I de første fire en halv måned med TjekFredensborg har der været seks journalistiske nedslag, der går et spadestik dybere og undersøger det, der optager jer derude – eller det, der er vigtigt at tage stilling til.
Forladte ejendomme, dårlig asfalt, venteliste til plejeboliger og erfaringerne fra seks uger med vandforurening. Er det enkelt? Nej, for sådan er virkeligheden sjældent, ligesom der ej heller er én sandhed.
Netop derfor er det vigtigt at nuancerne også kommer frem, og derfra kan debatten udfolde sig. Om skuddramaet i foråret i Kokkedal og honorarer til de politikere, der står i spidsen for at løse mange af de lokale udfordringer.
Temaerne begynder med et spørgsmål og har derefter fire-fem nedslag, der giver perspektiv, fakta og mulige bud på et svar.
- Hvad tjener politikerne og er det rimeligt fordelt?
- Hvorfor sker der intet med det forladte hus Djawa?
- Hvad “Hul’en” er gået galt med kommunens asfalt?
- Plejekaos venter om fire-otte år. Hvad gør politikerne?
- Hvad har vi lært efter seks uger med vandforurening?
- Skudepisode rystede byen. Er der grund til at være nervøs?
Se temaerne herunder og deltag gerne i debatten med perspektiv, oplysninger og synspunkter. Din viden er vigtig i et demokrati og giver ofte et ekstra perspektiv. Send en mail til skrivtil@tjekfredensborg.dk eller ring via 40826851.
Hvad tjener politikerne – og er det rimeligt fordelt?

25 ud af 27 byrådsmedlemmer var tavse, da Carsten Bo Nielsen på det sidste byrådsmøde i september forsøgte at skabe en debat om emnet før valget.
Langs vejen er det gamle hus forladt og i forfald. Hvorfor sker der intet?

På en attraktiv beliggenhed tæt på Fredensborg Slotspark er en ejendom i forfald. Naboerne ser gerne, at der snart sker noget på arealet. Hvad stopper planerne?
Glassene klirrer i skabet, når lastbiler rammer hullet. Hvad “hul”en er gået galt?

En lastbil får glassene til at klirre i et nærliggende hus, og sådan har det været længe. Et billede på, at ingen tager ansvar og fører tilsyn med asfalten? Hvad kan gøres bedre?
Ældre med akut behov venter over to måneder på bolig. Hvad gør politikerne?

Alene i år forventes Fredensborg Kommune at få brug for 52 plejeboliger uden for kommunegrænsen, fordi der ikke er ledige pladser på kommunens plejecentre.
Nu går det hurtigt med at få rent vand. Men hvad har vi lært efter seks uger?

Når alle igen kan nyde et glas rent vand fra hanen, er det tid til at stille ét spørgsmål og lave fire nedslag, der kan give svar.
Skudepisode rystede byen. Er der grund til at være nervøs?

Hvor nervøs skal man være over skuddramaet i maj, der angiveligt var et drabsforsøg mod et bandemedlem, der opholdt sig i Byengen i Kokkedal?
Artiklen opdateres løbende med nye temaer, når de ligger klar.
- Har denne artikel værdi for dig som læser? Bliv medlem og støt god lokaljournalistik.


