Når Ankestyrelsen hvert år offentliggør Danmarkskortet, viser tallene, hvordan vores velfærdssystem fungerer i praksis. Selvom ganske få sager indgår i statistikken, så gemmer der sig mennesker bag tallene – både borgere og medarbejdere – som bliver tabere, når sager ikke behandles korrekt første gang.
For borgerne – ofte familier med børn med handicap eller voksne i sårbare situationer – betyder fejl og hjemvisninger usikkerhed og ventetid. Når en sag sendes tilbage til kommunen, er det ikke bare papirarbejde, men måneder, hvor en familie mangler hjælpemidler, tabt arbejdsfortjeneste eller et botilbud. Det skaber frustration og en følelse af at stå alene i en kamp mod systemet.
Men medarbejderne taber også. Sagsbehandlere går ikke på arbejde for at gøre livet svært for borgerne. De fleste brænder for at gøre en forskel. Når en stor andel af afgørelserne omgøres, rammer det deres faglige stolthed og øger presset i en hverdag, hvor tiden allerede er knap. En hjemvisning betyder dobbeltarbejde: Borgeren må vente endnu længere, og sagsbehandleren må begynde forfra.
Problemet er ikke medarbejdernes indsats, men rammerne, der definerer muligheden for at udføre arbejdet. Uklare love og et massivt arbejdspres gør det svært at levere den kvalitet, der skal til. Derfor bør vi ikke pege fingre ad den enkelte, men se på rammerne for arbejdet.
Alle borgere skal mødes med respekt og værdigt – og alle medarbejdere skal gå på arbejde og føle, at de har rammerne for at gøre en mærkbar forskel.
Kommunen har siden efteråret 2023 arbejdet med initiativet Mindre bøvl – Mere mening. Formålet er at afbureaukratisere arbejdet i organisationen. Det skal sikre, at ressourcerne bruges til størst mulig gavn for borgerne, og at Fredensborg Kommune er en attraktiv arbejdsplads.
En omlægning af arbejdsgangene i en stor organisation sker ikke natten over, og der skal fortsat prioriteres yderligere investeringer for at nå den bedste model for fremtidens Fredensborg Kommune.
