Om ikke så længe hænges der valgplakater op til kommunal- og regionsvalget. Det betyder også, at vi igen får den traditionelle debat om, hvorvidt de overhovedet hører hjemme i det moderne gadebillede. Forstyrrer de trafikken? Skæmmer de byen? Og er de ikke bare gammeldags?
Men jeg har et forslag. Se på dem som demokratiets festflag!
Valgplakater har været en del af dansk politisk kultur i mere end 100 år. Hvor de oprindeligt blev brugt til at annoncere vælgermøder og formidle budskaber i tekst, er de i dag blevet til visuelle visitkort, hvor navn, billede og partifarve er de vigtigste elementer. De er ikke nødvendigvis kønne – men de er synlige. Og det er pointen.
For når plakaterne kommer op fra lørdag den 25. oktober kl. 12.00, er det ikke for evigt. De skal ned igen senest 8 dage efter valget. Så i alt skal vi altså dele byrummet med dem i cirka fem uger. Fem uger – det burde vi kunne holde til i demokratiets tjeneste.
Selvom det ikke er kønt, ser jeg dem ikke som skæmmende – men som tegn på noget smukt. At vi har frihed til at mene noget, til at stille op og til at blive valgt. Hver eneste plakat er et vidnesbyrd om, at vores demokrati fungerer og er levende.
Og måske vigtigst. Plakaterne er med til at gøre valget nærværende i hverdagen. De minder os om, at der er et valg på vej. De starter samtaler – ved middagsbordet, på arbejdspladsen, i bussen. Som én sagde til mig for nylig: “Jeg stemmer altid – men jeg ved ofte først, hvem jeg stemmer på, når jeg ser dem hænge deroppe.”
Valgplakater er også afgørende for kandidater, der ikke har adgang til store kampagnebudgetter eller professionelle PR-maskiner. For nye og unge kandidater kan det være første og eneste chance for at blive set. Jo flere kanaler, man har adgang til – jo bedre kan vælgerne lære én at kende – jo større er sandsynligheden for, at nye ansigter finder vej til byråd og regionsråd. Og det er sundt for demokratiet med løbende udskiftning og nye kræfter.
Endelig synes jeg også, at der er der noget grundlæggende sympatisk i, at kampagnepengene til synlighed ikke nødvendigvis alle ender i lommerne hos store udenlandske digitale platforme. En plakat på en lygtepæl er hverken et kommercielt produkt eller et målrettet annonceformat – den er bare der, midt i det offentlige rum, hvor alle kan se den.
Så nyd dem, mens de hænger. De forsvinder snart igen. Og i mellemtiden kan vi glæde os over, at vi lever i et land, hvor det er naturligt, at mennesker stiller sig frem og gerne vil tage ansvar. Det er værd at værne om – og at se på med stolthed.
