Se planen for projektet, hvor man kan bo i den gamle tunnelovn

Den mest bæredygtige bygning er den, der allerede står der, skriver arkitektfirmaet Holscher Nordberg på vegne af ejeren af de tidligere teglværksbygninger, der ligger lige nord for den fredede ringovn.

De har nemlig planer for at omdanne erhvervsbygningerne til et moderne landsbyfællesskab, og det bliver et af de projekter, som politikerne i det nye byråd kommer til at arbejde med. Allerede nu er planen lagt som nummer 5 på listen over kommende lokalplaner, der skal udarbejdes – men hvad ønsker ejerne og arkitekterne med området?

Annoncer

Det har de skrevet om i en projektbeskrivelse, der for over et år siden er sendt til Fredensborg Kommune. Her beskriver de stedet historie som industriområde, der har forandret sig i takt med udviklingen i Nivå. I de seneste mange år har bygningerne været udlejet til erhverv.

Hvor den gamle ringovn på levende vis fortæller historien om produktion af tegl i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, ligger området nord for ringovnen som vidnesbyrd om udviklingen i årene efter 2. Verdenskrig.

Frugttræer og køkkenhave mellem de gamle mursten

Visionen for ejerne er klar, men planerne kræver, at arealet ændres fra erhverv til boligformål med en ny lokalplan. Udgangspunktet er kommuneplanen, der beskriver, at der godt kan være boliger i området – hvad der jo også sker i øjeblikket med det kommende byggeri, hvor Stark tidligere lå.

”Transformationen tilføjer nye lag til et bygningskompleks, der har været under konstant udvikling og forandring. Samtidigt understøtter tilgangen med transformation, frem for nybyg, også en bæredygtig agenda ud fra logikken om at den mest bæredygtige bygning er den der allerede står der”, står der blandt andet i projektbeskrivelsen, der fortsætter:

”De murede bygninger på den gamle teglværksgrund er alle karakterfulde og hver især særegne med forskellige taghældninger, gavlmotiver og individuelle særpræg der er givet af deres tidlgere funktioner på teglværket som henholdsvis Tunnelovn, Tørreovn Kasseføderhus og Folkehus”.

Og hvad skal så rives ned? Ingenting!

Se herunder hvordan tørreovnen ser ud i dag, og hvordan bygningen kan komme til at se ud, hvis projektet bliver realisereret. Billeder og illustration er fra det tidlige oplæg til politikerne.

Planen er, at de bygninger, der ikke egner sig til boliger, skal bevares som uopvarmede fælleshuse eller værksteder, og bebyggelsen får frugthave, køkkenhave og orangeri. Eneste pres – hvis man kan bruge det udtryk – er et ønske om at hæve bebyggelsesprocenten til 40 procent, hvor der kun står 35 procent i kommuneplanen.

Alt det skal diskuteres i den kommende byrådsperiode, når der laves lokalplan, men indtil da får I en smagsprøve på nogle af skitserne og tankerne bag byggeriet.

Mange af murstenene er lavet som teglværkets eksperimenterede mursten – fx disse rillede mursten, der også kendes fra andre bygninger i det gamle Nivå. Fotoet er fra projektoplægget, og Folkehuset ses til højre.

På denne skitse kan man se placeringen af de 30-40 boliger, størstedelen i den tidligere tunnelovn.

Herunder ses et historisk luftfotografi af området fra 1977 samt fotos fra de senere år – bemærk god, at den gamle trælastbygning på nabogrunden er revet ned, og ude i virkeligheden er der ved at blive opført boliger.

Fakta

Den gamle tunnelovn i Nivå er en del af to matrikler, der udgør 12.224 kvadratmeter og er ejet af en Ole Hansen. Han har med Holscher og Nordberg indsendt et projektforslag for boliger på arealet med ønske om en lokalplan til 30-40 boliger.
De fleste af boligerne skal indrettes i Tunnelovnen, der er opført 1967 som afløser for Ringovenen og Langovnen. Bygningen er 126 meter lang med en hovedstruktur i modulære sektioner af betonrammer pr 6 m og frit spænd over bygningens dybde 17.4 m.
Mellem Tunnelovnen og ringovnen ligger Folkehuset, der er opført 1953 og som badefaciliteter og kantine for teglværkets arbejdere. I dag anvendt bygningen som garage i stueetagen og administration og opholdsstue på 1.sal.
Tørreovnen er opført 1958 og er gennem årene både blevet forlænget og forkortet. Udstrækningen af den oprindelige tørreovn er stadig synlig som randfundament i landskabet. Tilbage står en mindre del kaldet ”Christiansminde”, og det er tanken, at den med et boligprojekt igen skal forlænges.
Kasseføderhuset – Laden – opført 1963, da ler ikke blev leveret i mindre tipvogne men fra lastbiler med større partier. Kassefødermaskinen sørgede for en jævn tilførsel af ler til produktionen, fremgår det af projektbeskrivelsen. Bygningen er tænkt som fremtidig fælleshus.