14. november 2025

Tips og tricks til at få de unge med. Deltag i gratis DGI Workshop

Share

Tirsdag den 4. november er der workshop for kommunens foreninger i Egedal Byens Hus, Egedalsvej 2, 2980 Kokkedal.

Workshoppen ledes af DGI’s konsulenter, og vil fortsat behandle temaet om unge, under overskriften ”Unges frivillige engagement”. Husk at invitationen gælder alle medlemmer af foreningerne, lyder det fra kommunen, der fortæller, at tilbuddet til foreningerne kommer i forlængelse af en anden god aften.

Annoncer

”Folkeoplysningsudvalget og Fritids- og Idrætsudvalget sender en stor tak til de over 70 deltagere i foreningsaftenen, hvor Dansk Ungdoms Fællesråd lavede et oplæg om unges involvering i foreningsudvikling”, skriver kommunen om arrangementet for et par uger siden og uddyber:

”Selvom der kan være stor forskel på at drive en fodboldklub, en kulturforening og en spejdertrup var der god erfaringsudveksling, og aftenens lokale oplæg fra Humlebæk Boldklubs fodboldpiger samt Mai McCracken fra spejdergruppen 1. Kokkedal var super gode eksempler på lokale initiativer, hvor de unge både inviteres til at tage medansvar i klubbens udvikling, og er med til at give stafetten videre til andre unge.”

Af hensyn til forplejning er tilmelding nødvendig til DGI’s Workshop. Det skal ske senest den 28. oktober via dette link. Arrangementet er fra klokken 17.30 og to timer frem.


Fejring af samarbejde: De unge fik autografer, og de demente kan snart gå til fodbold

Med en ny velfærdsalliance får fodboldklubberne musklerne til – med hjælp fra DBU – at lave tilbud til nye grupper af borgere – blandt andet demente.

Annoncer
Steffen Slot
Steffen Slot
Siden 2006 har jeg som journalist skrevet om Fredensborg Kommune - nu som stifter af Tjekfredensborg. I 2010 var jeg Cavlingnomineret for sagen om Blok 5 i Fredensborg. Kontakt via skrivtil@tjekfredensborg.dk eller telefon 40826851.

Læs mere

Lokale nyheder