Efter 30 år som fond med det formål at drive vandrerhjem, har syv medlemmer af bestyrelsen taget den beslutning at kaste håndklædet i ringen og opgive flere forsøg på at drive vandrerhjem. I den periode hørte ejeren af Store Kro, Niels Fennet, ”på vandrørene”, at vandrerhjemmet var på vej mod et salg, og forhandlinger om salget til 16 millioner kroner begyndte.
– Fonden vurderede, at Niels Fennet ville være en af de få, der havde de økonomiske muskler til at overtage en sådan gammel ejendom, hvor matriklens lokalplan sætter relativt snævre begrænsninger for anvendelsen – kun hoteldrift og kan ikke udstykkes. Der er således en væsentlig grad af filantropi forbundet med købet, fortæller bestyrelsesformand Claus Israel Andersen.
Selvfølgelig er der mere i det end det. Der er en masse mellemregninger og beslutninger – herunder hvad der nu skal ske med alle de penge, der kommer i kassen – anslået otte-ni millioner kroner, når al gæld er betalt. De beslutninger uddyber formanden i denne artikel, men først lige endnu en officiel udtalelse fra fondens bestyrelse i en pressemeddelelse.
– Fennet har tidligere vist, at han er villig til at skyde mange penge i vedligeholdelse, også selv om dette ud fra en snæver forretningsmæssig kalkule ikke er lønsomt. Således fremstår Hotels Store Kro i dag som et lysende eksempel på dette, udtaler Claus Israel Andersen.
Vandrerhjem vurderet to gange
Nyheden om, at Niels Fennet har købt vandrerhjemmet, er generelt blevet godt modtaget i byen, men det udløser naturligvis det helt principielle spørgsmål, om fondens bestyrelse har gjort nok for at få den højeste pris for bygningerne, efter at der blev taget beslutning om at sælge.
Desuden er det et farvel til byens vandrerhjem uden forudgående offentlig debat. Men et salg var uundgåeligt, forklarer bestyrelsesformanden efter at den 10-årige forpagtningsaftale udløb uden at det lykkedes at finde nye forpagtere.
– Bestyrelsen ville selvfølgelig sikre sig, at vi ikke forærer noget væk. Det er jo i fondens interesse at sikre det største provenu, og derfor har vi fået lavet to valuarvurderinger. Begge ligger på omkring 10-12 millioner kroner med bygningernes nuværende tilstand og den lokalplan, der tillader vandrerhjem eller hoteldrift, fortæller Claus Israel Andersen, bestyrelsesformand for Fredensborg Vandrerhjem Fond, der i øvrigt nu hedder noget helt andet.
Det kommer vi tilbage til.
Nej til at tage chancer med historisk ejendom
Først skal det handle om selve salget, for kunne fonden have fået mere for ejendommen ved at udbyde den på det åbne marked? To ting spiller ind. Tidsfaktoren og usikkerheden, forklarer formanden.
– Vi er ikke ejendomsudviklere, og vi går ikke ind i, om en ny ejer måske kunne få lov til at udstykke til parceller eller noget andet. Det vil kræve en ændring af lokalplanen og politisk opbakning, og vi har vurderet, at vi ikke ville bruge tiden på det, forklarer Claus Israel Andersen.
Jeg kom på ejendommen som barn med min far, der var blikkenslager, og jeg kan huske, at den allerede dengang kun var nødtørftig vedligeholdt
Han tilføjer, at det let kunne betyde, at ejendommen i en årrække ville stå tom med en fond, hvis eneste indtægter til løbende vedligeholdelse kommer fra en forpagtning, der i så fald ikke eksisterer.
Målet har været at finde en køber, der havde økonomiske muskler til at sikre vedligeholdelsen på kort sigt og længere sigt.
– Jeg kom på ejendommen som barn med min far, der var blikkenslager, og jeg kan huske, at den allerede dengang kun var nødtørftig vedligeholdt, og det var jo også derfor, at Bjarne Hastrup solgte den, da EGV ejede den, siger Claus Israel Andersen med henvisning til den tid, hvor der var seniorhøjskole drevet af Ensomme Gamles Værn.
Mange muligheder er undersøgt
Han understreger, at fonden de seneste år har haft svært ved at finde penge til bare de almindelige vedligeholdelsesopgaver, og det skabte udfordringer for samarbejdet med de to forpagtere, fordi pengene skulle prioriteres så benhårdt. Var det punkterede ruder eller andre reparationer, der skulle laves?
Desuden har betingelserne for at drive vandrerhjem ændret sig.
Vi har også overvejet at udleje til håndværkere, der kunne på i bygningerne over længere tid
– Ingen kommer vandrende med rygsæk mere. Publikum er anderledes, og skoleklasserne er også væk, fordi der spares på lejrskoler. Indtægterne på vandrerhjemmet har nok i højere grad været fra konfirmationer og familiesammenkomster, hvor der blev serveret god mad, og hvor folk kunne overnatte, konstaterer Claus Israel Andersen og oplyser, at bestyrelsen har haft 6-8 interesserede forbi for at byde på en forpagtningsaftale, men alle har trukket sig.
Læg dertil at en overnatning på vandrerhjemmet var uden morgenmad og med sengelinned og opvarmning ville koste omtrent det samme som en overnatning på Store Kro, ikke mindste efter en renovering, bemærker han.
– Vi har også overvejet at udleje til håndværkere, der kunne bo i bygningerne over længere tid, men vurderingen har været, at det ikke levede op til vores formålsparagraf, og det er heller ikke sikkert, at naboerne havde været glad for den løsning, uddyber han og tilføjer direkte adspurgt, at bestyrelsen har overvejet at række ud til store fonde for at få tilskud til at sætte i stand, men vurderingen har været, at det ikke ville bære frugt.
