14. november 2025

Politi hele aftenen: Voldsom episode på 7-Eleven

Share

Søndag aften var der et stort politiopbud på 7-Eleven på Helsingørsvej i Fredensborg, og det førte hurtigt til gisninger på sociale medier – hvad var der sket?

Der er tale om groft røveri, oplyser Nordsjællands Politi. En overfaldsalarm blev udløst klokken 20.51, hvor en mand havde truet en af medarbejderne med en kniv og derefter stak af. Efterforskningen er i en så tidlig fase, at Nordsjællands Politi kun har få kommentarer.

Annoncer

Politiet var til stede i området med hundepatruljer, men det lykkedes ikke at finde gerningsmanden, og det er uvist, hvordan han forsvandt. Nu skal der gennemgås overvågning fra røveriet, oplyser presseafdelingen hos Nordsjællands Politi til TjekFredensborg.

Sent søndag aften kunne personer med relation til 7-Eleven fortælle på Facebook fortælle om episoden. Medarbejderen er gudskelov okay, men selvfølgelig rystet over oplevelsen, står der i et opslag, hvoraf det også fremgår, at gerningsmanden forsvandt i retning af Endrupvej eller Helsingør.

Mandag ved 11-tiden oplyste Nordsjællands Politi via døgnrapporten, at røveren var maskeret, og dette signalement blev givet. Han beskrives som cirka 20 år gammel, mellem 165-175 cm. høj, han talte dansk og var iført sort dunjakke og mørke joggingbukser.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet via 114.

Annoncer
Steffen Slot
Steffen Slot
Siden 2006 har jeg som journalist skrevet om Fredensborg Kommune - nu som stifter af Tjekfredensborg. I 2010 var jeg Cavlingnomineret for sagen om Blok 5 i Fredensborg. Kontakt via skrivtil@tjekfredensborg.dk eller telefon 40826851.

Læs mere

Lokale nyheder