellige opfattelser af ældreplejen.
Et spørgsmål fra salen gik nemlig på, at der er så stort pres i ældreplejen, at det går ud over plejen og giver situationer, der skal undgås for at sikre værdighed i ældreplejen, men hvordan?
– Jeg kan ikke genkende billedet. Når jeg er derude, så er der tilfredshed, også når jeg taler med personalet og pårørende, lød borgmester Thomas Lykke Pedersens svar, der desuden er baseret på iagttagelser fra familiemedlemmer – uden at han underkender, at et politisk fokus skal sikre rekruttering og forbedringer.
Bjørn Svensson, der deler en ægtefællebolig på Lystholm med sin hustru, der er plejekrævende – ja, han har en anden opfattelse.
Og måske derfor var det fint, at ordstyrer Niels Krause Kjær indledte med at bruge en del tid på at minde de samarbejdende byrådspolitikere om nogle af konflikterne – eksempelvis ønsket om en svømmehal, hvor partiernes kendte positioner blev gentaget over en lille halv time.
Gør brede forlig magten uigennemsigtig?
Derefter var blodtrykket hos politikerne hævet en anelse, og de skarpe replikker lagt øverst i talepapirerne, hvad enten de lå fysisk eller digitalt i mobiltelefonerne.
Efter den indledende runde om svømmehallen blev der åbnet for spørgsmål fra salen, og spørgelysten var stor – både mundtligt og fra de skriftlige spørgsmål, som man kunne lægge i en slags ”hat”.
Et af de første spørgsmål fra salen gik på, om politikerne bag de brede budgetforlig alt for let kan skjule, hvem der egentlig står bag de vedtagne initiativer og besparelser.
Eksempelvis i 2018, hvor fritidshjem blev til SFO’er efter store protester fra forældrene.
Dengang skrev Socialdemokraternes gruppeformand Per Frost Henriksen i et debatindlæg, at der desværre ikke var et flertal på 14 for at bevare fritidshjem – imens borgmester Thomas Lykke Pedersen (S) til Danske Kommuner udtalte, at tiden var løbet fra fritidshjem, lød det i optakten til spørgsmålet.
Udgangspunktet var en meningsmåling, der viser, at borgerne efterspørger gennemsigtighed i de politiske beslutninger.
Det spørgsmål fik SF’s Bent Fischer-Nielsen mulighed for at svare på med replikken ”Hvad spurgte han mig om?”. To politikere sagde derefter noget om det brede samarbejde og balancen mellem at stå ved budgetforliget og alligevel sige lidt om det, der ikke er ”groet i vores have”.
Pas på med at skabe afstand til borgerne
Et andet spørgsmål handlede om digitalisering, der skaber afstand mellem folk, kommune og borgere. Hvad er der blevet af drop-in-tiderne i Borgerservice, som man før kunne bruge, hvis man var fritaget for digitalisering og dermed kravet om at bestille tid online, ofte op til 14 dage i forvejen?
– Et af mine slogans er mennesket før systemet. Personligt kan jeg finde på at fravælge at købe noget online, hvis der ikke er et telefonnummer, som jeg kan ringe til. Er kommunen til for borgerne eller er borgerne til for kommune? Det er værd at kigge ind i, og vi skal give løsninger til dig, så også du kan få hjælp, sagde Mikkel Hartwich, byrådskandidat for DF, inden Daniel Barrera Madsen (Alternativet) fik ordet.
Han talte om, at det som forælder kan være rart at få opdateringer digitalt med nyt fra børnenes hverdag i institutioner, men jo ikke, hvis det går ud over tiden sammen med børnene.
– Vi skal brug it, hvor det giver mening – og ellers have mennesker i spil, sagde Daniel Barrera Madsen (Alternativet).
Derudover var der mange andre gode spørgsmål fra borgerne, og det er nærmest umuligt at få alt med – men her kommer seks nedslag i spørgsmål fra vælgerne. I kan få et overblik og klikke jer videre til svarene på de enkelte spørgsmål. Ordstyrer Niels Krause Kjær gav mellem to og tre politikere ordet til at svare på hvert spørgsmål og forsøgte at delte sol og vind lige.
Hvad vil I gøre på Handicapområdet? Klik for at se politikernes svar
Undervejs i debatten kom Handicaprådets næstformand, Anette Lewinsky, med et opråb.