Selvom Claus Israel Andersen anerkender, at bygningen har en historie i sig, er der også sket en arkitektonisk knopskydning igennem mange år.
Penge til byen og større honorar
Vurderingen er, at når fonden har indløst realkreditlånet, vil der være otte-ni millioner kroner tilbage i en fond, der ikke har et vandrerhjem at drive.
Derfor har bestyrelsen besluttet at skabe ”Fonden for Fredensborg Byliv og Kultur”, hvilket fondsstyrelsen har givet tilladelse til i slutningen af juli, og det blev en realitet med vedtægtsændringer den 25. september i år.
– Vi får en lille formue i fonden, som vi sætter i nogle obligationer og værdipapirer, og så kan vi udlodde til kultur og aktiviteter, der støtter bylivet i fortrinsvis Fredensborg – og dermed støtte, at Fredensborg er et godt sted at være, forklarer Claus Israel Andersen og understreger, at da Fredensborg-Humlebæk Kommune placerede vandrerhjemmet i en erhvervsdrivende fond tilbage i 1995, frasagde kommunen sig ejerskab og indflydelse ud over de to repræsentanter i bestyrelsen, der hvert 4. år udpeges af byrådet.
Det er svært at finde nogle, der frivilligt vil bruge så mange timer på arbejdet, som vi har gjort i perioder
Med andre ord er det juridisk alene fondens bestyrelse, der tager beslutningerne, og vurderingen har været, at det ville være uforsvarligt at belåne ejendommen for at renovere for op mod 30 millioner kroner uden udsigt til, at en forpagtningsaftale kunne afdrage lånene.
Fra 2023 til 2024 blev bestyrelsens honorar hævet fra 52.000 kroner til fordeling årligt til 70.000 kroner.
– Honoraret var ikke blevet fremskrevet i mange år, og jeg har den holdning som formand, at der skal være et mindre honorar, fordi der også skal kunne stilles krav til bestyrelsesmedlemmerne. Det er svært at finde nogle, der frivilligt vil bruge så mange timer på arbejdet, som vi har gjort i perioder, lyder Claus Israel Andersens forklaring til det punkt.
Hvordan bestyrelsen fremover sammensættes og hvad honoraret skal være i de kommende, hvor der alene bliver tale om uddeling af fondsmidler, er endnu ikke fastlagt.
Klik for at se en tidslinje i sagen
I 2023 fik Fonden lavet en ingeniørrapport, der dokumenterer et vedligeholdelsesefterslæb på 10,2 millioner kroner til udskiftninger af tagbelægning, skotrender, zinkindækninger, varmeanlæg, elinstallationer, ventilationssystem og reparation af sokler.
Dertil kommer, at det vil koste yderligere cirka 20 millioner kroner at lave eget bad i alle værelser, hvilket i så fald ville antallet af værelser med en tredjedel.
Renteudgiften på Fondens eksisterende rentetilpasningslån steg fra 36.716 kroner i 2023 til 127.000 kroner i 2024, og den samlede vurdering i bestyrelsen var, at fondens indtægter ikke ville kunne bære så store investeringer og dermed banklån. Egenkapitalen er omkring 3,2 millioner kroner med bygningerne vurderet til en værdi af cirka syv millioner kroner.
Forpagtningsaftalen med Charlotte og Anders Fosvald udløb i marts 2025, og det lykkedes ikke at finde nye forpagtere. Indtægterne fra forpagtning har de seneste år varieret mellem 500-700.000 kroner alt efter omsætning.
I juli 2025 gav fondsstyrelsen tilladelse til, at fonden overgår fra erhvervsdrivende fond til at være Fonden for Fredensborg Byliv og Kultur.
Den 1. september valgte Fredensborg Byråd på et lukket møde ikke at udnytte en forkøbsret. Købsprisen oplyses til at være 16 millioner kroner, købers navn var angiveligt ikke en del af orienteringen.
Den 25. september ændrede Fonden Fredensborg Vandrerhjem sine vedtægter og blev til Fonden for Fredensborg Byliv og Kultur.
I uge 42 blev handelen tinglyst, og dermed blev det offentligt kendt, at Niels Fennet har købt vandrerhjemmet.
Fakta
- Bestyrelsen for Fredensborg Vandrerhjem Fond, nu Fonden for Fredensborg Byliv og Kultur, har Claus Israel Andersen som formand, Christian de Jonquiéres (FSK) som næstformand, og derudover sidder Ørving Paludan, Ole Birch, Poul Juul, Niels Rasmus Jensen og Bjørn Cronquist.
- Fredensborg byråd udpeger to medlemmer, og derudover udpeger Fredensborg Handels – og Håndværkerforening, Kulturelt Samråd og Borgerforeningen i Fredensborg hvert et medlem. Fonden kan ifølge vedtægterne supplere sig med yderligere to kompetencemedlemmer.
- Ejendommen var i mange år en international kendt gymnastikskole, siden seniorhøjskole og derefter vandrerhjem.
- Har denne artikel værdi for dig som læser? Bliv medlem og støt uafhængig lokaljournalistik, der skaber stærke lokalsamfund.
Hotelmilliardær har købt historisk vandrerhjem og fortæller om sine planer
Niels Fennet, ejer af Fredensborg Store Kro og CABINN-kæden, har købt vandrerhjemmet – først og fremmest for at undgå, at andre skaber byggerod i hotellets nærhed.
