En forælder, der afleverer et barn i en institution tidligt om morgenen, afleverer ikke barnet til en gennemsnitsberegning. Nej, barnet skal tilbringe størstedelen af dagen i lige akkurat én institution, og derude kan virkeligheden være meget dårlige normeringer, selvom tallene overordnet ser gode ud i det fælles kommunale regneark.
Nu forsøger Radikale Venstre endnu engang at få indført beregninger af de reelle normeringer på de enkelte institutioner og tilmed beregninger, der tager højde for sygdom, kursus og frem for alt, at vikarer for en sygemeldt pædagog ikke tæller som en styrkelse af normeringen. Og partiets nummer 3 på listen bruger en utraditionel metode for at presse på.
Marianne Bredgaard Karlsson har stillet et borgerforslag via kommunens hjemmeside, og hvis forslaget får 850 stemmer, skal det til behandling i byrådet. Hvorfor overhovedet kæmpe den kamp?
– Problemet er, at flere personalegrupper tælles med i normeringerne. Selvom der nu lægges op til at trække ledelse ud af talgrundlaget, er der stadig langtidssyge, hvor både lønnen til dem og til vikaren tæller med, så normeringerne på den måde blive ekstra høje. Imens virkeligheden er, at børnene møder en vikar, siger Marianne Bredgaard Karlsson og understreger, at det ikke handler om at opbygge ny bureaukrati.
Radikale Venstre har det samme synspunkt, som forældrene i Humlebæk havde, da de i 2019 præsenterede ”normeringsknuseren”, der siden kom til at hedde ”omsættertabellen” og nu altså praksisberegneren.
Marianne Bredgaard Karlsson afviser, at det er en stor bureaukratisk disciplin at lave beregningerne, eftersom tallene er tilgængelige i form af sygemeldinger og vagtskemaer, der tager højde for medarbejdere på kursus eller til møder.
Leverpostej kan sløre de steder, hvor det kokser
Forslaget bygger også på de iagttagelser, som partiets byrådsmedlemmer og kandidater gør sig. Desuden viste en landsdækkende undersøgelse sidste år, at forholdene generelt ikke er særlig gode ud i daginstitutionerne.
– Der er mange institutioner, hvor alting fungerer utrolig godt, men der er også nogle, hvor der i perioder er problemer, forklarer Marianne Bredgaard Karlsson, og ja – det kan være et uheldigt sammenfald af et brækket ben på en skitur, brystkræft hos en medarbejder og stress efter en skilsmisse.
Men det kan også være udfordringer, der relaterer sig til fx dårlig ledelse eller dårligt arbejdsklima, og det kan normeringstal for de enkelte institutioner være med til at vise. Det er værd at sætte fokus på hurtigt, fordi dårlige normeringer på én institution går ud over børnene på netop det sted, mener partiet.
Vi har brug for overblikket på institutions niveau til at følge med og sikre kvaliteten for alle børn
– Vi kan ikke bruge de gennemsnitstal, som vi nu får, til særlig meget. Det er en ren leverpostej, og vores forslag handler jo ikke om, at vi skal ud og bashe institutionerne i hovedet, hvis tallene for normeringer er lave. Vi skal bruge det til hurtigt at sætte ind, når tingene er gået galt eller er ved at gå galt.
– Men I har jo områdeledelser. Er det ikke netop formålet med dem, at der er penge i en buffer, der kan fordeles, hvis der er brug for dem i perioder ude på enkelte institutioner?
– Jo, men vi mener ikke altid, at det reelt fungerer, og vi har brug for overblikket på institutions niveau til at følge med og sikre kvaliteten for alle børn. Og hvis det giver ekstra arbejdsopgaver, mener vi i Radikale Venstre, at det er muligt at fritage institutionerne og lederne fra nogle andre ting, for der er altså en del møder på rådhuset, siger Marianne Bredgaard Karlsson og tilføjer, at det handler om det, som også forældrene argumenterede for dengang i 2019:
– Gennemsigtighed, så vi kan se, om noget kan forklares og er fornuftigt – og hvis det ikke er, skal vi opdage det og løse det, tilføjer hun og bemærker i øvrigt, at det jo ikke er fordi, at politikerne skal sidde på udvalgsmøderne og detailstyre.
Borgerne kan speede processen op
Politikerne skal blot kunne se, hvis kommunen i en lang periode har ligget pænt i Danmarks Statistik på normeringer, imens virkeligheden faktisk er, at der er store udsving ude på de enkelte institutioner, mener Radikale Venstre.
Eksempelvis fordi tre af de dygtige pædagoger har været sygemeldte og er erstattet af unge medhjælpere, der holder sabbatår efter gymnasiet.
– Hvad skal det hjælpe, at I stiller forslaget som borgerforslag? Byrådspolitikerne har jo diskuteret det uden at indføre praksisberegneren.
– Vi ser netop borgerforslaget som en mulighed for at bringe emnet ud af det politiske dødvande og speede processen op, hvis vi får borgernes støtte, forklarer Marianne Bredgaard Karlsson, der er opstillet som nummer 3 på listen over byrådskandidater for Radikale Venstre.
Hvis Fredensborg Kommune på et tidspunkt indfører at opgøre normeringer efter praksisberegneren, vil det være et ekstra redskab, der kan give større gennemsigtighed. Selve loven om normeringer vil stadig tage udgangspunkt i den måde, hvor Danmarks Statistisk beregner normeringerne.
Fakta
- Praksisberegneren beregninger normering på den enkelte institution over tid ved fx personaletimer med børnene i stedet for kun at bruge årsnorm eller lønsummer. Den tager højde for fravær, kurser, vikarbemanding og arbejdstidsfordeling.
- Formålet er at vise forskellen mellem den statistiske beregning og det, som forældre og personale oplever i hverdagen. Beregningsmodellen blev udtænkt af en gruppe forældre i Humlebæk, hvoraf mange havde en baggrund det offentlige eller havde læst statskundskab.
- De havde på det tidspunkt små børn og oplevede, at virkeligheden i institutionerne ikke stemte overens med de officielle tal for ressourcer, der blev tilført området.
- Man kan læse mere om borgerforslaget via dette link. Deltag i debatten om emnet ved at skrive til mailen skrivtil@tjekfredensborg.dk
