Vælgermødets formål onsdag aften i Kulturstationen var at gøre opmærksom på problemerne med biodiversitet og natur, men endte med at dreje sig om penge – og konklusionen var vel nærmest, at er for dyrt at sikre miljøet, hvis det er os selv, der skal betale.
Via krav om flere frilagte og naturlige vandløb til et nyt, stort og fælles renseanlæg, som med en udgift på måske 2,5 mia. førte til at det ville være alt for dyrt – og at vi bare skulle bygge til os selv, så måtte de andre sørge for at løse deres problemer.
Selv formanden for DN løb vild i sagen med betænkeligheder om at alt for meget vand ville blive udledt i Nivåbugten – jamen der vil jo ikke komme så meget som en liter mere end det, der i dag løber ud i bugten via Usserød Å og Nivåen. Til gengæld ville så en meget større del af vandet være renset og endda betydeligt bedre end det er tilfældet i dag.
Det enorme beløb til et nyt, fælles renseanlæg skal jo betales i fællesskab af de kommuner som bliver tilsluttet – og altså ikke af borgerne i Fredensborg.
Hvis man beslutter IKKE at bygge et fælles anlæg, vil vi i Fredensborg alligevel skulle bygge nyt, fordi ingen af de eksisterende anlæg kan løse de opgaver, som vi vil være forpligtet til fremover – for at mindske den menneskeskabte forurening af Øresund.
Hvorfor fortalte man ikke i stedet, at udgiften ville medføre en stigning i vandafledningsprisen på 2, 5 eller 10 kroner? Så ville vi have fået et realistisk billede af, hvad det koster for den enkelte husstand at mindske vores forurening.
Med en stigning på 10 kroner pr. m3 vand, vil udgiften årligt i gennemsnit blive på 400 kr. pr. person. Og det er nok højt sat. Er det for meget?
Bliver det dyrere, hvis vi bygger i fællesskab? Min vurdering er, at det reelt bliver billigere, fordi den ekstra rensning, som vi skal gennemføre er bekostelig – men formentlig kan gøres billigere ved at være flere om de grundlæggende udgifter, som vi ikke slipper for, hvis vi bygger kun til os selv.
Efter en animeret diskussion om Humlebæk Syd, som panelets deltagere var helt enige om at frede – kom vi til en drøftelse af emnet ’Grøn trepart’, som de færreste nok ved hvad er eller hvilke konsekvenser den får. Tilsyneladende var uvidenheden næsten lige så udbredt blandt politikerne, som blandt de fremmødte.
En spændende aften, hvor man kunne pleje sine interesser, hvis det var formålet og ellers stifte bekendtskab med nogle af de opstillede kandidater.