– Cirka en tredjedel af borgerne er handicappede eller familie til handicappede. Det er lidt kedeligt, at jeg er den første, der siger ordet handicap, sagde hun og gav et konkret forslag, som politikerne kan tage til sig, når der laves nybyggeri af boliger i flere etager.
– Så stil dog krav om elevatorer, for ellers er det ikke noget for handicappede, sagde hun.
– Handicapområdet har seriøst intet fyldt i valgkampen, i gadebilledet eller i læserbreve. Men bare sådan noget som tilgængelighed for alle er vigtigt for at skabe et mere lige samfund, og det skal vi kigge på, sagde Soma Mayel (R).
– Det at have et handicap er mange ting, og det er også at blive hjulpet af familie og venner. Vi skal skabe vilkår, der også er gode for pårørende – de skal mærke en god stemning og blive inkluderet i hjælpen. Hvis de pårørende selv kommer til at fejle noget, føler de ikke rigtig, at de får hjælp, sagde Cæcilia Nilsson fra Kristendemokraterne og tilføjede, at politikerne skal have en politik for både at inddrage og hjælpe pårørende.
Nivå Havn er i en dårlig forfatning. Hvad vil I gøre?
Spørgsmålet tog afsæt i en Cowi-rapport, der konkluderer, at der skal bruges 100 millioner kroner på at få Nivå Havn på fode, lød det som introduktion til emnet fra en vælger, der kom med en opfordring til at lave en havnebestyrelse med nogle ”rigtige mennesker” til at drive havnen – ikke politikere.
– Vi er helt enige, at Nivå Havn er en perle, der ikke har fået så meget hjælp. Jeg vil ikke kigge bagud, men hellere kigge fremad. Lige nu er havnens drift varetaget af kommunen, men jeg vil hellere have, at vi får brugere, borgere og foreninger til at sætte retningen. Det skal vi lave en realistisk plan for – og ikke en plan til 70 millioner kroner, der bliver skrottet efter næste valg, sagde Jesper Tvilde (K).
– Vi har alle muligheder for at udvikle det område. Det er ikke politikere, der skal drive en havn, det er brugerne, borgerne, der skal sætte den retning, sagde Helle Abild Hansen (LA).
Hvordan sikrer I aktiviteter for unge og liv i bymidten i Nivå – ud over Netto og Rema?
– Vi har en tendens til, at vi taler om de unge, men uden at vi spørger dem. Ligesom at vi i arkitektur kigger på arkitekternes skitser ovenfra i stedet for at gå ned og kigge mere på, hvordan det kommer til at se ud nede hvor folk bor. Vi er dygtigere til at bygge zoologiske haver end til at bygge for mennesker, sagde Cæcilia Nilsson fra Kristendemokraterne.
– Vi har i fire år haft et Ungeudvalg, det har ikke fungeret efter hensigten, men nu får vi et Ungeråd, og dem skal vi have med og spørge, tilføjede Soma Mayel (R).
Hvad kan og vil I gøre for at løfte specialområdet?
– Når vi snakker om det specialiserede område, kunne vi starte med at rulle den beslutning tilbage, som vi tog for et par måneder siden. I min optik ødelægger vi familier ved at kalde det dobbelt takster og hjælp, for familierne har brug for det, sagde Mikkel Hartwich med henvisning til, at der skal søges at spare på udgifter til både at give børn et dyrt skoletilbud og forældrene tabt arbejdsfortjeneste, hvis børnene ikke bruger det dyre skoletilbud, sagde Mikkel Hartwich (DF).
Bjørn Svensson (EL) opfordrede til at kigge på overgangen fra barn til voksen, hvor der ofte sker et tab af viden intern i kommunen, så forældre igen skal til at dokumentere barnets handicap. Det er ressourcetungt. Ja, irrationelt, kaldte Bjørn Svensson det og opfordrede til at respektere og anerkende pædagoger og læreres arbejde.
– Det starter i dagtilbuddene, og vi skal måske være lidt hurtigere til at sætte ind med hjælpen, for det har menneskelige og økonomiske omkostninger at lade være. Men det betyder, at vi skal være villige til i en periode at acceptere, at tingene koster mere og tage det som en investering, sagde Helle Abild Hansen (LA), inden Josée Lindemann fra Moderaterne gav et eksempel på de gode livsvilkår, som børn og unge kan få, hvis de får hjælp.
– Vi har en nabo med et barn, der har en diagnose, og han er i mange år blevet hentet i en taxa og kørt i specialskole, og han har fået det så meget bedre. Vi trænger til, at der også kommer de gode historier.
Hvordan undgår I at blive lillebror i et samarbejde om et rensningsanlæg?
Spørgsmålet fra salen gik på, at Fredensborg Kommune i et samarbejde om et fælles rensningsanlæg bliver en ud af fem. Hvad hvis de andre ikke vil finansiere et byggeri, der er pænt. Prisoverslaget nu er kun med en slags plastikskærm og ikke græs på taget som i Hillerød.
– Jeg er enig i, at vi skal have et rensningsanlæg. Der er lagt op til, at det bliver i Fredensborg Kommune, men vi har ikke lavet aftalen endnu – det er slet ikke sikkert, at det kommer til at ligge i Fredensborg Kommune. Vi undersøger det, og vi undersøger også, om vi skal bruge varmen fra spildevandet og koble den til fjernvarme i Kokkedal. Og så er det jo Fredensborg Kommune, der skal give byggetilladelsen – vi trækker i de gode snore, og der er ingen, der vil have en øjenbæ. Det skal være pænt, ligesom i Hillerød, svarede borgmester Thomas Lykke Pedersen (S), inden 1. viceborgmester Christian de Jonquiéres (FSK) tilføjede dette:
– Engang imellem må man sige noget ubehageligt og påtage sig et ansvar i disse klimatider, hvor miljøet lider. Hvor ubehagelig det måtte være for nogle naboer, har vi behov for et nyt rensningsanlæg i disse kæmpe kriser og udfordringer, vi har med miljøet.
Inden da havde Mie Stattau fastslået Venstres holdning til emnet.
– Vi skal helt sikkert rense vores spildevand bedre, men løsningen er ikke et kæmpe center, og når vi er ved underfinansiering som emne… Vi har et overslag på 1,7 milliarder kroner, og det er for den skrabede løsning med 70 kilometer ledninger helt ude fra Lynge. I Venstre synes vi, at det er for stort, og vi har foreslået at kigge på en lokal løsning, sagde hun.
Hvordan vil I forbedre trafikforholdene ved Egedalsvej og Kongevejen i Kokkedal i myldretiden?
Spørgsmålet fra salen gik på, at trafikken ved Føtex, Rema og rådhuset i Kokkedal bliver værre og værre år efter år. Nu planlægger politikerne at give tilladelse til et nyt bycenter med boliger og butikker. Det er farligt for trafikanter, lød bekymringen.
Hvad har I tænkt jer at gøre, var spørgsmålet fra salen.
– Det er sådan, at SF hele tiden har stemt imod og fortsat gør det, blandt andet af trafikal grunde. Ejeren ønsker at bygge 350 boliger, støjgrænserne bliver ikke overholdt, og der er også tale om et friplejehjem, sagde Bent Fischer-Nielsen (SF) i en kommentar til planerne i den sydlige del, hvor partiet er modstander af at bygge.
– En lille ting, et plaster på såret, er, at Rema og Føtex måske kan få lov at udvide, men på betingelse af, at de laver tre spor ude på vejen, og de betaler. Så bliver trafikken nok lidt bedre, vurderede han om planerne i den nordlige del af området.
– Jeg har ikke det store behov for, at vi bliver ved med at bygge flere og flere boliger. Vi har en kommune med mange grønne arealer, vi skal værne om. Hvis vi bygger, skal vi sikre en god infrastruktur, sagde Mikkel Hartwich (DF).
Er der synspunkter, der ikke er med? Er der spørgsmål, der ikke blev stillet? Hvis ja, så skrev et debatindlæg og send det til TjekFredensborg via mailen debat@tjekfredensborg.dk eller skrivtil@tjekfredensborg.dk
Fakta
Vælgermødet tirsdag aften den 28. oktober i rådhuskælderen fra 19.00-21.00 er det store, officielle vælgermøde, hvor byrådet og Fredensborg Kommune er vært. Det trækker traditionen tro mange mennesker – også almindelige vælger, ikke kun partisoldater.
Det foregik på den måde, at partierne kunne skifte ud i panelet undervejs i den livlige debat, hvor journalisten Niels Krause Kjær var ordstyrer. Denne artikel omhandler den del, hvor borgerne stillede spørgsmål til politikerne.
Har denne artikel værdi for dig som læser? Blev medlem og støt uafhængig lokaljournalistik, der skaber stærke lokalsamfund. Lettest med MobilePay? Klik her.
